Konflikt med svigerforældre: sådan sætter du grænser

Kan du finde ud af at sige fra, hvis din svigermor/-far overskrider dine grænser? Og er det egentlig dit ansvar at gøre det? Flere læsere beskriver hvor svært det kan være for samlivet, hvis den ene parts forældre blander sig for meget…af adskillige grunde.

Marianne* skriver i en mail (navn og detaljer ændret) “For noget tid siden blev min mand og min mor uenige om en ting i forhold til vores datter, i forhold til en opdragelsesmæssig holdning. De kunne ikke finde ud af at blive enige, og i den følgende tid er det bare blevet værre og værre. Min far blander sig ikke rigtig.

Jeg har bakket min mand op, hvilket har betydet at der ikke er ret meget kontakt med mine forældre mere. Min mor er vant til at få sin vilje, og hun mener at jeg bør give hende ret. Nu kan jeg bare mærke at jeg er helt enormt vred indeni. Underligt nok mest på min mand; jeg har jo altid været vant til at rette ind efter min mor, for at undgå konflikter – og nu kommer han pludselig og får det hele til at eksplodere. Hvad gør jeg?”

Loyalitetskonflikt

Har du også prøvet noget der minder om det ovenstående? Det er noget jeg hører en del klienter fortælle om, så Marianne* er ikke den eneste. Min fornemmelse er, at det kan kaste lange skygger ind over parforholdet. Nogle af de spørgsmål og temaer, der dukker op, kan være:

• hvor ofte, hvor længe og hvordan er det rimeligt at være sammen med hinandens forældre?
• “hvorfor skal vi altid hjælpe din mor, når du aldrig gider besøge mine forældre”?
• er det OK at ringe hjem og diskutere hver eneste væsentlige beslutning med din mor/far? (som voksen)
• hvor meget skal de vide om vores parforhold, konflikter og svære ting i livet?
• børnebørnene foretrækker det ene hold bedsteforældre frem for det andet
• som hos Marianne*: det biologiske barn har gennem opvæksten lært at bøje af overfor en bestemt forældreadfærd..men hvad så hvis svigerbarnet ikke vil være med til det?
• svigerforældrene giver, direkte eller indirekte, udtryk for at de ikke er tilfredse med deres barns valg af partner

Især hos yngre familier, hvor det ikke er særlig lang tid siden man er flyttet hjemmefra og har etableret sig selv, kan det være udfordrende at finde ud af den ældre generations plads i familien. I flere samtaleforløb er jeg kommet tæt på familier, hvor især den mandlige part føler sig kørt fuldstændig ud på et sidespor af svigermor – også selv om det sker på en kærlig og overstrømmende måde.

De hjælper med alt i huset, henter barnet flere gange om ugen, ture sammen i ferier/weekender – for “det er jo så hyggeligt”. Ja, for det biologiske barn måske…men hvad betyder det for svigerbarnets forhold til hans forældre? De føler sig oversete, og er enten triste eller direkte bebrejdende.

Vreden kommer snigende

Hvis du gennem længere tid har befundet dig i en situation som nogle af de ovenfor beskrevne, vil du ikke kunne undgå at samle en masse følelser sammen. Irritation, sorg, frustration – og med tiden vrede. Situationen er dog vidt forskellig, alt efter om du er det biologiske barn, eller svigerbarnet!

Meget ofte vil det være svært som svigerbarn at få lov til at sige fra, uden at der opstår en situation som i Mariannes* familie. Det biologiske barn bliver sat i en klemme, hvor det er umuligt at slippe ud igen uden at mindst én af de allervigtigste personer i livet bliver sure og skuffede. Pyha, den er ikke nem, vel?

Mænd kan – har forskning vist – have væsentligt sværere ved at acceptere hvis deres koner siger fra overfor svigermoderen. Som mand har man nemlig ofte ikke været igennem den samme markante løsrivelsesproces i forhold til sin mor, som kvinden har med sin..fordi alene kønsforskellen gør at manden kan få lov til at være “sig selv” på et tidligere tidspunkt.

Det vil sige at manden ikke har erfaring med at sige fra overfor sin mor, men derimod kan have en beskyttende/idoliserende holdning overfor hende. Det samme kan være tilfældet med kvinder og deres far: mødrene får størstedelen af oprøret, og faderen beholder rollen som det alvidende orakel.

Redskaber til problemløsning

Hvad gør du, hvis du går rundt med en masse indestængte følelser, og bare har lyst til at hakke det nærmeste træ over med et karateslag? Vreden er rettet mod både forældrene og din partner, for at være med til at skabe den her rodede situation hvor ingen føler sig helt tilfredse.

De 6 råd kommer her:

• Tal med din partner, og skriv gerne ned: hvilke konflikter skal tages, og hvilke er mindre vigtige
• Aftal en strategi for, hvordan tingene skal siges (af det biologiske barn!)..øv jer eventuelt med et lille rollespil 🙂
• Er I enige om, hvilken rolle jeres forældre skal spille i familien – og omfanget af samvær/fortrolighed?
• Husk: det er jeres parforhold der udgør den primære familieenhed for jer nu, og kontakten med omverdenen udspringer fra dét fundament.. Derfor er loyalitet og åbenhed overfor hinanden altafgørende!
• Hvis du har søskende: er det muligt at støtte hinanden, hvis de oplever nogle af de samme konflikter med jeres forældre? Husk ikke at lade det splitte jer som søskende, at I ser forskelligt på tingene ..det afspejler jeres roller og familiemønster helt tilbage fra barndommen!

Og til sidst – men allervigtigst: sørg for at vise dig selv omsorg.. Læg mærke til om du stiller for store krav til dine egne præstationer, og måske har brug for noget luftrum for at få overskud til at tackle familiesituationen. Held og lykke med det:-)

Hvis du har lyst til at læse mere om familiemønstre og – kommunikation, har jeg skrevet bogen “FamilieFred med dine forældre“, som kan købes hos online-boghandlere og direkte hos forlaget. Du kan også låne bogen på biblioteket.

Indlægget er oprindeligt udgivet i september 2013, men opdateret og genudgivet i foråret 2020.

Skriv endelig erfaringer og gode tips herunder – tak 🙂