“Lige om lidt får jeg styr på tingene…” (Stress i familien)

Alenetid og familietid, del 2

Efterårsferien kom – var dejlig i den korte stund den varede…stunder med glæde, nærvær og langsomme morgener. Gik dagene med planlagte aktiviteter, eller fik du plads til også at gøre noget af det DU havde lyst til?

Hverdagene er ligeledes planlagt ned i de mindste detaljer. Noget er ting, du selv har været med til at planlægge – og andre hænger sammen med dét at være del af en familie og en arbejdsplads.

Ud over arbejde og de praktiske huslige ting, har du nok stoppet andre ting ind i din hverdag. Fritidsaktiviteter, engagement i en klub/bestyrelse el, efteruddannelse, rejser (job/privat), kreative aktiviteter, omsorg for ældre familiemedlemmer…you name it!

Listen kan gøres uendeligt lang, og med forskellige grader af frivillighed. Uanset hvor levende det kan føles at have travlt, kan du sikkert også mærke følelsen af “Pyhh…nu skal jeg lige over den her periode hvor der er alt for meget at lave..SÅ får jeg tid til mig selv igen” – Plus alle hængepartierne derhjemme, der blev syltet i den travle tid!

Tankerne overtager magten

Efter et stykke tid, hvor dit samlede tidsbehov overskrider den tid du reelt har til rådighed, begynder hovedet at summe med:

• Forsøg på: flugtmuligheder, hvide løgne. skemaer, planer, løsninger
• Overspring: “jeg skal liige tjekke det her på Facebook, før jeg…”
• Huskelister: hvis det nu kommer ned på skrift, kan det være jeg godt kan nå alt?

Russ Harris beskriver i flere af sine bøger om ACT, hvordan sindet kan have en tendens til at forsvinde ind i sine selvskabte “mentale tåger“. Hovedet er så fyldt op med tanker om alt det der skal nås, at du ikke længere er til stede i den virkelighed der rent faktisk findes lige foran dig.

Den indre stemme kværner hele tiden med alt det der skal huskes, i et desperat forsøg på at finde huller hvor det hele passer ind. “Først skal jeg, og så skal jeg lige huske bagefter..og hun bliver sur hvis jeg ikke svarer på den SMS, åh skal også lige have købt den gave – men først skal hunden luftes, og så skal der købes aftensmad..husk nu også at få fat på den der bog, der skal bruges i morgen, ellers kan jeg ikke skrive det der til arbejdet”.

Hvor bliver DU af?

Det er et faktum, at vi kun kan gøre en ting af gangen: selvom du tror, at du kan multitaske, kan din fysiske krop (dine øjne, hænder og ben) kun være ét sted. Alt det andet er bare tåge-tankerne ovenfor, der spreder sig verbalt inde fra dit eget hovede til din omverden!! Til børnene og partneren: “husk nu, gør nu lige, kom her..skynd dig”

Alle de vigtige værdier; at være sammen med dine nærmeste, have alenetid og fordybelse – de smutter lige så stille og roligt.

Der kan komme følelser af vrede, som med tiden munder ud i en konstant tristhed: “jeg magter ikke mit liv, alle de andre har meget mere styr på det end jeg har”.

Hvad kan du selv gøre?

Skab afstand. Prøv at tegne et billede af dig selv, enten mentalt eller på et stykke papir. Lav en lang række bobler, kasser eller lignende rundt om dit hovede: de skal vise alle de ting, du synes du bør tage dig af.

Prøv at beskrive, eller tegne, den følelse du har indeni – mens du skal sørge for alt dét. Er du glad? Eller har tankerne taget magten? (Evt kan du prøve at forestille dig hvordan du ville have det, hvis du tegner/beskriver dig selv et helt andet sted, hvor alle opgaverne ikke er med)

Prøv at lægge mærke til, hver gang du bliver suget ind i skyen af travlhedstanker igen “hov, nu forsøger jeg igen at løse en masse andet end det jeg er igang med”. Det er kun muligt at være lige her, lige NU…. !!

Skab plads til alenetiden! Det er ikke den, du skal skære væk for at stå til rådighed for alt det andet – også selvom en del af det er ting du selv har valgt.

PS: En halv time på Facebook er ikke reflektion og selvnærvær: det er kun at forsvinde fra tanketågen kortvarigt..:-) Bøger, musik, at skrive, at gå en tur, at se på noget smukt, at dyrke sport uden præstationspres..her møder du dig selv.

– Fik du læst sidste uges indlæg om alenetid og familietid? Ellers kan det læses her . Og husk at kigge forbi Psykologvidens Facebookside (her til højre), hvor der kommer andet end blogindlæg på 🙂