Kærligheden er visnet…

Hvordan klarer jeg jul og nytår sammen med ham?

Helle* skriver:

“Jeg står over for den sværeste udfordring hidtil i mit liv. Skal skilles efter 22 år sammen (min mand har været utro flere gange). Vi har 3 halvstore børn. Jeg forlangte skilsmisse i marts og huset blev sat til salg. Desværre er det ikke solgt, og vi har ikke råd til at den ene fraflytter.

Jeg er godt slidt op, og frygter julen og nytåret. Begge dele skal fejres sammen med min mand. Jeg er så bange for børnene bliver de store tabere i det her…Samtidig frygter jeg ensomheden nytårsaften, når der ikke er nogen at kysse sig ind i det nye år med. Bange for jeg bryder sammen midt i det hele.

Hvordan kommer jeg ud af de triste tanker, som konstant dukker op? Føler slet ikke glæde ved noget som helst.”

……………….

Kære Helle

Du har truffet en beslutning, der ikke føles som om den kan være anderledes, på grund af din mands gentagne utroskab. Du skriver ikke, hvordan jeres forhold i øvrigt var op til beslutningen om skilsmisse; om du levede i troen på at det gik godt (indtil utroskaben blev opdaget), eller om I havde/har jævnlige konflikter.

Hvis du sad overfor mig, ville jeg også spørge til hvilke ting I havde forsøgt inden beslutningen om skilsmisse blev endegyldig. Kan I stadig tale sammen om tanker og følelser, eller er I forlængst holdt op med det?

Det allervigtigste i et forløb som jeres, er at sætte grænser:

• hvor meget skal I være en del af hinandens liv nu, også selvom I bor sammen stadig? I ser venner og familie i fællesskab, og skal også holde jul med dem. Her bliver grænserne mellem forhold og skilsmisse utydelige. Hvis I bor hver for sig kan det være fint for eksempel for børnenes skyld at holde højtider og fødselsdage sammen, men hvis I stadig lever som en familie bliver det endnu en måde at skabe usikkerhed om hvor I reelt står i forhold til hinanden.

• Hvem har været den primære drivkraft bag beslutningen om at holde både jul og nytår sammen? Er I enige, eller er det “for børnenes skyld”? Det lyder ikke som om, det er den måde du bedst tager vare på dig selv…

• hvordan har I fordelt de praktiske opgaver i hjemmet? På samme måde som før, eller er der en markering af at I nu er to selvstændige husstande under samme tag?

• I skal have lavet rammer for kommunikationen: så I undgår at genspille den samme bitre samtale gang på gang, eller falde ind i de samme skænderier. Afsæt tid til samtale, og aftal at I ellers skal lade hinanden være i fred. I har ikke længere et parforhold, og har derfor ikke “ret” til at kræve den andens følelsesmæssige tilstedeværelse.

• Sæt rammer for økonomien, så den allerede nu er delt op – og signalerer to adskilte husholdninger.

• Find hver for sig et privat område i huset, hvor den anden ikke har adgang.

• Hvad er reglerne og følelserne i forbindelse med dating med andre? Skal I fortælle om det, lade være til der er solgt hus – eller noget helt tredie?

• Hvordan skal I fremstå overfor omverdenen? Som et par eller to separate voksne? Hvis I stadig opererer som et par udadtil, bliver grænserne uklare både for jer selv og familie/venner.

Det er problemfyldt at at blive boende sammen, hvis:

• der opstår en løbende kamp om “hvem har mest ret til at være her”, “hvem er det mest synd for” – hvem er den konfliktskabende, og hvem er offeret? Tager fokus fra det nutidige samarbejde.
• såret åbner sig hele tiden! Hadet og konflikterne kan blive hængende, og det er svært at finde løsninger når den samme dans udspilles morgen og aften. Intet tidspunkt til at finde sit fredelige rum.
• begge parter er fyldt op af følelsen af, at den anden skal gøre nogle bestemte ting for at skabe trivsel igen…
• børnene lever midt i krigszonen, og ikke ser den nærhed mellem forældrene der i et parforhold er med til at opveje den dårlige stemning. Børnenes sorgsproces forlænges på den måde, og de får svært ved at forstå forældrenes udsagn om at “nu skal vi skilles”, når alt på overfladen fungerer helt som det plejer.
• én af parterne har håb om genforening, og det at I bor sammen er med til konstant at give næring til drømmen om igen at blive en kernefamilie.

Når det nu ikke kan være anderledes – hvad så?

I er i en økonomisk presset situation, og er nødt til at vente på at jeres hus bliver solgt. Selvom der- som du kan læse ovenfor – er mange grunde til, hvorfor I ikke skal bo sammen, er det ikke et valg du kan tage lige nu.

Derfor vil mit råd til dig være at du fokuserer benhårdt på selvomsorg:

• få sat nogle af de ovenfor beskrevne grænser: skab dit eget rum i hjemmet, lav rammer for husarbejde, økonomi og kommuikation. Lad være med at “lege par”, når det kan undgås.

• hvad kan du lide at lave for dig selv, og med venner? Gå i biografen, hygge derhjemme, hør god musik mv? Aftal at I skiftes til at “have” stuen om aftenen med børnene, og at den anden holder sig på sit område hvis muligt. Når du er for dig selv, så læg mærke til hvad der giver dig en god følelse, og hvad der ikke gør. Bestemt musik løfter eller sænker stemningen, nogle tankerækker gør dig helt vildt ked af det – andre kan give dig håb for fremtiden.

• Sæt tid af til at være sammen med mennesker der betyder noget for dig, alene eller sammen med dine børn.

• Sorgen over tab af mange års samliv skal have plads, men det får den ikke så længe vreden fylder alt. Først når I ikke konfronteres med konflikten hver dag, kan du gå igang med at bearbejde sorgen. Enten fordi I ikke bor sammen, eller fordi du giver slip på vreden.

Jeg vil ønske dig – trods alt – en rigtig god jul og godt nytår. Du har nu muligheden for at skabe et helt nyt venskab med dig selv, og et trygt fundament i din viden om at du ikke er afhængig af andre for at have det godt 🙂

Hvis du vil læse mere om parforhold og evnen til at finde sit eget rum (også i velfungerende parforhold), har jeg skrevet et indlæg om det her. Skriv dig også gerne på maillisten til højre, hvis du vil have direkte besked hver gang der kommer et nyt indlæg.

Skriv meget gerne kommentarer, hvis I har nogle gode råd eller erfaringer til Helle.