Stress og tankemylder

Kender du følelsen af ikke at kunne falde til ro – selvom kræfterne forlængst er brugt op? Selv når du er strandet i sofaen foran fjernsynet, eller prøver at ligge i sengen for at sove vil tankerne ikke holde op med at rumle løs.

Eller når du kommer hjem fra arbejde, farer du rundt som en hvirvelvind “jeg kan først slappe af når det hele er pænt”. Men hvornår er du nået i mål?

Der kan være rigtig mange forskellige grunde til, hvorfor din evne til at slappe af er sat ud af drift. Hvis du har været udsat for stress igennem længere tid, har din krop helt glemt hvordan den skal falde ned igen.

Der er en stribe hormoner, der pumpes ud i rå mængder – og gør dig klar til at forsvare dig mod den der bjørn der kommer lige om lidt. Men stress er ikke kun at have travlt på jobbet: et følelsesliv på overarbejde fører til samme resultat…

De følgende tre kvinder har alle det fællestræk at de ikke kan slukke for tankemylderet, når de gerne vil – men årsagerne er forskellige. (De er sammensat ud fra flere klienters historier).

Sara har levet i et psykisk voldeligt forhold i mange år. Hun har hele tiden skullet være på vagt, og aldrig vidst hvornår de næste trusler/ubehagelige kommentarer dukkede op. Nu er hun i et godt forhold, men Sara har svært ved at falde til ro og tro på at alt er trygt nu.

Hun er hele tiden i gang med at servicere familien, rydder op og sørger for tingene. Kroppen ved ikke om den skal være bange eller ej, og sætter hele beredskabet i gang ved den mindste hentydning til at hun kunne have gjort noget forkert. 

Henriette har igennem de sidste 4-5 år været igennem svære konflikter i sin familie og har, ud over dette, et barn med særlige udfordringer, en flytning til en anden landsdel og en ret frisk skilsmisse med i bagagen. Selvom Henriette nu er på tørt land, er der stadig ting i forhold til familien, arbejdsløshed og et samarbejde med eksmanden der skal fungere, og hun er alene om at løse det.

Henriette kan ofte ikke sove, er ked af det – tankerne myldrer uden at hun kan sætte ord på dem. Eller et lille problem bliver stort, og kværner løs hele natten. Henriette har prøvet at meditere, men føler ikke at det hjælper.

Signe har set udefra et velfungerende arbejds- og familieliv. Der er styr på tingene, og alligevel føler Signe vedvarende en indre uro. Når hun kommer hjem fra arbejde, kan hun ikke sætte sig ned og lege med sine børn. De bliver parkeret med noget legetøj, mens Signe suser rundt og sørger for at hele huset ser perfekt ud. Vaskemaskine og støvsuger er i sving dagligt.

Så snart børnene er puttet og madpakkerne smurt, falder Signe i søvn i sofaen – der er ikke nogen tilstand mellem hektisk aktivitet og dyb søvn. Signe føler sig ofte trist, men ved ikke hvorfor.

Hvorfor er det så svært at finde ro?

Prøv om du kan genkende noget af det følgende:

Begivenheder der påvirker dig udefra:

  • konkrete belastninger her og nu, på arbejdet eller i familielivet (fx brud i familien)
  • kriser over lang tid (sygdom, tab, skilsmisse, handicappet barn, arbejdsløshed, svær økonomi mv)
  • forventninger fra familien om at alt ordnes – af dig

Tankemønstre:

  • indre stemmer der driver dig til at lave en masse ting, uden at du helt forstår hvorfor (dine forældre snakker med!)
  • “det er ikke rart at slappe af, så bliver jeg bare trist…”
  • selvkritik
  • perfektionisme – “alt skal være i orden”.
  • lavt selvværd: “jeg er ikke god nok, og det har jeg aldrig været”
  • tristhed, depression – eller negative tanker om dit liv
  • midtlivskrise, følelse af ikke at have opnået det med livet som du drømte om engang
  • du er særligt sensitiv eller introvert – og tager ikke hensyn til det
  • de andres behov er altid vigtigere end dinealenetid er ikke tilladt.

Hvad kan du gøre for at arbejde med uroen:

Redskaber – første skridt på vejen:

  •  tjek at der er styr på det basale: mad, dagslys, motion – og god søvn, hvis det kan lade sig gøre. Prøv evt baldrian, kamillete eller overvej indslumringspiller i en kort periode.
  • afspænding, mindfulness, yoga – og ja, tankerne kommer stadig, men du skaber et rum hvor du kan være sammen med dem, uden at løbe væk i travlhed.
  • find din egen sikre platform: JEG KAN.. helt selv. Skriv ned/husk: hvad har du rent faktisk klaret allerede, også de svære udfordringer. Hvordan tacklede du det, hvilke styrker fandt du frem til inde i dig selv?
  • dyrk de gode sociale relationer, tag imod tilbudt støtte og brug din tid på mennesker der kan lide dig, lige præcis som du er.
  • tag hensyn til din eventuelle sensitivitet, og giv dig selv lov til at sige fra allerede før tingene bliver “for meget”. Træthed udtrykker sig ofte som tristhed!
  • øv dig i at lytte til stemmerne i hovedet: “jeg bør lave noget, jeg er ikke god nok mv”..hvor kommer de fra? Skriv dem ned, mærk hvad de enkelte udsagn gør ved kroppen og dens fornemmelser. Skaber du i virkeligheden meget af din uro selv?
  •  har du nogle hængepartier med konflikter der ikke er løst? Med familie, venner eller ekspartnere?

Jo mere bevidsthed du får om dine egne reaktioner, jo før kan du stoppe den vante måde at reagere på – og i stedet mærke efter “hvad fortæller min mave mig at jeg har brug for lige nu?”. Gradvist vil du få en bedre kontakt med din krop, og kunne mærke at den godt kan finde ud af at være i ro…

Hvad er dine egne erfaringer med at dæmpe uroen – og fandt du ud af, hvorfor den dukkede op? Kommentér meget gerne 🙂 Og skriv dig på maillisten her til højre, hvis du vil have direkte besked når der kommer nye indlæg.

NB: Indlægget er oprindeligt skrevet i 2014, men er blevet opdateret og genudgivet juli 2020. 

Pin It on Pinterest

Share This