Vil du høre en hemmelighed?
Jeg har faktisk aldrig brudt mig særlig meget om juleaften….
Dengang jeg var barn og ung, og ikke skulle gøre så meget andet end bare at være til stede, var det nogenlunde OK. Nogle år selvfølgelig bedre end andre. Men efter at jeg selv fik børn, blev julen fyldt med forpligtigelser, forventninger – og ikke mindst: et væld af praktiske opgaver. År efter år.
Familiejul
Julen 2002 blev den sidste ansvarsfri jul, tilbragt højgravid på min fars sofa, mens andre sørgede for maden og alt det praktiske. Året efter stod jeg for første gang som “den voksne”, der med knap 1-årigt barn og nyt familieliv skulle være vært for familien. Der skulle købes ind, laves mad, pyntes op og dækkes bord. Senere kom endnu et barn til, hvilket ikke gjorde udfordringerne mindre.
Vi har selv valgt at være jule-værter hvert eneste år, for få eller lidt flere familiemedlemmer – mest fordi det passer bedst til alles behov. Og det er helt fint.
Men efter en dag i højt praktisk gear fra morgen til aften er jeg TRÆT, og har mindre overskud til at at rumme de følelsesmæssige op- og nedture der ligger indbygget i forventningen om hygge, glæde og succesfuld gavegivning. Det skal helst gå godt, og bidrage til drømmen om “den gode jul” og “den lykkelige familie”.
“På loftet sidder nissen..”
Når den gode mad er spist og ryddet af skal julelysene tændes, og gaverne bliver lagt under. Det er dejligt og livsbekræftende at danse rundt om det lysende træ, hånd i hånd med mine nærmeste, mens jeg brummer med på alle sangene.
Men når vi kommer frem til dét, børnene har ventet på hele dagen: gaveudpakning – begynder den del jeg har allersværest ved. En voldsom anspændthed sniger sig ind, sammen med kaffen og småkagerne på sofabordet.
Der er så mange ting der skal lykkes, og som føles livsvigtige lige dér.
Bliver børnene og resten af familien glade (nok) for det vi giver dem? Får jeg nu set, når hver eneste pakker deres gaver fra mig/os op (så jeg kan fortolke videre på ansigtsudtryk og reaktioner). Og ikke mindst: får jeg selv noget der lever op til drømmen om en giver, der både viser sine kærlige følelser og velovervejede intentioner?
Oveni kommer en anden tankestrøm, som er svær at slippe som en del af det følelsesmæssige register i aftenens løb: “jeg fik en gave for ca XX kroner, men vi gav ham/hende for meget mere” – eller omvendt… Den kan dukke op, uanset om man vil eller ej. Skuffelsen kan fylde alt for meget, for eksempel over at éns egne møjsommeligt indkøbte eller udtænkte gaver ikke blev modtaget med lige så stor glæde som andres gaver til den samme modtager.
Samtidig er alle ved at blive trætte. Pakke-ud-sessionen kan strække sig over flere timer, og udmattelsen sænker sig stille og roligt. Det gør ikke følelseshåndteringen lettere, især fordi det ikke er socialt acceptabelt at vise sine reaktioner eller sin træthed åbenlyst. Hvis der er små børn til stede, som i stigende grad bliver højlydte og hysteriske/overtrætte bidrager det til følelsen af “nu er det nok”.
Jeg har længe spekuleret over, hvorfor lige præcis den del af aftenen er så udfordrende – og tænkt over hvordan det kan gøres anderledes. Gerne på en måde, hvor betydningen for hinanden fylder mere end TING.
Hvorfor er gaver så vigtige?
I artiklen “The Psychology of Christmas Gift Giving” skriver psykologen Adrian Furnham at mange mennesker oplever gaver som svære, både at give og modtage. Gavegivning opfattes som essensen af hvordan du kan vise andre hvad du tænker om dem, frem for at sige det. Det siger noget om både dig selv, modtageren og værdien af jeres forhold. Der er en kæmpe mængde sociale signaler forbundet med en gave, som du først opdager når du har skudt forbi.
Det kan skabe ubehag hos modtageren hvis man giver en upassende stor gave, fordi de så står i gæld til dig. Men også modsat give skuffelse og utilfredshed, hvis gaven er for billig i forhold til det forventede niveau, ikke det helt rigtige eller sender de forkerte signaler (fx et dyrt strygejern til konen, der ønsker sig lækkert undertøj).
