Stress og tankemylder
Kender du følelsen af ikke at kunne falde til ro – selvom kræfterne forlængst er brugt op? Selv når du er strandet i sofaen foran fjernsynet, eller prøver at ligge i sengen for at sove vil tankerne ikke holde op med at rumle løs.
Eller når du kommer hjem fra arbejde, farer du rundt som en hvirvelvind “jeg kan først slappe af når det hele er pænt”. Men hvornår er du nået i mål?
Der kan være rigtig mange forskellige grunde til, hvorfor din evne til at slappe af er sat ud af drift. Hvis du har været udsat for stress igennem længere tid, har din krop helt glemt hvordan den skal falde ned igen.
Der er en stribe hormoner, der pumpes ud i rå mængder – og gør dig klar til at forsvare dig mod den der bjørn der kommer lige om lidt. Men stress er ikke kun at have travlt på jobbet: et følelsesliv på overarbejde fører til samme resultat…
De følgende tre kvinder har alle det fællestræk at de ikke kan slukke for tankemylderet, når de gerne vil – men årsagerne er forskellige. (De er sammensat ud fra flere klienters historier).
Sara har levet i et psykisk voldeligt forhold i mange år. Hun har hele tiden skullet være på vagt, og aldrig vidst hvornår de næste trusler/ubehagelige kommentarer dukkede op. Nu er hun i et godt forhold, men Sara har svært ved at falde til ro og tro på at alt er trygt nu.
Hun er hele tiden i gang med at servicere familien, rydder op og sørger for tingene. Kroppen ved ikke om den skal være bange eller ej, og sætter hele beredskabet i gang ved den mindste hentydning til at hun kunne have gjort noget forkert.
Henriette har igennem de sidste 4-5 år været igennem svære konflikter i sin familie og har, ud over dette, et barn med særlige udfordringer, en flytning til en anden landsdel og en ret frisk skilsmisse med i bagagen. Selvom Henriette nu er på tørt land, er der stadig ting i forhold til familien, arbejdsløshed og et samarbejde med eksmanden der skal fungere, og hun er alene om at løse det.
Henriette kan ofte ikke sove, er ked af det – tankerne myldrer uden at hun kan sætte ord på dem. Eller et lille problem bliver stort, og kværner løs hele natten. Henriette har prøvet at meditere, men føler ikke at det hjælper.
Signe har set udefra et velfungerende arbejds- og familieliv. Der er styr på tingene, og alligevel føler Signe vedvarende en indre uro. Når hun kommer hjem fra arbejde, kan hun ikke sætte sig ned og lege med sine børn. De bliver parkeret med noget legetøj, mens Signe suser rundt og sørger for at hele huset ser perfekt ud. Vaskemaskine og støvsuger er i sving dagligt.
Så snart børnene er puttet og madpakkerne smurt, falder Signe i søvn i sofaen – der er ikke nogen tilstand mellem hektisk aktivitet og dyb søvn. Signe føler sig ofte trist, men ved ikke hvorfor.
Hvorfor er det så svært at finde ro?
Prøv om du kan genkende noget af det følgende:
Begivenheder der påvirker dig udefra:
- konkrete belastninger her og nu, på arbejdet eller i familielivet (fx brud i familien)
- kriser over lang tid (sygdom, tab, skilsmisse, handicappet barn, arbejdsløshed, svær økonomi mv)
- forventninger fra familien om at alt ordnes – af dig
Tankemønstre:
- indre stemmer der driver dig til at lave en masse ting, uden at du helt forstår hvorfor (dine forældre snakker med!)
- “det er ikke rart at slappe af, så bliver jeg bare trist…”
- selvkritik
- perfektionisme – “alt skal være i orden”.
- lavt selvværd: “jeg er ikke god nok, og det har jeg aldrig været”
- tristhed, depression – eller negative tanker om dit liv
- midtlivskrise, følelse af ikke at have opnået det med livet som du drømte om engang
- du er særligt sensitiv eller introvert – og tager ikke hensyn til det
- de andres behov er altid vigtigere end dine – alenetid er ikke tilladt.
Hvad kan du gøre for at arbejde med uroen:
Redskaber – første skridt på vejen:
- tjek at der er styr på det basale: mad, dagslys, motion – og god søvn, hvis det kan lade sig gøre. Prøv evt baldrian, kamillete eller overvej indslumringspiller i en kort periode.
- afspænding, mindfulness, yoga – og ja, tankerne kommer stadig, men du skaber et rum hvor du kan være sammen med dem, uden at løbe væk i travlhed.
