Har du nogen gange følelsen af at blive tromlet helt ned, når din kæreste eller ægtefælle folder sig ud? Så er det måske fordi du er introvert!
Se med her, og find ud af hvornår det er rimeligt at du siger nej.
Et godt parforhold er baseret på at der er plads til begge parter: hvordan skaber du rum til at være dig? Se med her.
– Du behøver ikke se på filmen – du kan også høre den som “lydfil” i baggrunden, mens du laver noget andet:-) Den varer 7 minutter.
Har du selv erfaringer med, hvad det betyder at være henholdsvis introvert eller ekstrovert i et kæresteforhold? Hvad har du/I gjort for at håndtere det, og hvad virker bedst?
Skriv gerne kommentarer, og se evt sidste uges videoblog om at være introvert på arbejdet 🙂
Jeg faldt lige over dette indlæg i min søgen efter hjælp til mit eget forhold.
Jeg er selv introvert og i et forhold med en (til tider) ekstrovert mand på 10. år. Vi har haft mange sammenstød pga. vores forskelligheder, men jeg synes han er god til at acceptere når jeg siger nej til noget. Ligesom jeg med tiden er blevet bedre til at acceptere når han vil noget impulsivt socialt. På det sidste er han dog kommet i tvivl om det skal være os to, netop pga. disse forskelligheder. Han er lidt frustreret over at vi ikke kan dele mange oplevelser, fordi vi ikke vil det samme. Han mener at jeg ikke er selvstændig nok, da jeg aldrig har boet alene (hvilket nok viser sig i den typiske introverte tendens, hvor jeg måske ikke mærker efter hvad jeg selv vil – jeg har lyst til at lave ting, men når det kommer til stykket ved jeg ikke hvad jeg har lyst til), og han synes vi skal prøve at være hver for sig, hvorimod jeg mener at han har været en stor hjælp i at give mig mulighed for at opleve ting, jeg ikke ville have kastet mig ud i alene. Jeg VIL kæmpe for vores forhold (jeg elsker ham jo og har trods alt valgt at det er ham jeg har lyst til at være sammen med) og kunne godt bruge nogle råd til måder man kan håndtere de forskelle som opstår pga. indadvendthed og udadvendthed – uden at afvise hinanden og gå og være lidt småsure hele tiden, som du også nævner i din video.
Det var mange tanker og måske lidt for specifikt om mine problemer, og jeg beklager hvis det kom i en lidt rodet sammenhæng 🙂
Hej
jeg er i et forhold hvor min kæreste er introvert og jeg er lidt mere modsat dog mere sensitiv, da jeg har oplevet svigt i min familie fra barnsben af, som jeg har fået professionel hjælp til igennem et tidligere forhold jeg var i.
Mig og min kæreste står og skal flytte sammen og er ret glad for ham, men har selvfølgelig brug for at blive bekræftet på samme måde den anden vej. Men føler jeg skal spørge meget ind for at høre omkring hans følelser omkring mig.
Det giver anledning til nogle frustration fra begge sider. Men når han så kommer og fortæller han er glad for mig og kysser/krammer mig farvel om morgnen til arbejde, er jeg ikke i tvivl.
Han har fortalt mig når han udtrykker hvad han føler og mener,og det ikke er så ofte som jeg gør det, er det fordi det skal følelses naturligt og have mere betydning og skal give mening.
Intimt kan det også være svært for det jo altid mig som ligger op til ham. Hvorimod han gerne vil ønske det kunne planlægges bedre. Da han har brug for tid og plads til at være klar.
Dog kan han ikke fortælle mig hvad der tænder ham, så jeg udforsker lidt på dette område.
Det første gang jeg har været i et forhold med en introvert, og vil også påstå at jeg er hoppet lidt på de mange myter til at starte på, at det nok var bare fordi han var genert osv.
Men kan godt se dette ikke er tilfældet.
Har selv været lidt introvert og meget sensitiv, og kommer fra en familie som fylder meget
og måske råber lidt i munden på hinanden, og havde en ekskæreste som ville ændre meget på mig fordi jeg var og er lidt anderledes og det gjorde ting svære for mig.
Jeg har ikke selv lyst til at fremstå på den måde overfor min kæreste, som en der vil lave om på ham, men kan godt føle mig lidt fej når jeg ikke helt kan rumme ham at han er så introvert.
Hvordan jeg skal arbejde med det her vil jeg gerne høre, og skal jeg gøre noget eller forholde mig i ro ?
Jeg lære lidt hver dag om ham, og ved at han har brug for at lade op, og at der ikke skal ske nogle store ting.
Han aftaler kun ting halvt med mig når han ikke ved eller kan finde ud af hvornår vi skal lave noget sammen.
Han har kommet med forslag, men trækker lidt i land igen, fx, lære at danse, svømmehal mm. Men gå ture i skoven med mig eller en svømmetur ned ved søen elsker han.
Eller bare en god film med god mad er fedt, stjernskud på en kro en varm sommerdag. Ved vi ikke skal planlægge noget stort, hvor der er flere mennesker med, det har jeg det selv svært med.
Venlig Hilsen
Hej. Tak for din beretning. Det lyder som nogle svære dilemmaer. Det vigtigste er at I kan sætte ord på det overfor hinanden, og finde ud af hvor det er nødvendigt at gå på kompromis med egne behov for at komme den anden imøde. Prøv eventuelt at læse denne bog: https://www.saxo.com/dk/saerligt-sensitive-og-kaerligheden_elaine-n-aron_haeftet_9788702167733 – den handler om særligt sensitive, men jeg tror der er mange lighedstræk. mvh Camilla