www.psykologviden.dk

Ikke til at modstå…

Lyst til mad hele tiden

“Jeg kan ikke slappe af, hvis jeg ikke får noget lækkert sidst på dagen” fortæller Jette*.

Aftenen forløber i en konstant pendulfart mellem sofaen og køkkenskabene.

Alt ryger indenbords: en håndfrikadelle fra aftensmaden, børnenes pålægschokolade og Crusli, mandler/rosiner, småkager fra fredagens gæstebud eller det allerbedste- en hel plade Marabou.

Jette beskriver den dejlige følelse af ro der breder sig indeni, men også hvordan samvittigheden lidt senere hamrer løs:

”Nu faldt du i IGEN, din rygradsløse regnorm”

Jette føler sig splittet mellem sit evige ønske om at tabe sig, og kroppens højlydte krav på at få både 2-3 portioner aftensmad og det sene guf.

Hun er langtfra den eneste af mine klienter der har det på den måde. Jette har en travl hverdag, hvor hun tager hensyn til andre menneskers behov hele dagen – og fortsætter derhjemme med mand og børn. Fristedet er maden; det føles som det eneste sted hvor Jette gør noget kun for sin egen skyld. Hun er ikke vant til at sætte sig selv først.

Vi laver en liste over fordele og ulemper ved at spise alt det lækre/usunde, og ulemperne er alt det fornuftige, som den rationelle hjerne kan opremse på 10 sekunder ”det bør jeg ikke, jeg har ikke godt af det, jeg vejer for meget”.

Alt sammen ydre begrundelser, som ligger længere væk på behovs-skalaen end de følelser der udløses ved at spise:

”jeg slapper så godt af, jeg kan ikke lide at være sulten, det smager dejligt, jeg får en rar fornemmelse i kroppen og maven, og bliver rolig”.

Stress som årsag til overspisning

Har du indimellem perioder i dit hverdagsliv/arbejdsliv, hvor tankerne kører rundt uden at kunne lande? Ofte fulgt af selvbebrejdende sætninger ”århh, nu kan jeg igen ikke nå det her, jeg kan ikke overskue hele mængden af opgaver, nu har jeg igen glemt noget vigtigt”

Det er ikke de andres skyld, at du er nødt til at hive noget sødt indenbords for at håndtere følelsen af stress og indre ubehag. Men husk, at det heller ikke kun er din egen skyld.

I den livssituation du er i, er der nogle ting du kan styre – men også masser af ting du ikke har nogen som helst indflydelse på. Det løser heller ikke noget at bebrejde andre, at du ikke trives, og bliver nødt til at trøste dig selv.

Tankerne kan fx være;

  • chefen anerkender aldrig hvor travlt jeg har
  • mine kolleger mobber mig
  • kunderne er sure
  • min mand laver ikke noget derhjemme
  • jeg får hovedpine af arbejdet, og er altid træt

Bebrejdelser, enten af dig selv eller andre, fjerner dit ansvar for at tage hånd om situationen ”det er også fordi han gør sådan..og derfor kan jeg ikke ændre på det”. Resignation – ”det bliver aldrig bedre” virker på samme måde: du hænger fast i magtesløshedens dybe sump, og mister energien til at handle.

Stress er ikke ens for alle

Du kan sikkert klare noget naboen ikke kan, men bliver stresset over at lave noget, som hun ordner med den ene arm bundet på ryggen. (Lave middag til 20 mennesker vs at male garagen?)

Stress handler derfor ikke så meget om belastningen i sig selv, men derimod hvordan DU føler at du kan magte lige præcis dén udfordring. Stress kan på den måde hjælpe dig med at rykke et nyt sted hen i dit liv, og sørge for at du ikke bliver siddende der hvor du er allermest belastet.

Men husk: også alt det rare i livet kan være stressende: flytning, nyt job, at få et barn og bryllup. Hver forandring giver en ny situation, som du skal tilpasse dig til.

Hvis du føler dig fyldt op af vrede, skyld, frustration, fortrydelse, tristhed, bitterhed eller selvkritik vil din krop være i høj-stress. De svære følelser sætter nemlig alarmberedskabet i gang. Mange af os har en hel flok af indre kritiske stemmer (læs tidligere blogindlæg om dét), som konstant fortæller dig at du ikke gør tingene godt nok, eller sagtens kan gøre det bedre.