- find din egen sikre platform: JEG KAN.. helt selv. Skriv ned/husk: hvad har du rent faktisk klaret allerede, også de svære udfordringer. Hvordan tacklede du det, hvilke styrker fandt du frem til inde i dig selv?
- dyrk de gode sociale relationer, tag imod tilbudt støtte og brug din tid på mennesker der kan lide dig, lige præcis som du er.
- tag hensyn til din eventuelle sensitivitet, og giv dig selv lov til at sige fra allerede før tingene bliver “for meget”. Træthed udtrykker sig ofte som tristhed!
- øv dig i at lytte til stemmerne i hovedet: “jeg bør lave noget, jeg er ikke god nok mv”..hvor kommer de fra? Skriv dem ned, mærk hvad de enkelte udsagn gør ved kroppen og dens fornemmelser. Skaber du i virkeligheden meget af din uro selv?
- har du nogle hængepartier med konflikter der ikke er løst? Med familie, venner eller ekspartnere?
- find fred med at nogle relationer og omstændigheder ikke lader sig ændre
- laver du for mange målsætninger/regler for dig selv, som skal overholdes? Øv dig i at “spilde tiden” (du kan her se et par tips til rare aktiviteter for dig selv).
Jo mere bevidsthed du får om dine egne reaktioner, jo før kan du stoppe den vante måde at reagere på – og i stedet mærke efter “hvad fortæller min mave mig at jeg har brug for lige nu?”. Gradvist vil du få en bedre kontakt med din krop, og kunne mærke at den godt kan finde ud af at være i ro…
Hvad er dine egne erfaringer med at dæmpe uroen – og fandt du ud af, hvorfor den dukkede op? Kommentér meget gerne 🙂 Og skriv dig på maillisten her til højre, hvis du vil have direkte besked når der kommer nye indlæg.
NB: Indlægget er oprindeligt skrevet i 2014, men er blevet opdateret og genudgivet juli 2020.
Hej
jeg har utrolig meget utro og tankemylder. Min kæreste slog op for to uger siden. Ondt køre rundt i hovedet på mig. Forskellige tanker kommer igen og igen. Og jeg kan ikke styre dem eller have kontrol over dem. De dukker hele tiden op igen. Og jeg bliver kørt helt ned. Med venlig hilsen S.M
Kære S.M. Har du ikke nogle tætte personer i dit netværk, som du kan snakke med? Det hjælper at sætte ord på tingene, og bare være sammen. Ellers prøv at skrive dine tanker ned hver gang de dukker op – kuglepennen kan ikke køre lige så hurtigt som hovedet, og sætter tempoet ned på den måde. Venlig hilsen Camilla
Hej Camilla. Tak for dit svar. Jeg prøver at være sammen med venner og familie. Det er som om intet hjælper. Jeg har hele tiden tankemylder om eks kæresten. Som om jeg er over i ham. Og ikke i mig selv. Jeg føler jeg er gået i stå og ved ikke hvordan jeg skal komme videre. Jeg er en meget følsom pige med mange tanker. Alt minder mig om ham og minderne gør så ondt nu. Savner ham hele tiden
ting tager tid 🙂
Jeg tror min stres er ved at gå over i det alvorlige. Jeg er snart 79 år og min kæreste igennem 15 år har kørt lidt rundt med mig i form af rejser hele tiden, har mistet mine børn og meget andet. Har aldrig været til at snakke med, hvis jeg havde det dårligt. Nu er han flyttet, men jeg kan ikke falde til ro, syntes jeg går i en klokke og mit tinitus er blevet dobbelt så slemt, kan næsten ikke mere men vil så gerne videre, hvad gør jeg? Ser nu mine børn igen. Med venlig hilsen A
Kære A
Jeg har anonymiseret dig lidt, for at beskytte dine oplysninger. Det lyder som en svær situation, men dejligt at du er begyndt at se dine børn igen. Det er meget almindeligt at man efter mange år med psykisk stress/et psykisk belastende parforhold har svært ved at finde sin ro igen. Du har været i konstant alarmberedskab i mange perioder, og skal nu igen finde evnen til at slappe af. Jeg tror du kunne få gavn af at snakke nogle gange med en psykolog i dit nærområde. Hvis du bor på Sjælland har House of Hearing i København også en gratis åben rådgivning i forhold til tinnitus. Håber du kommer godt videre.
