Kreativ på DIN måde
Selvværd og livsglæde kommer ikke udefra. Det bliver skabt inde i dine kringlede hjernevindinger, og derfor er det kun dig der kan skrue hængslerne af døren ind til glæden.
At bruge dine kreative evner giver plads til lige præcis din personlighed, uanset om du er introvert, ekstrovert eller noget helt tredie. Du bliver tydelig i verden: “jeg kan lave noget, som er synligt”..eller: “jeg skaber noget, som andre får glæde af”.
Du tør stå ved dig selv, og dine egne behov. Og kan bruge det til at sige et tydeligt JA eller hørbart NEJ andre væsentlige steder i dit liv.
Barndom
Prøv at spole tilbage til følelsen af ikke at være voksen; dengang hvor tiden strakte sig meget længere end nu. Husker du følelsen af blyanten, der omhyggeligt kørte frem og tilbage, frem og tilbage på papiret – indtil alle de hvide pletter var dækket? Hvor meget du nød at spidse alle blyanterne igen bagefter, og lægge dem pænt i orden.
Husker du leret der smattede ud mellem fingrene, og blev helt forskelligt alt efter om dine hænder var våde eller tørre…. Hulen ude i træet, som hele tiden kunne blive flottere, med indbyggede spionfælder – og som de voksne ikke kunne komme op i?
Når du kom hen til mor og far med endnu et hjemmeflikket produkt, og stolt ville vise – eller endda forære – dem det du havde lavet, har de fleste af os oplevet følgende to reaktioner:
- “Ihhh, det er søreme flot, hvor ER du dygtig (samme kommentar uanset om det er kruseduller eller omhyggeligt),
- Eller: “Tak skal du have, det sætter jeg lige herhen bagved på hylden. Så finder vi et sted at hænge det…en dag”.
Lidt flad fornemmelse, ikk’? Enten var selv din mindste prik på papiret et mirakel, eller det blev forbigået i tavshed. De voksne havde travlt, og papir/farver var mest for at få tiden til at gå. Har du nogen sinde fået denne kommentar: “Det ser spændende ud, hvordan har du lavet det? Hvor fik du idéen fra…var det svært? Hvad skal du så igang med nu?”.
Lysten til at knokle videre med en idé vågner til live på en helt anden måde ved at blive spurgt til tanker, baggrund, videre planer – end ved kun at blive bedømt.
Leg er kun for pattebørn
Små børn er ikke dumme. De er faktisk ret kvikke, og opsuger med tiden de voksnes ubevidste signalering af “det her er en fornuftig aktivitet”, “det her er hyggeligt, men ikke nødvendigt”, “det her er spild af tid, og kun noget børn laver”.
Jeg kender flere børn, som allerede i 8-9 års alderen er holdt op med at ønske sig legetøj i fødselsdags- og julegave. Jeg tvivler på, at det fordi de ikke gider lege mere. Måske har de bare været hurtigere end andre til at bemærke de voksnes fravær af formålsløs leg…”jeg vil gerne være voksen = voksne leger ikke = så jeg har ikke brug for mere legetøj“.
Stress og voksenliv
Så hvad skete der egentlig? Lige med ét skrumpede dagene ind, og blev som snævre strækjeans istedet for rummelige joggingbukser. Kom det snigende, eller ved du lige præcis hvornår voksenheden kom og stjal fornemmelsen af at have tid, masser af tid? Studier, arbejde, kæreste, familieliv, børn og en græsplæne der skal slås hver lørdag.
Du skaber stadig ting, men er dygtig til at placere dem i den “fornuftige” kategori; noget der skaber målbar værdi for andre end dig selv, og ikke gør krav på ekstra tid. Tankerne bruges på at indrette hus, planlægge sommerens blomsterbede, bage lækre kager, lave gourmet-gæstemiddag, sy tøj til børnene eller bygge et legehus i haven. Ud over hele den daglige hvirvelvind med lektier, vasketøj, boller i karry og forældremøder.
Alenetid og kreativitet
Hvor tit skaber du noget der er helt og holdent unødvendigt? Og som kun er for dig, helt alene. (Kreative ting sammen med børn tæller kun delvist med; det er stadig mest på deres præmisser). Ikke tid foran fjernsynet eller i fitnesscenteret, men dér hvor du går en tur i skoven med kameraet i hånden, synger i kor, sidder og tegner en blomst i haven eller øver de samme 3 akkorder på guitaren. Eller skriver 10 linier på din krimiroman.
