Ipad i børnehaven
Børnehaven “Solskin” holder forældredag, og viser stolt de nyerhvervede Ipads frem. Fem styk, indpakket i solide covers sikret mod børnefingre. Jeg ser på lille Jens, 4 år, som sidder med tungen i mundvigen og styrer rundt i en tælle-app. En lille dråbe savl drypper ned, men han mærker det ikke.
Han er nærmest som hypnotiseret, og lægger ikke mærke til at hans forældre kommer ind. Jens har knap tid til at snakke med mor og far, han vil ikke afbrydes i sit spil – eller risikere at en af de andre børn får Ipad’en.
Jens’ forældre synes det er helt OK. De er stolte over deres drengs tekniske evner, som han også bruger flittigt ved deres egen Ipad derhjemme. Og så har de fred til at snakke med pædagogerne og de andre forældre.
I det hele taget er det en utrolig stille forældredag, i forhold til normalt. Hver Ipad samler 2-4 børn; én spiller og de andre ser på/kommenterer. De andre er trukket ud på legepladsen, eller sidder og venter på at det bliver deres tur til at spille.
En pædagog fortæller om de læringsmæssige mål, børnehaven har med de nye Ipads. Især fremhæver hun muligheden for at det enkelte barn kan udfolde sig på sit niveau, uden at skulle vente på de andre. Om eftermiddagen er der ofte for få voksne til antallet af børn, og her kan de sidste børn alligevel lave en fornuftig aktivitet: spille pædagogiske småspil på Ipad’en.
Ipad og afhængighed – en vane skabes
Børn i alderen 2-5 år vokser op med skærme overalt. De ser deres forældre og større søskende bruge telefoner, tablets, PC’er og fjernsyn mange timer i løbet af dagen. Lynhurtigt fanger de, at “det her må være den fedeste måde at bruge tiden på, siden alle de andre gør det”.
Hvor gammelt var dit barn, da du første gang stak en Iphone eller Ipad i hånden på ham/hende, for at få fred i en presset situation? Og det virkede uden tvivl. Der er lyd, flotte billeder, bevægelse, søde dyrespil..og ikke mindst: følelsen af (selv som 2-årig) at kunne mestre noget helt selv. At knibe, trykke og flytte på skæmen er så smart og intuitivt designet, at selv en baby fatter princippet.
Oplevelsen af underholdning og visuel/lydmæssig tilfredstillelse udløser et stof i hjernen der giver lykkefølelse. Hvem vil ikke ønske at opsøge den følelse så ofte som muligt, så længe som muligt?
Den følgende lille video er egentlig lavet for at beskrive afhængighed af stoffer og alkohol, men beskriver egentlig meget godt hvordan vores skærm-afhængighed udvikler sig. Prøv at huske dit første møde med din flunkende nye Iphone eller Ipad 1 – og sammenlign det med følelsen nu:
Lidt mere fladt, ikk’? Nu er det bare en rutine, og noget der nærmest tvangsmæssigt hives frem hele tiden..men det er slet ikke sjovt og spændende som i starten. Og alligevel bruger du sikkert en del af dine vågne timer på at være online.
Ipad eller fjernsyn?
Der er mange gode pædagogiske redskaber i en tablet, og især til Apples produkter er der udviklet en uendelig mængde apps der alle kan bruges fornuftigt. Men bliver de det?
Hjemme hos os og rundt omkring i skoler og institutioner bliver det langtfra brugt på den måde særlig meget af tiden. Her er det mere underholdning; til de trætte børn om eftermiddagen derhjemme i sofaen, i SFO’en eller til børnehavens ydertimer.
Dengang der kun var fjernsyn, var alle voksne klar over at børn – ihvertfald i princippet – ikke skulle bruge alt for mange timer foran skærmen, og at meget af det var rent tidsrøveri. Nu bliver Ipads/tablets sneget ind af bagdøren som et “læringsredskab”. Og ja, det er det helt sikkert også, hvis det bruges i det tætte samspil mellem en kvalificeret voksen og 1-3 børn.