venlig hilsen Camilla
hejsa, vi har gennem de sidste 4 år oplevet meget gode erfaringer med at slukke tankerne på forskellige måder. du kan se om erfaringerne på http://www.humi.dk/tankemylder
Der er også links til forskellige referencer med personer der har brugt nogle af metoderne
Hej Per. Tak for dit input. mvh Camilla
Hej, du skriver i det ovenstående indlæg: vær opmærksom på, om uroen i virkeligheden kommer fra dig selv. Det er jeg fuldt bevidst om – mit spørgsmål handler om at gå fra den bevidsthed til kropslig lagring af den. Jeg er sygemeldt med stress, og min uro kommer af bekymringer, som i og for sig er reelle nok (men ikke noget, jeg kan gøre noget ved), men som omvendt er helt ude af proportioner – jeg er ikke truet af mere alvorlige kriser end mange andre i befolkningen. Alligevel kan jeg ikke slukke for bekymringsmotoren, der kører derudad døgnet rundt i en grad, så det føles som om, min hjerne er ved at sætte ud (hukommelsesproblemer og manglende koncentrationsevne). Jeg er ude efter nogle tricks til at ændre tankemønstre eller lokke min hjerne til at tage en pause fra bekymringerne. Jeg forsøger at se langsomme tv-krimier, og det hjælper af og til, men jeg er på jagt efter flere måder at bryde destruktive tankemønstre på.
Mvh 40-års-krisen
Kære Signe. Du skriver at du er sygemeldt med stress lige nu. Det kan i sig selv tage lang tid for kroppen at falde til ro, også selvom du forsøger at gøre tingene langsomt. Fjernsyn – gerne gode serier på Netflix – kan være en rar ting, som du allerede har opdaget. Men det er også godt for kroppen og tankerne at komme ud i naturen: lange gåture, evt med god musik i ørerne, en lydbog eller bare blæsten. Mindfulness-kurser tilbydes overalt, og kan også være godt at prøve. Venlig hilsen Camilla
Hej,
jeg har været igennem nogen dårlige parforhold og efterfølgende bliver mine forældre skilt (utroskab involveret), som gjorde jeg ikke så min mor i et halvt år. Jeg har tidligere haft problemer med stress (grundet psykiske problemer også).
Men jeg har nu fundet mig en sød fyr, som jeg desværre kun kan finde fejl ved (tænker fordi min krop er i alarmberedskab). Men jeg kan på ingen måder slappe af i min seng, jeg er rastløs og min ocd i hans nærvær er ekstrem slem (han roder derudover en del).
Men hvad kan jeg gøre for at slippe min fortid ??
Kære MWT. Du beskriver nogle svære ting i dit liv, som giver dig følelsen af stress og uro stadigvæk. Jeg tror det vil være en rigtig god idé for dig at snakke med en professionel. Enten få en henvisning gennem din læge, til en privatpraktiserende psykolog – eller bruge nogle af de gratis rådgivninger der findes rundtomkring på nettet. En mulighed kan også være at finde en god veninde eller et familiemedlem som du føler dig tryg ved, for at få lukket lidt op for alle tankerne. Det er tungt at gå med alene. Venlig hilsen Camilla
Hej fra en 50 årig mand.
Jeg blev for små 2 mdr. siden separeret fra min kone, vi havde levet sammen i 30 år, og har en voksen søn på 23 år.
Det var hendes beslutning at slutte ægteskabet.
I de 2 mdr. der er gået, har det været utrolig svært for mig at få noget som helst til at hænge sammen.. Kun når vores søn er hjemme hos mig, føler jeg lidt tryghed, da det er det eneste som er som det plejer at være..
Mit hovede er ved at sprænges af tanker, og det er udelukkende mørke tanker.. Jeg bliver ofte bange for mine egne tanker, og hvad de evt. kan fører til..
Jeg ser intet positivt i noget længere, og den ene dag tager bare den anden, uden ret meget indhold.. (har været førtidspensionist i en del år)
Jeg har en del venner, og min tætte famile taler jeg ofte med, og har en søster som støtter mig 100%, men jeg tilbringer meget tid alene med mine tanker..
På det seneste er det blevet fysisk også, med voldsom hjertebanken, og rysten i hele kroppen.
Det ødelægger min nattesøvn, og jeg har tabt 12 kg. på knap 2 mdr.
Jeg savner i den grad redskaber til at få et liv der igen er værd at leve ??
