Næste generation på vej...

Næste generation på vej…

Lock-out og pasningskriser

Den aktuelle lock-out har gjort hele landets forældre desperat afhængige af bedsteforældrene. Eller andre medlemmer af familien, som har overskud til at passe eller bytte børn. Pludselig bliver det enormt tydeligt, hvem der har forældre der kan springe til når det er nødvendigt – og hvem der må klare sig med andre løsninger.

Det er for mange familier en ny situation at være så afhængige af at få hjælp, over en forholdsvis lang tidsperiode. Gamle konflikter skal enten lægges i graven lynhurtigt, eller også blusser de op igen..hvis bedsteforældrene ikke har tid, gør nogle forkerte ting under pasningen, eller blander sig i den måde familiens samlede pasningsproblem løses på. (“Det er da ikke godt for hende at skulle rundt så mange steder på en uge, skal jeg ikke bare tage hende…”)

Hvordan løser du situationen?

Du ved, hvad der er bedst for dit barn – men kan være nødt til at gå på kompromis med idealerne. En uge foran fjernsynet sammen med bedstefar og bedstemor er måske rolig og stabil, men du ved også at dit barn ikke vil kunne sove om aftenen for bare rastløshed og mangel på udfordringer. Måske hellere en patchwork-uge, hvor verden opleves på nye måder: fars arbejde, mors arbejde, en dag hos venindens mor, en dag med mormor, en dag med farmor osv.

Du kan også opleve, at der slet ikke er noget tilbud om pasning/hjælp. Enten fordi både dine forældre og svigerforældre er syge, for gamle, for ustabile, eller bor alt for langt væk. Det er til at forholde sig til, hvis det er åbenlyst for alle hvorfor det ikke er en mulighed at aftale pasning. Det bliver straks langt mere smertefuldt, hvis de faktisk godt kan passe børnebørn – men vælger det fra på grund af manglende lyst eller prioritering af aftaler som egentlig godt kunne rykkes.

Hvor meget skal bedsteforældrene hjælpe?

Hvad er rimeligt at bede om? Hvor meget kan du som voksent barn være bekendt at forvente af dine forældre? Skal de stille op til enhver tid, eller er det i orden at sige nej? Nogle bedsteforældre oplever at det er så tabu-belagt at sige fra, så de ikke tør..af angst for at skabe konflikt og brud i samværet. Generationen fra 50-65 år, med voksne børn (og børnebørn) kan også have et sæt meget gamle forældre, der kræver omsorg og hyppige besøg. Det er således en udfordring for dem at finde et sted hvor der også er plads til at være sig selv, midt i kravene både fra generationerne over og under!

Kan du huske dengang du var barn, når dine bedsteforældre kom på besøg? Så var de midtpunktet for god mad, familiehygge og fik husets bedste værelse at sove i. Dine forældre tog kun yderst sjældent afsted og efterlod dig og dine søskende alene med bedsteforældrene: de var jo kommet som gæster, der skulle opvartes. Børnebørn var mere noget man nød på afstand/i ferier, ikke som en del af hverdagens kriser.

Hvordan er det nu? I mange hjem er det stadig som ovenfor en gang imellem, men sker også lige så ofte at bedstemor dårligt er kommet ind af døren før forældrene er smuttet. Enten på par-weekend, til en aftale uden børn eller helt banalt på arbejde – mens barnet er syg derhjemme.

Et tæt forhold forpligter

Der er flere grunde til, at det nu er blevet sådan. Forholdet mellem forældre og børn har igennem den sidste generation ændret sig til at blive langt mere åbent/tæt/afslappet. Samtidig bliver forventningerne til hjælp højere – især under de svære perioder i livet. Det er dejligt at indgå i et forpligtende fællesskab med hinanden, men med nærheden følger også at det kan blive svært at sætte grænser for hvornår man ikke kan mere. Det kan hurtigt blive fortolket som manglende kærlighed. Ofte opstår en følelse af at være berettiget til hjælp, i stedet for at se det som en bonus. Du kan glemme at give udtryk for den gave det er at kunne dele forældreopgaven med andre voksne, som elsker dit barn lige så højt som du selv gør….

Hvad skal du være opmærksom på som voksent barn:

  • husk at værdsætte bedsteforældrenes indsats, og sæt ord på det.
  • læg mærke til, hvor stor betydning det har for dine børn at være sammen med dine forældre/svigerforældre, og lad være med at hænge dig i praktiske detaljer ift mad, tøj osv – dit barn skal nok overleve…det gjorde du jo 🙂
  • tænk over dine egne reaktioner, når der bliver sagt fra..kan du respektere det, eller dukker dit indre sårede barn lidt for hurtigt op?

Hvad skal du være opmærksom på som bedsteforælder:

  •  mærk efter, hvor meget du orker at hjælpe dine børn og børnebørn, og sig fra FØR du er så udmattet at det ender i en konflikt.
  • husk at dine børnebørn kun er små i ganske få år, og at devisen “kvalitet frem for kvantitet” ikke gælder med små børn. Jo mere du er der, og jo mere mentalt nærværende du er overfor dem – jo mere grundfæstet vil jeres forhold blive.
  • meld eventuelt klart ud hvornår du er til rådighed: “mandag og onsdag går jeg til træning fra kl. 14-15, men kan hjælpe resten af dagen” osv. Så er ingen i tvivl om hvornår det er OK at spørge.
  • værdsæt over for dine børn, at du får lov til at komme tæt på dem og deres familieliv.
Shares

Pin It on Pinterest

Share This