Men for barnet alene er det lyststyret underholdning. Eller netop ikke lyststyret..tvangspræget. Andre aktiviteter virker mindre tillokkende, de kræver flere kræfter og giver ikke den samme umiddelbare belønning.
At undre sig
Små børns verdensbillede bygges op af en lang række af eksperimenter og undren. “Hvorfor løber billen derhen, når jeg skubber til den med en pind”- “Hvorfor begynder Sofie at græde, når jeg tager hendes spand?”- “Mon det er muligt at bygge det her tårn af Legoklodser endnu højere, før det vælter”…?
Den allerbedste undren foregår sammen med en interesseret voksen, der kan spejle og snakke videre om barnets nysgerrighed: “ja, lad os vende den her sten..og se hvad billerne gør dér”. Hvis en Ipad er med, så vil det være sjovt at tage billeder af dyrene og snakke videre om dem derhjemme på stuen. Men så skal den tilbage i skabet igen.
Det lille barns nysgerrighed overfor verden er hele det grundlag læring bygges på, og her er elektronik et sjovt redskab at udforske – som en birolle i forhold til alt muligt andet.
Et spil og en sjov app vækker sanserne, men der er ikke noget at mærke på, eller at flytte rundt med..for hjernen er det ligesom at lugte til frikadeller der bliver stegt, uden at få lov til at smage.
Den pædagogiske opgave
Som pædagog (og forældre) skal du selvfølgelig præsentere også små børn for den teknologi vi allesammen bruger, så de ved hvad det er. Men læringen handler ikke om at bruge Ipads eller Iphones: det skal de i den grad nok selv finde ud af. Det handler om, ved eget eksempel og konkrete aktiviteter, at vise barnet “ja, det er superfascinerende det her…men det er en fiskestang også!”.
Barnet skal lære at kunne rumme sin træthed, kedsomhed eller oplevelse af frustration på andre måder end ved at plage om en skærm. Dét at kunne beskæftige sig selv, og kunne være i ro med at der ikke sker så meget er en egenskab som den nuværende voksengeneration er ved at glemme.
Skal det også være sådan for vores børn? Underholdning alle vågne timer – Disneychannel på Mariehønestuen…. Nej, vel?
Børn skal lære at være langsomme, opmærksomme på verden omkring sig og bevidste om deres egen krop i samspil med omverdenen. Og kunne rumme at ting kan være lidt besværlige, indtil man har øvet sig nogle gange. Det er i dette rum, at følelseslivet, evnen til empati og tilknytning til andre udvikles. Ikke foran en skærm.
At sidde én voksen og 3 børn helt musestille i skoven og vente på en fugl, er noget helt andet end at se en Youtube-video med den samme fugl.
………..
Og Jens – han opdagede sine forældre, fik et stort kram…og så fik han heldigvis lokket sin mor med ud på legepladsen, mens et andet barn straks kastede sig over den efterladte Ipad 🙂
……………
Læs gerne videre i nogle af mine andre indlæg om børn og teknologi, fx dette om de udviklingsmæssige konsekvenser for små børn, hvis de bruger Ipads for mange timer (hænger tæt sammen med dette indlæg). Og skriv kommentarer, hvis du er enig, uenig, har gode råd eller andet. Tak.
Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig!! Jeg synes det er utroligt svært at finde nogen der har samme skeptiske indstilling til børn og underholdningsteknologi som jeg selv. Tak for det indlæg. Skriver du ikke en kronik?
Hej Gunhild. Tak for de rosende ord:-) Jeg må overveje det med kronikken. Mvh Camilla
Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg er så frustreret over hvordan teknologien har udviklet sig. Jeg ser det på min bonussøn (10år),som vi komme i konflikt med hver gang det bliver et nej til Ipad/computer. Han kan ikke beskæftige sig selv. Begge hans brødre har fået deres egen IPad i 2års fødselsdagsgave
Hej Camilla. Det er en svær afvænningsproces fra “den nemme underholdning” til at kunne finde egne aktiviteter. Og ja, man bør ikke starte allerede som 2-årig m frit Ipadforbrug. Mvh Camilla