Kære PMH. Som du beskriver din situation, lyder det som om du har en voldsom chok- og krisereaktion. Jeg vil råde dig til hurtigst muligt at kontakte din læge, og se om han/hun kan give dig en henvisning til psykolog. Hvis du ikke falder ind under sygesikringens kategorier, har din privatforsikring muligvis inkluderet et tilbud om samtaler. Det er vigtigt at du ikke går alene med dine tanker alt for længe endnu. Varme hilsener, Camilla
Hej Camilla
1000 tak for svar.
Ja jeg har overbevist mig selv om, at dette kan jeg ikke umiddelbart håndtere uden hjælp..
Det hjælper at tale med andre, men kun sålænge det står på, når jeg lukker døren og igen er alene, starter det hele forfra.
Synes dog tankerne er knapt så “mørke” nu som de var i starten, så tiden hjælper mig.
Men vil godt nok gerne have nogle redskaber til at komme igennem dette uden for mange sår på sjælen, så jeg vil følge dit råd, og tage en snak med min læge om en henvisning til psykolog 🙂
Tak
Mvh
PMH
Hej PMH. Det er jeg glad for at høre – nogen gange kan det at opsøge den rette hjælp være den allerbedste selvomsorg man overhovedet kan give sig selv 🙂 Som du måske allerede har læst i nogle af mine indlæg kan det være en hjælp at skrive dagbog, for at få tankerne ud og væk fra hovedet. Også efter psykologsamtaler kan det være en vigtig ting at skrive ned, hvad du husker fra samtalen. Jeg bruger selv en notesbog, fx til supervision hos en anden psykolog. Alle erkendelserne kan forsvinde fra hovedet hurtigere end man tror. Venlig hilsen Camilla
Jeg har enkelte gange oplevet ekstrem uro, men der hjalp INTET! Resultatet blev at jeg ikke kunne hverken ligge, sove eller stå.
Psykiatrien var ikke til nogen hjælp, så jeg blev sendt hjem igen, på trods af manglende søvn.
Jeg oplevede det dog engang i Tyskland, og DE kunne stoppe det. Har man ekstrem uro i Tyskland og henvender sig til psykiatrien, ryger man lige ind på en afdeling – tilgengæld satte det en brat stopper for min uro, og jeg kunne igen holde tingene ud, og dermed få min søvn – jeg har vælt færdig efter i 8 døgn, at ha gået hvileløst rundt.
Ovenstående råd ville slet ikke række i mit tilfælde, jeg kan kun håbe jeg er tilbage i Tyskland, hvis det skulle vende tilbage.
Kære DC. Uro kan være rigtig mange ting, og i dit tilfælde lyder det til at have været svært. Godt at du kunne finde hjælp i psykiatrien i Tyskland dengang det var sværest. Jeg vil håbe for dig, at du en anden gang kan opleve også at få det du har brug for her i Danmark. Forebyggelse kan også støtte, fx at lære mindfulness og åndedrætsteknikker på et tidspunkt hvor du har det godt. Så er de lettere at finde frem når uroen tager over. Venlig hilsen Camilla
Hej jeg er en ung pige, der har været stresset hele livet i en ekstrem grad der har ført mig ud i de selvskadene tanker inden jeg kom væk fra mine forældre, lige nu har jeg boet selv i to år, og har været i mange usunde relationer og jeg har det meget svært med at disse relationer ikke kan forbedres og føler mig ond hvis jeg skal afslutte dem for at beskytte mig selv. Jeg har forbedret mig meget de to år jeg ikke har haft kontakt til mine forældre og har ikke længere selvskadene tanker men kæmper stadig abnormt meget med stress, i form af ting som mareridt, ikke at kunne sove, tunge hjerteslag, af og til influenza agtig tilstand, også toilet besøg der bliver lidt hyppigere, og morgen kvalme, og ubehag, som nogen af tegnene. Jeg er gennem psykolog blevet klar over mange at tegnene. Men jeg kan simpelthen ikke ryste det af mig jeg lever hele tiden i fortiden og i fremtiden og fokusere på alt det jeg skal hele tiden og mængden stresser mig helt vildt. Jeg har et kæledyr og det hjælper mig en del at have nogle bekendte lyde og noget bare at kunne sidde med der ikke er skolerealteret eller praktisk relateret. Jeg ser eksamerne i øjne snart og er bange for stresset vil tage overhånd.
Jeg mangler simpelthen metoder til at kunne håndtere stress bedre og især så jeg kan få sovet igennem
mvh kathrine
Kære Kathrine. Det lyder som mange svære ting, du kæmper med. Går du stadig hos din psykolog, eller kunne det måske være godt for dig med et par ekstra samtaler inden du skal til eksamen? Prøv eventuelt at lytte til afspændingsbånd/øvelser inden du går i seng om aftenen, så kroppen falder til ro inden du skal sove.
