Tanker om tid
Kan du huske dengang, en lørdag føltes uendelig? Hvor der bare var en hel dag til at tulle på gulvet med hunden… kede sig, og ikke skulle nå noget?
Men lige pludselig endte det sådan her i stedet: multitasking, et arbejdsopkald klares mens kartoflerne skrælles – og tiden der er alt, alt for kort.
Og hovedet drømmer sig langt væk til den enkle skønhed…ingen forstyrrelser…ingen krav.
Der må findes et liv et sted mellem de to yderpunkter – hvad gør du??
Jeg har ikke fundet de vises sten endnu, men er igang med at læse nogle kloge bøger om det: er det 100% vores eget valg eller “samfundets skyld” at vi føler os pressede?
Og hvad skal der til for at genvinde ejerskabet over tiden?
Stay tuned – der er mere på vej (når jeg får tid 🙂 )
PS:
Kommentér meget gerne, og skriv om dine egne erfaringer med følelsen af tid..både da du var barn, yngre – og nu.
Føles den længere, kortere – eller bare anderledes?
Prioritere og parathed til at give slip på det, man ikke når eller ikke længere føler for at gøre.
Når jeg husker tilbage, da jeg var en ung kvinde og boede alene, kunne en søndag føles uendelig lang, det var især da jeg boede i Norge langt fra familien. Da kunne jeg føle mig helt alene i verden, alle andre var sammen med nogen, hyggede sig sammen, sådan var mine tanker dengang.
I dag mange år senere, værdsætter jeg min alenetid, hvor jeg får tid til at tænke tanker, gå lange ture med hunden, gøre precis det jeg har lyst til, men nu har jeg min egen familie, jeg er en del i et fældesskab.
For mig er det vigtig at råde over min egen tid, i de perioder hvor der er mange gøremål og alt for meget at se til, dræner det mig fuldstændige, for mig er det vigtig, at komme ud i naturen, helst stæder hvor jeg er ganske alene, og hvor jeg er afsted et par timer. Men det er der ikke altid tid til, desværre! Men jeg forsøger at få tid til det så ofte jeg kan.
Samvær med andre mennesker, hvor jeg har tid til den dybere samtale, giver mig ny energi, og hvor jeg sammen med en anden person ser tingene fra flere vinkler, gør utrolig godt, og jeg har igen overskud til at fortsætte mit dejlige liv.
Hvilke bøger læser du om det? 🙂