Hvad kan du gøre?

Find ud af, hvad der stresser lige præcis dig: både alt det rare, som du skal tilpasse dig/ikke har tid nok til – og omstændigheder der påvirker dig på en negativ måde.

Er der noget af det, som du har indflydelse på, eller kan ændre den måde du tænker om det? Den kortsigtede løsning på stress kan i sig selv give mere stress, hvis du ender med at overspise, blive ligeglad med hvordan din krop trives/ser ud, og andre former for selv-nedgørende adfærd.

I stedet for at bebrejde dig selv eller undgå problemet, kan du prøve at besejre det. I stedet for at give op og sige ”jeg spiser det her chokolade, fordi min chef er dum” kan du sige ”jeg vil ikke lade hende styre mig på denne måde”.

At møde en stressende situation direkte er det første skridt, og er den mest positive måde at håndtere det.

Lav en liste over hverdagens stress-momenter:

(Både hvordan du har håndteret det indtil nu, og hvad du kan gøre på sigt).

“Jeg kan ikke overskue travlheden derhjemme om eftermiddagen, med børn, mad og koordination”.

Tidligere løsning: en håndfuld guf fra skuffen, og formålsløs telefonzapning i de små pauser der opstår. Fremtidig løsning: bedre planlægning af ansvarsområder – hvem handler ind, hvem sørger for at køre til aktiviteter, og hvem har lov til at melde sig ud i en time eller to?

“Jeg sætter alle andre før mig selv”.

Tidligere løsning: som ovenfor. Nu: Hvordan kan du vise dig selv omsorg? En gåtur, rar musik, en eftermiddagslur eller måske nogle timer hos en massør/terapeut?

Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at spise?

Hjernen og maven kommunikerer hele tiden når du spiser. Maven sender et signal til hjernen når den er mæt, og hjernen svarer ved at sige at det er på tide at stoppe med at spise. Hvis du ikke når at lytte til kroppens signal, men er styret af dine følelser (og behovet for bare at mærke mæthedens ro) – ja, så når du at få rigtig meget indenbords før signalerne ikke længere kan overhøres.

De fleste føler sig mætte 20 minutter efter at måltidet er begyndt. Det er den tid det tager for kroppen at sende signal til hjernen om at maven er fuld. Forskning har vist, at overvægtige mennesker har en forsinket følelse af mæthed – og at deres krop er dobbelt så længe om at få sendt beskeden om “stop NU”.

At spise langsomt giver hjernen en chance for at sende budskabet frem om mæthed, så hvis du skovler begge portioner ind på 5-6 minutter når det ikke at ske. På samme måde med alt det “løse småspiseri”: enten er det du spiser så næringsfattigt at det ikke mætter overhovedet, men kun giver et sukkerkick – eller også når du aldrig frem til mæthedsfølelsen, fordi du “snyder” dig selv ved konstant kun at tage små bidder fordelt over adskillige timers aften.

At kunne rumme ALLE følelser

Hvis du har en hverdag, der ofte er fyldt af ubehagelige følelser: stress, rastløshed, travlhed, tristhed, overbelastning, vrede, lavt selvværd…ja, så virker det som unødvendigt selvpineri at tilføje endnu et ubehag.

Sult, lækkersult og savnet af den totale mætheds indre ro er lette at finde en løsning på, og det virker lige med det samme. Det er noget du selv har kontrol over, i forhold til meget andet du ikke kan styre (familieforhold, arbejde mv). Men det bliver også en måde at bedøve alle de andre følelser…!

De er der, og har brug for plads til at blive hørt. Og måske har du brug for et sted, hvor du kan få luft for dem. (Skriv ned, del med dine nærmeste eller find grupper på nettet for andre med samme tanker som dig). Held og lykke med det 🙂 Læs også tidligere blogindlæg om: “sådan slipper du indre uro og stress” og “kæmper du med lavt selvværd – sådan sætter du dig selv fri”.

…………

Del gerne med andre, eller skriv kommentarer herunder – hvis artiklen sætter tanker i gang hos dig. Du kan også skrive dig på i abonnementsfeltet herude til højre, så du får direkte besked hver gang der kommer et nyt indlæg.

Shares

Pin It on Pinterest

Share This