De gaver, man især sætter pris på er dem der rummer en personlig historie, eller refererer til en fælles oplevelse som skal huskes. Hjemmelavede gaver som har taget lang tid at lave kan have stor værdi for modtageren, også selvom man ikke helt deler afsenderens smag. Betydningen af den tid der er lagt i gaven er stor. En overraskelse hvor giveren har fundet noget modtageren ikke selv vidste at han/hun ønskede sig, men bliver ægte glad for, er et sikkert hit. Det kan også være en ting der gennem lang tid har været et stort ønske, men er noget som man ikke har haft råd til/følt var OK at købe til sig selv.
Gaver kan, ifølge Adrian Furnham, således helt kort kategoriseres i forhold til: a) følelses-investering (gaver som ovenfor, eller hvor der er lagt grundige overvejelser i det, i forhold til tilfældigt udvalgte ting fra ønskelisten, og b) pris/konkret investering.
Mange mænd går rituelt i panik i løbet af december over gaven til konen/kæresten, fordi de udmærket er klar over den enorme symbolværdi deres indkøb har..måske afhænger stemningen i resten af juleferien endda af at de får valgt rigtigt. I et kærlighedsforhold spiller både prisen og den synlige omtanke en betydelig rolle, men mangeårige par vælger at tage den nemme vej udenom ved at aftale “i år giver vi hinanden en ny dyne hver, ikk'”. Lur mig, om de fleste kvinder stadig ikke hellere vil have en smuk ring end en dyne under juletræet… 🙂
Ved at give gaver befæster vi vores forhold til hinanden og viser at vi ønsker at have en (nær) relation. Upersonlige gaver føles som en lussing i ansigtet, der reducerer oplevelsen af at have en særlig betydning for giveren.
Så meget bliver fortalt med det der dukker frem under juletræet. Ikke underligt, at det føles overvældende!
Findes der andre måder at gøre tingene på?
I årenes løb har jeg overvejet et hav af idéer der kunne skabe en anderledes og bedre juleaften. En løsning der har været bragt på banen i min del af familien, er at de voksne slet ikke giver hinanden gaver. Det synes vi begge to bliver underligt, fordi det for vores børn også er en stor del af oplevelsen (og ikke mindst: en vigtig social læring) at give de voksne gaver – og se alle i familien pakke hinandens gaver op. Der er mange måder at sige tak på, og forskellige måder at håndtere for eksempel en skuffelse der ikke kan/skal vises med det samme.
Det føles alt for styrende og firkantet at sætte bestemte beløbsgrænser op for hvad man må give hinanden for, og med stor sandsynlighed vil det alligevel ikke blive overholdt hele vejen rundt – eller der vil blive givet ekstra “i smug” til nogle, men ikke andre. Så den er også skudt ned på forhånd.
Alternativ ønskeliste
Min ønskeliste i år skal – som et håb om ægte juleaftensglæde – ikke bestå af en eneste færdiglavet og købt genstand, men i stedet give mulighed for fantasi og rart samvær. (Må frit kopieres!) Jeg ønsker mig:
- noget vi skal gøre sammen, som du allerede har arrangeret og sat tidspunkt på: en tur i skoven med varm the på kanden, en koncert (kan sagtens være en gratis-koncert!), en tur på museum eller en udflugt til et sted jeg ikke har set før.
- en ting, som du selv har lavet: i keramik, syet, strikket, skåret i træ eller tegnet…
- et brev eller kort med nogle personlige/søde ord og tanker, fx en sjov historie om fælles oplevelser (gerne med billeder :-))
- at du vil lære mig noget nyt og spændende, som du kan – men jeg ikke kan: gavekort til 5 enetimer i hækling, redigering af billeder med Photoshop eller lave gode småkager. (Og det er vigtigt at vi GØR det..du skubber på indtil det er planlagt og afviklet).
- gaver der kan bruges hele året: klippekort til 12 måneder, hvor der hver måned er en lille eller stor ting jeg/vi kan “indløse”: som foroven …gåtur, udflugt, hjælp med at passe børnene til en romantisk voksenaften?
Fantasien sætter ingen grænser, og der er sikkert mange flere muligheder end på listen foroven.
Svære (eller fjernere) relationer og gaver
En ønskeliste som den jeg lige har lavet, forudsætter et forhold til modtageren, hvor I reelt har lyst til at lave noget sammen, og er rimelig tætte på hinanden.
I nogle familier er det desværre ikke tilfældet, selv med de helt nære familiemedlemmer. Her bliver den svære gavegivning kun endnu et symbol på den haltende relation eller det manglende kendskab til hinanden. Du kan vælge at beskytte dig selv ved at lade være med at investere for mange følelser i denne type gaver, og reservere energien til de mennesker der betyder noget for dig.
