Skærm-børn gider ikke redde naturen!

Skærm eller skov?

“Jeg keeeder mig”! råber den 7-årige. Der er blevet tvangs-slukket for fjernsyn og Ipad, for at give plads til andre aktiviteter. Lørdag morgen er gået med nogle timers hygge: serier på Netflix og og morgenmaden serveret i sofaen.

Storebror sidder med Ipad’en, og brokker sig over at skulle lægge den væk. “Hvad skal vi SÅ lave – I gider jo ikke at lege…”.

Det er helligdagsweekend, så de faste kammerater er ikke hjemme. Hvad så nu? De voksne foreslår en tur i skoven, hvor vi plejer at gå rundt om søen. Forslaget stemmes omgående ned, men vi vælger at tage afsted alligevel.

10 minutter inde i turen løber børnene glad rundt i vandkanten, kaster med pinde ud i søen og balancerer på sten. Stemningen er god, og yngstepigen udbryder “Aj, hvor er det hyggeligt at vi er kommet herud” – mens hun hopper rundt omkring mudderpytterne på stien.

Du har garanteret oplevet det samme en masse gange, og kan huske det fra din egen barndom: forslag om tur “ud i det blå” mødes altid med øv, puha, nej det gider vi ikke.

Modstanden er svær at fastholde ude i en skov fyldt med grønt lys og træer der vil klatres på. Måske endda en strand med sten der kan kastes ud i vandet, kæmpestore måger og bølger man kan løbe til/væk fra…. Succes’en er stort set hjemme hver gang.

Hvorfor er det så besværligt at få dem med ud?

Børn har aldrig nogen sinde før i menneskehedens historie været så u-forbundne med naturen. Forfatteren Richard Louv kalder det “Nature Deficit Disorder”. (Hans selvopfundne diagnose for et barn, der er blevet helt fjernt fra naturlivet).

En engelsk forskergruppe satte sig for at undersøge, om hans påstand passede. Konklusionen på undersøgelsen er skræmmende.

Børns lege-radius er skrumpet med 90% i forhold til bare deres forældres generation! Der er langt færre børn, der regelmæssigt leger i en skov. Lignende tal findes fra danske undersøgelser.

Og de samme børn kan kende forskel på en lang række figurer fra computerspil, men kender ikke navnene på helt almindelige fugle.

Ofte er børns natur-aktiviteter sat i faste rammer: skovtur med familien, skoleudflugt eller med spejderne. Mange børn ved mere om savannedyrene i Afrika end om livet i en dansk skov – det har de set udsendelser om i fjernsynet.

I England har undersøgelser vist, at mange 11-15 årige tilbringer halvdelen af deres vågne tid foran en skærm.

Helt ned til 3-5 år er børn svære at lokke væk fra TV og Ipad, og vil oftest vælge det frem for tid med forældre, en tur ud i haven eller aktiviteter et andet sted. Men når de lander på en sjov legeplads ude i skoven er der ikke ro to sekunder “se mig, jeg kan klatre i træet, og se, jeg kan gå rebgang”. Kender du dét selv?

Børns naturglæde = jordens overlevelse!

Vi kan allesammen blive enige om at det er rarest med en grøn planet, men kun hvis det kan ske uden de store afsavn i hverdagen. Teenagerne vil have deres lange brusebade og enorme strømforbrug i fred, men giver gerne en 20’er til Greenpeace.

Det viser hvor langt væk fra naturen vi er kommet. Det er børnene og de unge der skal forsvare miljøet, men de har mindre og mindre at gøre med den grønne del af verden. Indendørslivet er mere spændende. Det giver et hurtigt kick, og er lettilgængeligt.

Vores børn kommer til at vokse op i en verden hvor det er umuligt at overse konsekvenserne af menneskehedens rovdrift på jordens ressourcer. Temperaturstigning, voldsom regn, tørke, oversvømmelser – og klimaflygtninge der søger væk fra ubeboelige områder.

