Noget af allermest smertefulde ved en skilsmisse er, at du mister en del af dit barns barndom. Men dit barn mister også den ro og selvfølgelighed der er i at være sammen med sine to forældre, hele tiden og til alle særlige lejligheder. De er nu blevet til “delebørn”, hvad enten de ønsker det eller ej.

Delebørn skal ikke deles i to dele, men nogen gange kan det godt føles sådan, hvis de er i klemme mellem to forældre, som begge ønsker tid og samvær.

I stedet for at være en glædelig højtid kan julen komme til at minde om resten af året, hvor mange delebørn har følelsen af at være en kostbar præmie, som forældrene står og river i fra hver sin side.

Det bliver endnu mere kompliceret, når der kommer nye kærester (med egen børneflok og andre samværsaftaler) på banen. Det er en en svær balance at få tilgodeset alles ønsker i sammenbragte familier – og det er tit de voksnes savn af tid med barnet der kommer først, ikke barnets behov for at være sig selv.

Fie* på 12 år fortæller:

“Jeg er så træt indimellem, men jeg må aldrig være alene hjemme hos min far. Fordi jeg kun er der 5 dage ud af 14, vil han have at vi skal være sammen hele tiden og siger at det jo bare er fordi han har savnet mig sådan. Jeg vil bare gerne have lov til at slappe af på mit værelse med computeren. Og i julen er det endnu værre, der skal vi lave noget hver eneste dag…”.

Skilsmisse og sammenbragt familie

Når det gælder jul, fødselsdage og konfirmation kommer følelserne i spil hos mange mennesker. Bestemte dage bliver tillagt en enorm betydning, fordi de fleste af os er vokset op med at “sådan er det bare”. Familierne samles, der udveksles gaver og mærkedage bliver højdepunkter, hvor de enkeltes tilknytning til hinanden understreges.

Men er det også dit barns behov at gøre tingene lige præcis som det altid er blevet gjort i jeres familie siden tidernes morgen? Ikke nødvendigvis.

Prøv at kigge indad, og se på hvor meget der handler om at DU føler dig som en fiasko som mor/far hvis du ikke  er sammen med dine børn på disse vigtige dage? Du har mange andre muligheder for at skabe dejlige stunder sammen med dem, resten af året.

De voksnes sorg over skilsmissen

Dine børn reagerer fordi de kan mærke din – eller den anden forældres – smerte over ikke at “have dem” i julen, til nytårsaften eller på andre tidspunkter. De reagerer ikke fordi det gør en kæmpestor forskel for dem, om julen bliver fejret med sushi eller and med fyld.

Det vigtigste for børn er at opleve glade forældre, der kan give slip og lade barnet nyde samvær med den anden familie. Og vide at du/din eks sørger ordentligt for sig selv.

Forældre der handler mere ud fra deres eget indre barn, end ud fra hensynet til det fysiske barn foran dem siger “åhhh, lille skat – mor kommer til at savne dig SÅ meget i aften…. jeg gider ikke lave noget julemad, når I ikke er her, vil bare sidde og se nogle film på Netflix”.

Det kan godt være at man på den måde tror at kærligheden udtrykkes (jeg savner dig=jeg elsker dig). Men det er ikke det budskab dit barn hører. Hun fanger det underliggende budskab: “hvis jeg nu er for glad henne hos far, svigter jeg mor”.

Barnet bliver et redskab i de voksnes konflikter med hinanden, i stedet for at være synlig som et lille menneske med egne tanker, følelser og behov. Hver forældre mener at have den korrekte fortolkning på barnets behov, eller glemmer dem helt, når egen vrede, “det har jeg ret til”, sårethed eller sorg midlertidigt klipper forbindelsen til den voksne tankegang.

Samvær med fokus på barnet

Selv når der er et acceptabelt, eller ligefrem velfungerende, samarbejde mellem forældrene kan barnets behov stadig forsvinde i alle de gode hensigter.

Hvordan ville du selv have det, hvis alt i dit liv skulle være dobbelt op? To juleaftener, to konfirmationer, to sommerferier, to fødselsdage – for ikke at tale om alle arrangementerne hos de to familier, bedsteforældre etc.

