Den indre slavepisker
– “Nu skal jeg altså igang med at skrive det blogindlæg”…
– “Århh, orker det ikke lige nu…vil hellere over i sofaen og surfe lidt på Ipad’en”
– “Jeg er et dovent læs: når jeg nu gerne vil, hvorfor kan jeg så ikke tage mig sammen?
Alle de andre har meget mere styr på tingene. De når deres mål og drømme, mens jeg bare nulrer rundt…”
Kender du den type indre dialog? Det starter som regel med, at der er noget du gerne vil opnå med dit liv – og af en eller anden grund ikke har det liggende foran dine fødder med det samme.
Hovedet har travlt med at fortælle dig, hvor dum og dårlig du er, hver gang du støder på en følelse af at have fejlet. Enten ved at have gjort/sagt/besluttet noget du fortryder bagefter, eller ved ikke at have handlet da du burde gøre det. Den indre dommer vurderer alting: “godkendt, næste – dømt ude, bang – 3 måneder i skyggen!”.
Totalt stressende, ikk? Og som det kan ses af ovenstående eksempel, gør jeg det selv…mange gange om dagen 🙁
En god reminder var derfor at læse hvad psykologen Lucy Beresford nævner som de 5 vigtigste grunde til at vise dig selv mere medfølelse:
- du får en bedre trivsel i dit liv
- det reducerer angst og depression
- du får en bedre kontakt med dine nærmeste (igennem medfølelsen med dig selv, lærer du også at vise medfølelse overfor de andres fejl, og kan bedre løse konflikter)
- det bliver lettere at fastholde dine mål, og leve med at der er udsving på vejen.
- du får et bedre selvværd
Livsglæde og medfølelse
Ville du orke at være gift med en partner, som hele tiden skældte dig ud, nedgjorde dig og fortalte om alt det du burde gøre bedre? Nej, vel?
Men faktisk er DU jo din egen allervigtigste livsledsager. De fleste af os, sikkert også dig, taler indimellem betydeligt grimmere til os selv end vi ville gøre til nogen som helst andre.
For at kunne mærke glæde og tilfredshed med livet, er det ultra-vigtigt at du er glad for dig selv, og udleverer de mentale “klap på hovedet” der giver oplevelsen af at være god nok. Hvad du opnår udadtil er mindre vigtigt for følelsen af indre tilfredshed.
“I bagklogskabens ulideligt klare lys”
Kender du følelsen af at kigge tilbage på tidligere oplevelser i dit liv, og tænke “arghh, hvis jeg bare havde gjort det her i stedet for, ville jeg være meget gladere nu”.
– Hvis du altså havde droppet den der trælse kæreste et par år tidligere, havde valgt en anden uddannelse, ikke var flyttet til en bestemt landsdel..eller havde valgt lyserøde i stedet for brune fliser til badeværelset.
Det du gør dér, er at bruge din livserfaring NU til at kigge tilbage, og tænke at den person du var tidligere burde have truffet sine valg ud fra den samme viden som du har nu.
Men det var ikke en mulighed dér..og på samme måde vil du lige nu træffe valg som du om 5 år måske vil kunne rive dig selv i håret over.
Medmindre du går igang med at øve dig i selvmedfølelse. Kig tilbage på dit yngre selv (for 5 år, 3 uger og 2 timer siden) og prøv at sætte begivenhederne ind i den sammenhæng de optrådte i dengang.
“Hvorfor var det, at jeg ikke gik fra ham psykopat-kæresten noget før?”…?
Måske fordi du dengang var usikker på dig selv, ikke var klar endnu, ikke troede på at der ville være andre efter ham – og ikke havde overskuddet til at gøre alt det der skulle gøres!
Det er ikke undskyldninger, men en reel og selv-medfølende beskrivelse af den virkelighed og de følelser du havde lige dér. Medfølelse med dig selv tager tid at udvikle, da det for nogle af os er en helt ny måde at tænke på.
Øv altså…hvor træls
Der er altid et eller andet der ikke kører efter planen undervejs i dit livsløb, både i den store og lille skala. Men det der gør forskellen for din trivsel og livsglæde, er hvordan du behandler det!
Fortrydelse og selvbebrejdelser er nogle af de mest giftige, undergravende følelser – som ikke bringer noget godt med sig. Det kan slet ikke sidestilles med begrebet “at lære af sine erfaringer”: her anerkender du at tingene ikke kunne gøre anderledes dengang, men får opsamlet nogle erfaringer med “ok, det her skal jeg håndtere på en anden måde næste gang det sker”.
Det mærkes ofte som uforklarlig vrede eller irritation, fordi du ikke har fået sat ord på overfor dig selv hvor meget fortrydelsen fylder.
Altså: kernen i selv-medfølelse er at se på dig selv i sammenhængen.
- hvorfor var de beslutninger du traf nødvendige lige dér?
- hvorfor havde du ikke overskud til en bestemt handling?
- hvilket pres var du under?
Hver gang du falder i fælden med selvbebrejdelser (igen), kan du prøve at udfordre dem ved at stille dig selv de ovenstående spørgsmål, og anerkende dine forsøg på at klare livet bedst muligt.
Ved at huske på, hvorfor tingene ikke kunne være anderledes dér, bliver du mindre hård overfor dig selv og mere medfølende. Forhåbentlig kan du endda få sparket den der forbitrede, evigt brokkende livsledsager ud til højre!
……………………….
PS: Og så fik jeg alligevel skrevet det blogindlæg! Hvordan fik jeg det til at lykkes?
– jeg anerkendte behovet for en pause, og tog en halv time i sofaen hvor jeg sludrede med sønnen.
– En kold Cola Zero og en lille chokoladebid gav en følelse af nydelse, helt uden “sunde” selvbebrejdelser. Og pludselig var hovede og krop klar til at skrive derudaf… 🙂
– “jeg når det jeg når”..men kroppen huskede at der er også plejer at være en masse glæde og selvomsorg i at få et indlæg skrevet færdig!
…………………….
Hvad gør DU, når du på en omsorgsfuld måde gerne vil have dig selv bragt henimod et mål eller en beslutning, eller finde fred med noget der er sket i fortiden?
Læs eventuelt også videre om de indre stemmer og selvværd i disse tidligere indlæg – og skriv gerne ned hvad dine indre stemmer siger til dig. Du kan også kigge forbi min Facebook-side , hvor der kommer links og billeder mv, som ikke dukker op her på bloggen. Hvis du vil være helt sikker på at få mail, hver gang der kommer et nyt indlæg kan du skrive dig på maillisten her.
Trackbacks/Pingbacks