Venlig hilsen
Camilla
Hej Camilla
Jeg står i en hel masse pres lige nu. Jeg skal skrive og aflevere speciale lige om lidt, jeg er godt med og alt på denne front kører rigtig fint (tror jeg). Jeg er så oveni hatten blevet gravid, jeg er lykkelig men min kæreste ønsker jeg får en abort, og hver gang vi snakker om det kommer jeg frem til at det er nok det bedste at få barnet fjernet, men lige så snart jeg er selv med mine tanker føles det bare helt forkert. Min kæreste går nærmest i panik over at jeg vil beholde barnet og jeg er vildt bange for at ende selv med barnet fordi han ikke er klar. Så om min indre uro skyldes jeg snart skal aflevere mit speciale eller om det er graviditeten der gør det ved jeg ikke, men jeg er ved at blive skør! Jeg sover ikke og har ikke ro til at sætte mig stille ned og fokusere på at skrive mit speciale færdig – hjælp mig! hvad gør jeg?
Hilsen Nanna
Kære Nanna. Pyha, et svært valg du sidder med. Nu skriver du ikke hvor gammel du er, men siden du er igang med specialet kan du ikke være helt ung. Min personlige erfaring fra mange samtaler er at folk højere op i alderen meget sjældent fortryder de børn de fik, men ofte sørger over/ er bitre over de børn de IKKE fik. Enten på grund af aborter, at man aldrig prøvede eller troede at det ikke var et passende tidspunkt. Jeg vil anbefale dig hurtigst muligt at snakke med nogle tæt på dig: dine forældre, søskende, gode veninder – og få hjælp til at træffe din beslutning. I forhold til specialet får du ikke ro, før det er på plads. Her kan du efterfølgende tage fat i Studenterrådgivningen, som er der præcis til sådan nogle akutte kriser midt i en skriveproces. Varm hilsen, Camilla
Hej
I november 2015 gik jeg ned med stress og en middelsvær depression. Jeg var sygemeldt i 6 måneder og derefter startede jeg langsom op på arbejdet igen. Jeg har nu været på fuld tid i 1 års tid. Jeg har det godt i dag, MEN jeg kan stadig ikke holde ud og høre musik eller være sammen med mange mennesker der larmer. Så bliver det hele larm i mit hovedet. Jeg har som sådan ikke svært ved at sove. Hvad kan jeg gøre for at det bliver bedre. Det med musikken kan jeg godt overleve uden, men det andet er svært.
Kære Joan. Det tager lang tid at komme ovenpå efter stress og depression, og jeg tror du bliver nødt til at væbne dig med tålmodighed. Dit hovede har brug for at “hele”, og ligesom med et brækket ben der heller ikke kan klare et marathonløb med det samme, tager det tid. Småbitte portioner af musik og mennesker, som du gradvist kan sætte op – og fylde din hverdag med ro resten af tiden er den bedste kur. Venlig hilsen Camilla
Hej Camilla
Jeg har været sygemeldt med stress og middelsvær depression i næsten 2 år, blev fyret (ret hurtigt), men er nu raskmeldt, og er startet i et nyt job pr. 1. november sidste år, hvor jeg så altså nu har været i godt et år. Jeg er stadig meget påvirket af det, og koncentrationsevnen er absolut ikke i top. Jeg ved godt, at det tager tid at komme sig, men spørgsmålet er, om jeg nogensinde bliver helt rask, for jeg er stadig i konstant alarmberedskab (mobning i barndommen), og ser mig åndelig talt over skulderen hvert øjeblik, fordi jeg frygter det tidspunkt, hvor “nogen” opdager, at jeg i virkeligheden slet ikke har ret til at være her. Jeg har i tidens løb (jeg er 49) haft mange forskellige jobs, hvor jeg enten er blevet fyret fra, eller har sagt op, fordi jeg ikke længere kunne holde ud at være der.
Jeg har på mit job fået tildelt en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvilket absolut er en hjælp, men jeg døjer stadig med tankemylder og “ubehag” i maven, samt søvnbesvær (jeg sover meget let – og ikke ret meget). Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det bare er eftervirkninger, eller om jeg er blevet en slags “kronisk stresset”, og aldrig kommer ovenpå igen?
Kære Kirsten.