Budskabet kan sagtens sælges til dit barn “ejjj, hvor er det dejligt…tænk at du får dobbelt så mange julegaver og kommer meget mere på ferie”. Men  hvornår bliver der plads til den tomme tid, til at kede sig og bare hænge ud med vennerne når man har lyst?

Løsningen er ikke – som det kan ske i mange konfliktramte skilsmissesager – at reducere barnets samvær med den ene af forældrene til stort set ingenting.

Nej! Det handler derimod om at give slip på din “ret” som forældre til at få de helt særlige oplevelser med dit barn. Måske skal du i år være den kedelige mor eller far, der ikke tager barnet med på en eksotisk udlandsrejse men bare hygger derhjemme i haven – fordi rejsen i år finder sted med den anden forældre. Og på samme måde med juleaften og konfirmationen: er det for dit barns eller din egen skyld at der afholdes to identiske arrangementer?

Sådan gør du

  • Tag en grundig snak med dit barn (tilpasset alderen) – og find ud af hvilke juletraditioner der især er vigtige for ham/hende. Og husk: spørg IKKE “hvor vil du gerne holde jul, og hvor vil du være?”. Det er altid de voksnes beslutning. Men det er vigtigt at vide hvad dit barn allermest ser frem til, ud over gaverne. Er det hyggedagen i pyjamas 1. juledag, eller er det julefrokosten hos moster Anna, hvor alle fætrene og kusinerne også kommer? Du kan blive overrasket over, hvad det egentlig er der betyder noget –  måske noget helt andet end du tror…
  • Spørg også “hvad synes du er sværest ved at være delebarn i julen”?..og husk kun at lytte. Ikke bortforklare, modsige eller undervurdere.
  • Udvis storsind og fleksibilitet overfor din ekspartner: husk..der er ikke noget der hedder “jeg har ret til”, men derimod “vores barn vil få glæde af….”
  • Børn bliver ældre – husk at behovsafstemme år for år!
  • Lav nye traditioner hvis du ikke har dine børn selve juleaften..hvad med en indisk Bollywood-lillejuleaften: flotte farver, dejlig indisk mad og anderledes musik..? 🙂  Og når du er alene – find ud af hvad der skal til for at du kan glæde dig over en aften enten i andres selskab eller alene. Jule- eller nytårsaften er en aften som alle andre, og har kun den betydning du selv vælger at lægge i den.
  • Hvis DU er den der fejrer jul med fælles børn: ring, lav videopkald eller skriv beskeder til den anden forældre i løbet af aftenen, så der ikke er helt lukket.
  • Hjælp jeres børn med at købe eller selv lave gaver til den anden forældre og hans/hendes familie – ingen kan lide at komme tomhændet, og det sender et positivt signal.
  • Lad være med at overgå hinanden i gaveræs. Snak sammen om ønsker, og bliv enige om at fordele det. Og giv ikke barnet noget som KUN må blive hos dig. Så er det ikke en gave til dit barn, men udstyr til dit eget hjem du har indkøbt! Gaver er noget barnet selv bestemmer over.
  • Meld fra til arrangementer, hvis du kan se at jeres børn ender med at skulle afsted til begge sider af familien næsten alle julens feriedage. (Også selvom din ekspartner ikke tager det samme hensyn).

Jul handler om fred, glæde og samhørighed. Du kan være med til at skabe det med dine handlinger, også selvom du oplever at din ekspartner ikke gør det samme. Lang ikke ud, men vis en positiv hensigt og prøv ligeledes at se den gode intention hos den anden 🙂

Hvordan løser I det i jeres familie – og hvor er udfordringerne? Kommentér meget gerne 😉 Og læs eventuelt mit tidligere indlæg om jul og konflikter i familien (her handler det om voksne børn og deres forældre).

Indlægget blev oprindeligt udgivet i december 2014, men er redigeret og genudgivet 1/12 -21. 

Shares

Pin It on Pinterest

Share This