En læser har beskrevet sit dilemma:
“Hvordan sikrer man som voksent barn, at man ikke forsømmer sine forældre? De skal ikke føle at man aldrig kontakter dem. Det er især et problem, når forældrene er skilt og det voksne barn skal dele sit weekend-besøg hjemme ligeligt mellem de to. Det er en træls og nærmest umulig opgave at blive sat på, hvor man hver gang vil føle at det ikke er gjort godt nok – og den ene forældre ikke føler sig set.”
Har du selv stået i en lignende situation? Og hvordan griber du det an? Rigtig mange oplever at deres forældre bliver skilt, efter at de selv er flyttet hjemmefra, eller måske endda lige omkring det tidspunkt hvor du er ved at gøre klar til at etablere dig selv for første gang. I USA og England har de (selvfølgelig!) et begreb for det – “ACODS”: Adult Children of Divorce. Især i USA har skilsmissetallene i de sidste 20-30 år været udpræget højere end i resten af verden. Her er det mere reglen end undtagelsen med 2-3 ægteskaber igennem livet. Det vil sige, at rigtig mange voksne oplever at deres forældre går igennem én, og nogle gange flere skilsmisser.
Hvis du som ung eller lidt ældre voksent barn har forældre der bliver skilt, vil du sikkert opleve at omverdenen ikke rigtig forstår dine reaktioner- “du bor jo ikke hjemme mere, så hvad er problemet?”. Forskning har vist, at det kan være nøjagtig ligeså sorgfyldt for en voksen at opleve sine forældre skilt, som det er for et stadig hjemmeboende barn. De praktiske omstændigheder er bare anderledes. Som voksent barn kan du blive meget påvirket af dine forældres skilsmisse, når du:
- inddrages i krigen mellem dem, og skal vælge side (ikke at vælge ses som loyalitetsbrud)
- får ansvaret for en forælder, der har brug for hjælp
- bliver gjort til dine forældres fortrolige – de har brug for at snakke…
- hører detaljer fra deres tidligere samliv/konflikter, som ikke kommer dig ved
- oplever at dit eget sikkerhedsnet er væk; dine forældre er selv i krise
- hører alle de grimme ting dine forældre siger om hinanden. Du kan blive i tvivl om, hvorvidt dine gode minder fra barndommen virkelig er sande.
- får svært ved at skabe dit eget liv, fordi du skal tage dig mere af dine forældres behov
- (som læseren ovenfor) – får stress under hjemmeweekender fordi tiden med hver forældre skal fordeles millimeter-retfærdigt.
For unge, der selv står for at flytte hjemmefra, kan det være en ekstra svær ting at opleve en forældreskilsmisse. Når dit eget liv skal bygges op, er det afgørende at have et trygt fundament at sætte af fra. Lige pludselig er alt ukendt også her. Forældre skal helst være “de samme” hele tiden. Den følelsesmæssige forvirring i situationen kan føre til vrede mod en eller begge forældre, og en afstand i kontakten. Især hvis forældrene hurtigt går igang med at sætte nye retninger for deres liv, kan du som skilsmissebarn have svært ved at finde ud af hvor din plads nu er henne. Måske har du talt mest med den ene af dine forældre, og skal nu vænne dig til at have en direkte kontakt med begge to.
Der findes ikke nogle færdige løsninger for, hvordan du kan styre helt fri af den dårlige samvittighed – men her får du 5 gode råd, som kan hjælpe dig til at finde fred med din rolle som voksent skilsmissebarn:
- mærk efter, om du dækker dine forældres eller dine egne behov for samvær? Er det en pligt at skulle dele lige?
- prøv at opfinde nogle nye, sjove familietraditioner med hver af dine forældre – noget I godt kan lide at lave sammen.
- giv slip på vreden over at de har ødelagt alt det trygge og velkendte, og prøv at formidle (hvis én af dine forældre stadig er bitter) at du gerne vil gå ind i det nye liv med dem, men ikke vil høre på anklager mod den anden forælder.
- afstå fra rollen som den nærmeste fortrolige! Du er ikke den nye partner.
- giv dig selv lov til at sørge, og find nogle du kan dele det med- som står udenfor familien.
Ja – jeg har igennem hele mit liv været splittet og bliver det nu endnu engang..
Da jeg var 2 år gammel blev min mor og far skilt. Min mor og jeg flyttede til Jylland (fra Sjælland hvor min far stadig bor) og min mor havde fuld forældre myndighed. Senere fik min far en ny, og det samme gjorde min mor. Jeg fik et tæt forhold til min fars nye kone selvom jeg kun var der ii hver anden weekend og nogle gange sjældnere. Jeg fik to halv søskende og det var fryd og gammen. Lige indtil de blev skilt, for at finde sammen igen, til at blive skilt fordi min far var hende utro. Deres brug tog hårdt på både mig og mine søskende. I dag har jeg kun kontakt med min far (og ikke ex konen) – dog ikke særlig ofte. Han er gift på ny med en som også har et par børn. I alle år har jeg været meget splittet mellem de to hjem, i forhold til valg af jul osv. Jeg valgte dog i en alder af ca. 12 år at jeg kun ville holde jul hos min mor.
Min mor fandt en ny mand da jeg var 5 år gammel og vi har boet sammen alle tre, indtil jeg som 19 årig flyttede hjemme. Min stedfar er som en far for mig, mere end min egen far nogensinde har været, og vi har et rigtig godt bånd. Jeg elsker ham som var han min rigtige far, og jeg ved at han ser mig som sin egen. Ham og min mor kunne adlrig få børn trods forsøg.
Men men men, nu hr jeg lige for to dage siden, fået at vide at de skal skilles og min verden er brast helt sammen. Jeg har måtte sygemelde mig i et par dage, for tårerne sidder på spring.. Det ene øjeblik er jeg fuld af had og det næste på randen til sammenbrud med tårer og hulk. De er blevet enige – siger de, men jeg føler dog lidt det er min mor der har sagt det højt. Men problemet er at jeg er frygtelig bange for at miste kontakten til min stedfar, og også hans familie. Jeg ved han siger han vil være der for mig altid, men men – hans liv og min mors går jo videre.. 🙁 Så i princippet mister jeg det halve af min familie som jeg er opvokset med siden jeg var 5 år gammel. Jeg kan slet ikke beskrive for ked af det jeg er, og lige nu kan jeg ikke se lys for enden af tunnelen. Der er så mange bekymringer: kan vi holde kontakten? Vil han, vil familien? Hvad med jul? Hvad med når jeg får børn? Hvem skal være hvad? Hvem skal arve mig? Skal jeg lade mig stedbarnsadoptere, eller såre jeg min biologiske far i såfald? Hvad med til fødselsdage og andet. Hele min trygge base er smuldret. Mit barndomshjem skal sælges. Ja – alt ændres – igen.
Det føles som om hele mit liv har været en stor skilsmisse.
Beklager den lange klagesang – men artiklen var virkelig rar at læse. Jeg følte mig nemlig som et lille barn – og at folk omkring mig er meget uforstående for at jeg tager det så tungt – netop fordi jeg ikke bor hjemme og er 23 år gammel.
Tak.