Det kan vi – nu – fortrænge ved at lukke os ind i vores trygge boble med skærme, underholdning og forbrug. Men på et tidspunkt er det ikke længere muligt, og så kan det være for sent. Ansvaret lander hos de kommende generationer.

Richard Attenborough har udtalt:

“Ingen vil beskytte dét de er ligeglade med, og ingen vil bekymre sig om det de aldrig har oplevet”

De fleste engagerede miljøforkæmpere er voksne, der brugte naturen meget mens de voksede op. Som har gravet huller i haven, lavet huler, været på ridetur i skoven, badet fra stranden eller dyrket deres egne gulerødder. Uden en fysisk følelse af naturen vil dine børn ikke kunne se formålet med at kæmpe for miljøet.

Hvordan er dit barns verden blevet så lille?

Vi er som forældre blevet tæppebombet med alle de farer der kan ske for børn der ikke overvåges hele tiden. Trafikken, klamme voksne med skumle hensigter, andre børn der kan genere dem eller de kan falde og slå sig på legepladsen.

Plus en overset faktor: andre forældres fordømmelse… Hvis mit barn er den eneste 6-årige der cykler alene til skole hen over en meget befærdet vej, mens alle de andre bliver fulgt – ja, så bliver der hvisket lidt i krogene om os som forældre. Og det er ikke på den gode måde.

Det er lettest og tryggest at holde dine kære små inden for de rammer, hvor du har styr på dem – enten fysisk, eller via mobil/nøje aftaler.

Giv plads til udforskning af nærmiljø og natur

At se nye omgivelser og blive udfordret har en uvurderlig betydning for menneskers trivsel – især børn og unges udvikling. Alt det kan – også – opnås ved at bruge naturen.

Hvad får et naturbarn med sig:

• bedre koncentration og færre adfærdsproblemer
• et bedre helbred
• gode sociale evner
• kan bruge sin fantasi, fx i rollelege,
• veltrænet logisk tænkning og observation.

 Hvad kan du gøre som forældre?

Prøv at udvide dine børns verden – give slip på tankerne om “alt det farlige” der kan ske. Selvfølgelig bruge fornuften, men hele tiden huske på: hvad måtte du selv i samme alder, som dit barn har nu? Sikkert meget mere.

Et barn der er vokset op med dine bekymringer og rammer, kan reagere på to måder. Enten ved hele tiden at skubbe til dem, eller ved selv at integrere opfattelsen af “der er farlige ting ude i verden – jeg er mest tryg når mor og far sætter grænserne”.

Som forældre kan du hjælpe dit barn med at turde gå på opdagelse: fx give den 9-årige lov til at cykle i skoven med en ven lørdag formiddag, med en åben aftale om at være hjemme i løbet af 3-4 timer. Eller opmuntre to søskende til selv at udforske den nærliggende park.

Inspiration

I England er der opstået en ny bevægelse “Children and Nature Network” . Det er et forsøg på at sammenkoble alle de organisationer, der arbejder på at få børnene ud i naturen. På deres Facebookside er der inspiration og flotte billeder. En far har lavet “Project Wild Thing”, hvor han prøver at finde ud af hvordan han kan sælge naturen til nutidens børn.

Her i landet har Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening hjemmesider med gode råd til aktiviteter med børn i naturen. Se også Skoven-i-skolen.

Du behøver ikke selv være uddannet naturvejleder for at kunne lære din familie glæde ved naturen. Richard Louv kalder det “fælles undren”: hvorfor er der flest biller under en træstub, og ikke ved siden af? Hvad er forskellen på havets farver i blæst og vindstille?

“Jeg kan ikke nå mere nu”

Du har travlt og er stresset. Husk: naturoplevelser er ikke endnu en ting at sætte på to-do- listen for forældre med evig dårlig samvittighed, men derimod noget der kan give jer en fælles meditativ stund.

Bare dét at kigge på fuglene i haven i to minutter, og snakke om dem giver en lille stund med fælles fokus og samvær. Længere tid tager det ikke  🙂

Se også mit tidligere indlæg om små børn og Ipads -her er mere om skærmforbrug og betydningen for dit barns udvikling.