Gå slavisk frem efter ønskelisten, vælg præcis efter din økonomiske formåen uden at forsøge at imponere – og køb i butikker hvor det er let at bytte. Hellere sikkert og kedeligt, frem for at købe dyre og specielle ting der gør dig ked af det, når det alligevel ikke modtages efter intentionen.
…………….
Skriv meget gerne kommentarer herunder om dine egne erfaringer med juleaften og gavegivning. Hvordan gør I hjemme hos jer – og hvad fungerer godt/mindre godt?
Jeg kan ikke genkende din artikel. Jeg glædede mig som vanvittig som barn til jul men familien var lille og mine forældre endte altid med og skændes hen over maden. Når det skete så var der ingen dans om træet. Alle gik tidligt i seng og jeg husker at jeg nogle år vågnede næste dag og fandt mine gaver under træet og pakkede dem ud alene. Det var så trist forventningens glæde blev knust år efter år. T
Kære Tove. Det lyder ikke som nogle rare juleaftener du har haft, med en familie hvor de voksne ikke har været gode (nok) til at tage deres voksenansvar på sig. Jeg gætter på at det ikke har været de eneste tidspunkter på året, hvor samværet var udfordrende og konfliktfyldt. Håber for dig, at du selv i dit eget voksenliv har fået skabt en måde at holde jul på, som er god for dig. Venlig hilsen Camilla
Der er ingen tvivl om, at gaveræset kan blive stressende, men samtidig er meget også et spørgsmål om, at sige tingene som de er til f.eks. børnene. De ønsker sig nogle gange noget meget dyrt, og der findes bare ikke noget pengetræ. Til gengæld vil de fleste børn bekræfte, at en deltagende og motiverende forælder er langt vigtigere end hvorvidt det er den store Lego City gave eller andet.
Jeg valgte at hoppe af ræset for flere år siden, giver gaver til mine unger, men fejrer ikke jul mere. Dels fordi jeg ikke gider hykleriet, men også fordi det er langt hyggeligere at mødes to-tre kammerater, spise den samme mad, men ikke have nogen som helst forpligtelser hverken gavemæssigt eller sangmæssigt. 🙂
Er godt klar over den slags kan polarisere folk. Nogle tror nærmest man er blevet medlem af Jehovas vidner når man tillader sig at gå imod strømmen, men godt du skriver om det. Nu får vi se om folk kommenterer, eller de bare tænker deres uden at skrive. 🙂
Hej Henrik. Tak for din beskrivelse af en anden måde at holde jul på. Du har helt ret i at det kan være svært at gøre tingene på en anden måde. Men så længe det fungerer for alle involverede er det til enhver tid bedre end at køre hele julens ritualer igennem, og ikke på noget tidspunkt føle sig engageret i det. Jeg synes egentlig selve ideen med at samles, spise god mad og synge/danse sammen er fin. Det er bare fokus’et på gaver, der ofte kommer til at fylde for meget, både op til og i løbet af aftenen – især hvis der er børn med. Venlig hilsen Camilla
Sikke nogle gode ideer til anderledes gaver. Især den med 5 timers “du lærer mig noget du kan, som jeg ikke ved hvordan man gør”. Den vil jeg tage med mig 🙂
Tak – og ja, snup endelig idéerne…jo mere vi kan modarbejde det bevidstløse “køb før jul, byt efter jul” – jo bedre 🙂
Jeg bliver også altid overvældet. Og har nogen jeg bare hader at købe gaver til. Og vi holder endda jul hos svigerforældrene, så det betyder mindre arbejde. Men vi har 3 børn…
Det der skal forestille at være en hyggelig tid, bliver en stres tid.
Det kan være svært at passe på sig selv, når travlheden sætter ind…netop derfor er det også så vigtigt (synes jeg) at prøve om nogle af byrderne kan fjernes, fx det med uendelige gaveindkøb. Men det er svært at hoppe ud af et mønster som alle i familien følger, især hvis I ikke har et forhold som gør det muligt at forsøge andre måder at give gaver.
Det, jeg holder allermest af, og har gjort lige fra barnsben af, er dansen om juletræet, og er der noget, der kan ødelægge det for mig, så er det, hvis det skal jappes igennem fordi der er børn, der skal have gaver ikke lige om lidt, men NU!
De år, hvor der har været børn til stede er vi startet fra morgenstunden med at synge “Nu er det jul igen” gennem hele huset, og så får vi alle en gave fra stakken under træet. Så går dagen så fint med at lege med gaverne for børnenes vedkommende, og aftenen bliver mere rolig og afslappet med tid og fokus også til at holde sangtraditionen i hævd. Jeg er ikke specielt religiøs, men jeg elsker at synge de smukke julesalmer, mens vi går hånd i hånd om træet.