Stress er noget af det sværeste at få kroppen til at give slip på igen. Har du fået hjælp, fx af en psykolog, terapeut eller andre? Bare det at få snakket om de eftervirkninger det kan have for dig, kan give noget ro. Koncentrationsproblemer og vedvarende alarmberedskab i kroppen kan være nogle af de mest typiske følger af stress og depression. Måske kan det være en hjælp for dig at finde aktiviteter der får kroppen i gang: et lille nærværende yoga-hold, mindfulness med fysiske øvelser først, vandreklub eller varmtvandsgymnastik. Noget du synes er rart, og som fortæller din krop at den for en kort stund godt kan give slip.
Held og lykke med det 🙂 Venlig hilsen Camilla
Jeg ved hvordan det føles ikke at finde ro i kroppen. Jeg sidder på en ferie jeg skulle have haft med min (nu ex) kæreste. Faktisk 2. Ferie jeg skulle have haft med ham.
Det er som om han altid finder en vej ud af det så han kan rejse med sine venner eller familie.
Manden er 34 og et barn med en anden. Hele vejen igennem det her forhold har været en kamp med totalt involvering og chikane fra hans ex. Psykisk manipulation, depression og angst.
Mit følelsesliv er komplet i uorden og hver gang jeg forsøger at komme ud af det står han der igen og lover mig alt. Eller siger han ikke kan leve uden mig men at vi ikke kan være kærester.
Jeg er komplet ude af stand til at få følelser for nogen anden, og jeg er ude af stand til at slippe ham for det får jeg ikke lov til.
Jeg har lige mistet mit arbejde .. og psykolog hjælper ingenting.
Familie og venner hjælper heller ikke for de mener at det bedste der vil ske for mig er at slippe af med ham. Men han er ikke til at slippe af med.
Jeg sidder i et andet land. Mine hænder ryster, massøren siger hun aldrig har mærket så ungt et menneske med så mange spændinger i kroppen. Hernede har jeg ro for ham, men det føles bare underligt.
Det eneste jeg ønsker er at få en familie selv. Børn og en mand som behandler mig godt..
Jeg hører meget ofte, at mine totalt vildfarende tanker er skyld i, at jeg ikke kan være i mig selv, at jeg er totalt flad, ikke kan sove osv.. Det ved jeg jo godt, men hvordan pokker slipper jeg de tanker, der ødelægger mit liv? Jeg er så sensitiv, at det styrer mit liv totalt. Jeg er 50 år, og det meste af mit liv er foregået på denne måde..
Hej Camilla
Jeg har igennem 4 år været sygemeldt med stress, og nu har de fundet ud af at jeg har overbliksvanskeligher. Jeg har ekstremt mange tanker om fortiden og om hvad jeg ville have gjort anderledes også selvom jeg prøver at være god ved mig selv ved at sige, jeg gjorde der bedste jeg kunne i den givne situation. Jeg har ekstremt meget tankemylder og mangler troen på mig selv. Jeg sover mega dårligt,jeg er træt hele tiden men kan ikke sove og min hukommelse er som sunket i jorden, det skræmmer mig. Jeg føler indre uro.
Hvad tænker du jeg kan gøre for at hjælpe mig selv bedst mulig ?
Jeg har i en laaang periode brugt meget tid på at benævne for folk hvordan jeg har det, men det hjælper ikke, men gør i stedet at jeg hænger fast i det skete.
Jeg ser frem til At høre fra dig:)
Godt nytår.
Jeg ønsker at komme tilbage og blive tilfreds med mig selv og mit liv, jeg har en mand og to små drenge der elsker mig.og jeg forstår ikke at jeg ikke kan sige til mig selv at deres kærlighed er nok, jeg higer efter anerkendelse andet steds fra og at folk vil mig, så kommer til at opsøge folk/ skrive hvor folk ikke er interessede i relationen til mig.
Mnh S.
Hej,
har været sygemeldt med stress og deraf følgende depression i 3 måneder. Har haft meget svært ved at acceptere at jeg ikke lige kan komme over det – kender den kropslige uro, søvnbesvær, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder. Det har hjulpet at tage antidepressiv medicin, Sertralin, i en kortere periode og langsomt trappe ud igen samtidigt med lægesamtaler og kontakt til psykoterapeut pr. tlf. Nu venter psykolog kontakt ansigt til ansigt og jeg har afsat det næste halve år til at arbejde med mig selv. Jeg havde forsvoret at tage medicin, men det tog toppen. Pas godt på jer derude <3