Frustrationen kribler i kroppen indimellem “arghh…hvorfor lykkes det ikke, lige som jeg vil have det” – men hovedet arbejder videre. Det syder og bobler, i spring fra irritation til nydelse, hver gang noget alligevel lykkes. Idéerne følger med dig, mens du er igang med andre ting. Så dukker en ny plan op, og igen afprøvning, videreudvikling: det stopper aldrig.
Prøv at lægge mærke til, hvornår du er allermest optaget af det du laver, og hvordan det føles i kroppen. Hvad sker der med følelsen af stress, og alle de tanker der kan myldre rundt i dagens løb?
Du får dit helt eget univers, som andre ikke skal blande sig i. Kroppen får pause fra sit konstante vagtberedskab, indlært lige fra barndommen. “Jeg skal være pæn, nyttig, fornuftig, effektiv….” Eller skal du? Du fortæller dig selv, og alle dem omkring dig, at du tager dig selv alvorligt – og at det er livsvigtigt at lave ting for/med dig selv.
Kun på den måde kan du finde næring til at give til andre igen.
I næste uges indlæg får du konkrete tips til:
- hvordan du kan lave små kreative mini-projekter i hverdagen, som ikke kræver en masse materialer/tid
- hvordan du skaber et kreativt miljø omkring dig selv
Hvis du vil være sikker på at modtage fortsættelsen, kan du melde dig på bloggens mailservice i boksen her til højre.
Skriv meget gerne kommentarer, her eller på Facebooksiden 🙂
Ud fra dit indlæg kommer jeg til at tænke på, om man kun kan være kreativ på een måde.
Ved at være alene og ved at sætte tiden i stå.?
Jeg forstår kreativitet som en menneskelig medfødt nysgerrighed: “jeg prøver at gøre sådan, hvad sker der så, bliver det bedre “….en oplevelse af at blive tilfreds.
Kan kreativitet og innovation ikke være to sider af samme sag?
Jeg tænker. Der er mange mennesker, der i dag ikke oplever at blive tilfredsstillet i hverdagen, fordi mange har jobs, der ikke giver mulighed herfor,,,,og eller fordi vi i dag lever så civiliseret, at vi ikke skal være kreative for at overleve.
Jeg læse med stor interesse dine fine indlæg
Med venlig hilsen
Esther
Hej Esther
Tak for dit fine indlæg, som ligger i forlængelse af mine egne tanker 🙂 Jeg er nødt til at vinkle et blogindlæg i forhold til ét udgangspunkt, da der ellers kommer alt for meget med på én gang. Men afgjort; kreativitet kan komme til udtryk på MANGE måder, og netop som en måde også at forfølge sine idéer i arbejdslivet eller i andre sammenhænge – at opfinde nye ting, projekter, eller stable noget på benene som andre får glæde af. Det giver altsammen energi 🙂
Hej Ester og Camilla
Tak for fine og inspirerende indlæg.
Jeg får lyst til at tilføje noget om den tilstand jeg kommer i når jeg får lov til at være kreativ i fred og ro fremfor den kreativitet der udfolder sig midt i hverdagens flimmer. Hverdagskreativiteten, ofte som problemløsning enten på arbejdet eller derhjemme, er god og giver nogle gange god respons fra mennesker rundt mig. Medens kreativitet hvor jeg får være i fred for krav, bringer mig i en tilstand som jeg kender fra legen som lille; tidsfornemmelsen ændrer sig og det er som om hjernen fungerer på et andet plan. Jeg oplever det som meget mere både giveligt og tilfredsstillende. Den tilstand kan jeg opleve både alene, i samspil med andre, eller hvor vi er flere der arbejder parallelt, altså sammen men i hvert vores flow. Det er næsten det bedste, men jeg synes det er mere sjældent eftersom jeg bliver ældre – jeg lever med to jobbs og familie 🙂
Jeg fandt dit indlæg fordi jeg sat og funderede over dagdrømme. De sidste uger har jeg oplevet at dagdrømme mere og mere og undrede mig over dem og over at jeg egentlig er en smule bekymret over intensiteten i mine dagdrømme.
Hjernen og menneskesindet er forunderligt og fascinerende.
venlig hilsen
S.R