Til allersidst synger vi “Mallebrok er død i krigen” i en lang kæde med fat om hofterne . Det var min gamle stokdøve bedstefar foreslog lidt i trods, fordi han intet fik ud af sangen. Vi tog ham på ordet, og det gør vi stadigvæk her 45 år efter, at han døde. Jeg går meget ind for at skabe sine EGNE traditioner, som passer til den familie, man er i, og husker at tage hensyn til alle…ikke kun børnene. Jeg kunne sagtens fejre jul uden gaver.
Kære Bente. Dansen om juletræet er ganske rigtig magisk…giver en helt særlig fornemmelse af at være forbundet med hinanden. Jeg er ikke den store sanger, men nyder at høre mine børn stemme fuldt i sammen med resten af familien. Herlig tradition I har fundet – og fastholder – med Mallebrok og kædedans. Det handler nemlig i den grad om at finde ud af “hvad fungerer godt for OS som familie”, i stedet for at følge nogle helt slaviske normer for hvordan en juleaften skal forløbe. Venlig hilsen Camilla
Nøjh, hvor rammer du meget ned i min egen stress over julen.
Jeg synes på mange måder at julen er en dejlig tid. Men det bedste er når juleaften er ved at være slut. Børnene er puttet, det værste rod er ryddet op, måske er gæsterne taget hjem, og min mand og jeg sætter os i sofaen med en bailey eller et glas sodavand.
Ah – alt det ståhej for at nå til denne magiske ro!
De fleste jeg har fortalt dette til, kigger vandtro på mig. Og er ikke enig med mig.
Jeg synes også der er mange gøremål, især efter vi selv har fået børn. Vi holder også juleaften hjemme, og det vil vi gerne.
Men jeg synes gaverne er et ræs.
Især når vi er ude over mine egne børn. Nogle gange har jeg været udstyret med en ønskelist hvor jeg næsten ikke ved hvad det er, det der ønskes. Dertil kommer at jeg har et problem med det “brug og smidvæk samfund” i er en del af.
Samtidig synes jeg også det er fantastisk at se glæden og spændingen i mine børns øjne, når de har købt gaver til os alle for nogle få kroner 5-25,- pr gave. Hvordan de har fundet noget de synes der passer til hver af os/hver gæst. Der ligger en stor lærdom i den proces.
Kunsten er at finde balancen. Det øver jeg mig i, men er ikke helt i mål endnu.
Jeg hørte om en i dag, hvor de gav gaver nedad. Voksne til børn, ikke den anden vej. Så oplever børnene bare ikke det jeg lige har beskrevet. Nogle af os voksne giver en gave til 25-50,- det er ikke beløbet men tanken. Det er en kunst at finde en god gave til den pris.
Jeg har de sidste år arbejdet på, at jeg kun giver gave til dem jeg er sammen med juleaften.
Det reducere også gave ræset.
Jeg elsker lysene både de levende, og rund om i haverne mm., lave konfekt, hygge med lidt god mad. Jeg fornemmer det langsomt bliver lettere igen, efterhånden som børnene bliver ældre.
Glædelig jul.
Mvh Tina
Kære Tina. Dejligt at høre at andre har det på samme måde, med både julemåneden som helhed (mange hyggelige ting) og gaveræset 🙂 Og ja, roen sidst på aftenen er skøn – også 1.juledag, hvor man tuller i nattøj og kigger på gaverne i ro og fred. Jeg har aldrig forstået dem der har travlt med at arrangere sammenkomster allerede til frokost dagen efter juleaften..må være så mega-udmattende for både store og små. Lyder som om du også har gang i overvejelser og kreative løsninger. Der findes nok ikke en “one-fits-all” version, men noget som hver enkelt familie må forhandle internt. God jul til dig! venlig hilsen Camilla
Hjemme os opdagede vi ret hurtigt, at den klassiske mad, dans og gaveudeling til langt ude på natten model blev rigtigt stressende for tre små børn og en psykisksyg bedsteforældre, så vi ændrede det til at vi tidligt på eftermiddagen danser om træet og pakker gaver ud og hygger os, så går et par voksne i køkkenet og anretter maden og så spiser vi og hygger os til vi og børnene er trætte og slutter ved 21.30 tiden. Desuden har vi lavet en gaver regel om at børn giver gaver til alle og de voksne køber gaver til børnene, så får alle gaver og juleindkøbene bliver meget sjovere især, hvis man ikke blander sig i de gaver børne køber, man kan blive ret overrasket over hvad de synes passer til en😂