kreativitet, stress og livsglæde

Kreativitet

Kreativ på DIN måde

Selvværd og livsglæde kommer ikke udefra. Det bliver skabt inde i dine kringlede hjernevindinger, og derfor er det kun dig der kan skrue hængslerne af døren ind til glæden.

At bruge dine kreative evner giver plads til lige præcis din personlighed, uanset om du er introvert, ekstrovert eller noget helt tredie. Du bliver tydelig i verden: “jeg kan lave noget, som er synligt”..eller: “jeg skaber noget, som andre får glæde af”.

Du tør stå ved dig selv, og dine egne behov. Og kan bruge det til at sige et tydeligt JA eller hørbart NEJ andre væsentlige steder i dit liv.

Barndom

Prøv at spole tilbage til følelsen af ikke at være voksen; dengang hvor tiden strakte sig meget længere end nu. Husker du følelsen af blyanten, der omhyggeligt kørte frem og tilbage, frem og tilbage på papiret – indtil alle de hvide pletter var dækket? Hvor meget du nød at spidse alle blyanterne igen bagefter, og lægge dem pænt i orden.

Husker du leret der smattede ud mellem fingrene, og blev helt forskelligt alt efter om dine hænder var våde eller tørre…. Hulen ude i træet, som hele tiden kunne blive flottere, med indbyggede spionfælder – og som de voksne ikke kunne komme op i?

Når du kom hen til mor og far med endnu et hjemmeflikket produkt, og stolt ville vise – eller endda forære – dem det du havde lavet, har de fleste af os oplevet følgende to reaktioner:

  • “Ihhh, det er søreme flot, hvor ER du  dygtig (samme kommentar uanset om det er kruseduller eller omhyggeligt),
  • Eller: “Tak skal du have, det sætter jeg lige herhen bagved på hylden. Så finder vi et sted at hænge det…en dag”.

Lidt flad fornemmelse, ikk’? Enten var selv din mindste prik på papiret et mirakel, eller det blev forbigået i tavshed. De voksne havde travlt, og papir/farver var mest for at få tiden til at gå. Har du nogen sinde fået denne kommentar: “Det ser spændende ud, hvordan har du lavet det? Hvor fik du idéen fra…var det svært? Hvad skal du så igang med nu?”.

Lysten til at knokle videre med en idé vågner til live på en helt anden måde ved at blive spurgt til tanker, baggrund, videre planer – end ved kun at blive bedømt.

Leg er kun for pattebørn

Små børn er ikke dumme. De er faktisk ret kvikke, og opsuger med tiden de voksnes ubevidste signalering af “det her er en fornuftig aktivitet”, “det her er hyggeligt, men ikke nødvendigt”, “det her er spild af tid, og kun noget børn laver”.

Jeg kender flere børn, som allerede i 8-9 års alderen er holdt op med at ønske sig legetøj i fødselsdags- og julegave. Jeg tvivler på, at det fordi de ikke gider lege mere. Måske har de bare været hurtigere end andre til at bemærke de voksnes fravær af formålsløs leg…”jeg vil gerne være voksen = voksne leger ikke = så jeg har ikke brug for mere legetøj“.

Stress og voksenliv

Så hvad skete der egentlig? Lige med ét skrumpede dagene ind, og blev som snævre strækjeans istedet for rummelige joggingbukser. Kom det snigende, eller ved du lige præcis hvornår voksenheden kom og stjal fornemmelsen af at have tid, masser af tid? Studier, arbejde, kæreste, familieliv, børn og en græsplæne der skal slås hver lørdag.

Du skaber stadig ting, men er dygtig til at placere dem i den “fornuftige” kategori; noget der skaber målbar værdi for andre end dig selv, og ikke gør krav på ekstra tid. Tankerne bruges på at indrette hus, planlægge sommerens blomsterbede, bage lækre kager, lave gourmet-gæstemiddag, sy tøj til børnene eller bygge et legehus i haven. Ud over hele den daglige hvirvelvind med lektier, vasketøj, boller i karry og forældremøder.

Alenetid og kreativitet

Hvor tit skaber du noget der er helt og holdent unødvendigt? Og som kun er for dig, helt alene. (Kreative ting sammen med børn tæller kun delvist med; det er stadig mest på deres præmisser). Ikke tid foran fjernsynet eller i fitnesscenteret, men dér hvor du går en tur i skoven med kameraet i hånden, synger i kor, sidder og tegner en blomst i haven eller øver de samme 3 akkorder på guitaren. Eller skriver 10 linier på din krimiroman.

Frustrationen kribler i kroppen indimellem “arghh…hvorfor lykkes det ikke, lige som jeg vil have det” – men hovedet arbejder videre. Det syder og bobler, i spring fra irritation til nydelse, hver gang noget alligevel lykkes. Idéerne følger med dig, mens du er igang med andre ting. Så dukker en ny plan op, og igen afprøvning, videreudvikling: det stopper aldrig.

Prøv at lægge mærke til, hvornår du er allermest optaget af det du laver, og hvordan det føles i kroppen. Hvad sker der med følelsen af stress, og alle de tanker der kan myldre rundt i dagens løb?

Du får dit helt eget univers, som andre ikke skal blande sig i. Kroppen får pause fra sit konstante vagtberedskab, indlært lige fra barndommen. “Jeg skal være pæn, nyttig, fornuftig, effektiv….” Eller skal du? Du fortæller dig selv, og alle dem omkring dig, at du tager dig selv alvorligt – og at det er livsvigtigt at lave ting for/med dig selv.

Kun på den måde kan du finde næring til at give til andre igen.

I næste uges indlæg får du konkrete tips til:

  • hvordan du kan lave små kreative mini-projekter i hverdagen, som ikke kræver en masse materialer/tid
  • hvordan du skaber et kreativt miljø omkring dig selv

Hvis du vil være sikker på at modtage fortsættelsen, kan du melde dig på bloggens mailservice i boksen her til højre.

Skriv meget gerne kommentarer, her eller på Facebooksiden 🙂

Shares

Pin It on Pinterest

Share This