Barndomsvenner

Kan du huske barndommens uendelige dage med din bedste ven eller veninde? I kunne sidde og flytte rundt på Barbie-dukker i timevis, cykle rundt ude på vejen eller gå hen på sportspladsen til en gang fodbold. Der var tid til at kede sig, se TV og læse Anders And blade sammen…

Fantasierne om, hvad I skulle lave sammen når I engang blev voksne var uendelige – også selvom de voksne sagde “ja ja, der kan nå at ske meget inden da”. Drømmen om at skabe et band sammen, blive professionelle fodboldspillere eller bare have en fed lejlighed med swimmingpool på taget var stadig intakt.

Teenagevenskab

Så kom teenageårene. Venner blev nogle du festede sammen med, fnisede i timevis med i telefonen, og indimellem kyssede på de samme mennesker. Det allervigtigste i verden var at have nogle nære venner, som kunne dele og holde på hemmeligheder.

Også gerne nogle der gav adgang til at være med i “den seje” klike. Det var vigtigt at være ligesom de andre, eller være nogle der var fælles om at adskille sig fra gruppen.

Ikke at have venner (eller ligefrem at blive aktivt udelukket) er noget af det mest selv-nedbrydende og smertefulde lige præcis i de år…og alle der har oplevet det, har arrene med sig hele vejen op igennem voksenlivet.

Forskellige faser i livet: kan venskabet følge med?

Efter nogle uddannelsesår, hvor du stadig havde friheden til at dyrke dine venner – hvis der var nogle – lander de fleste af os i voksenlivets mere faste rammer. Parforhold, børn, fuldtidsarbejde, hus og have der skal vedligeholdes – og en familie der nu forventer at du som voksen går ind i “cirkulationen” med at afholde fødselsdage, helligdage osv.

Andre lever i mange år uden familie og børn, og dyrker stadig de muligheder det giver: mange timer på arbejdet, flere fritidsinteresser og samvær med venner når man har lyst.

Pludselig kan der opstå stor forskel på “dem med børn” og “dem uden børn”, og det kræver fleksibilitet fra begge parters side at holde fast i venskabet.

Venskaber kræver tid!

I barndoms- og ungdomsårene havde du en uendelig mængde timer du kunne bruge sammen med dine venner. Kravene fra skole og senere studier var der selvfølgelig, men ud over dét – ikke ret meget mere. Arbejde var noget du kunne vælge til og fra, efter hvad tid og akut pengebehov tillod. Det var ikke nødvendigt at være kritisk med, hvem du tilbragte din tid sammen med. Bare de gad være sammen, og bare det var sjovt..ja, så var der ingen grund til at sige nej.

Men når ungdommen går over i voksenlivet, ændres vores prioriteter ofte. Dét at bruge tid sammen med venner indebærer at noget andet skal fravælges; tid med partneren, tid til at være dig selv, tid til at være nærværende med dine børn, tid til resten af din familie, eller helt lavpraktisk: tid til at luge ukrudt.

Og de valg håndterer vi på meget forskellige måder. Nogle formår at fortsætte derudaf, og stadig fastholde et stort netværk – fordi behovet for “tid alene” ikke er lige så stort som det er for andre. Eller at behovet for at føle sig som en del af en gruppe er større.

Ofte bliver møderne mellem venner dog langt mere skemalagt; partnerne skal involveres, middagsaftaler laves flere uger/måneder frem i tiden og indebærer timers omhyggelige forberedelser. (Før var det en gang spaghetti-kødsovs og en flaske vin med i hånden).

Men det kan være svært at vedligeholde det samme antal venskaber med færre timer at dele ud af.

Find dine betydningsfulde relationer

Når tiden bliver begrænset, må du vælge hvem der er vigtige for dig at være sammen med. Giver det mening at fastholde venskaber som måske mere er historie og en fælles fortid – end en fælles nutid og fremtid?

Du holder sikkert meget af dine ungdomsvenner, og har ikke lyst til at sige farvel til den del af dig selv. Men hvis du skal finde lysten frem til at bruge tid på samværet, når meget andet også presser sig på, skal du måske:

• gøre op med dig selv, hvad der giver lige præcis dette venskab værdi (ud over den fælles historie)
• få en ærlig snak med din ven om, hvad det betyder hvis der bringes dårlig samvittighed ind i forholdet (“du ringer altid så kort tid”, “du har aldrig tid til at ses/har altid travlt”)
• undersøge, om du er bange for at give slip og miste: er der begivenheder i din opvækst hvor du har mistet noget/nogen der betød meget?
• se på hvad du og din ven kan lave sammen, som I begge synes er sjovt og meningsfyldt på nuværende stadie i jeres liv. Kan der skabes et nyt fællesskab? Og giver det mening at gøre det?

Hvor vigtige er venskaber for dig?

Hvis du skal nævne de 3 vigtigste værdier i dit liv, er dét at se venner så blandt dem? Hvad med familien, partneren, arbejdet, dig selv, dine hobbies osv? Du vil helt sikkert gerne det hele, og selvfølgelig skal venner også være en del af dét. Som mennesker eksisterer vi i et samspil med  andre mennesker, og finder ud af hvem vi selv er igennem den respons der kommer fra andre.

Har du de venner, du gerne vil have på nuværende tidspunkt i dit liv, eller kunne nogle af dine venskaber have gavn af mere opmærksomhed – mens andre kan få lov til at sive ud?

Prøv at se på hvem i din omgangskreds der:

• er der når du er ked af det, syg eller har brug for hjælp – og som også kan glædes med dig i gode tider
• deler dine nutidige interesser, og giver dig inspiration til at håndtere dit livs udfordringer
• er i stand til at give/tage i en snak, hvor I begge føler jer set, hørt og vigtige
• holder aftaler og viser – også selv efter lange pauser – at jeres kontakt er betydningsfuld
• får dig til at føle dig jævnbyrdig, og hvor du ikke altid er i den opsøgende rolle

Måske er der i virkeligheden flere bekendte, naboer og kolleger der opfylder det ovenstående – end dem du egentlig kalder dine venner? Er der nogle i denne gruppe, du godt kunne tænke dig at knytte tættere til dit liv?

Hvordan oplever du selv dine venskaber..og har det ændret sig gennem årene? Kommentér meget gerne:-)

NB: Indlægget er oprindelig publiceret i juli 2013, men opdateret og genudgivet i juli 21.