Fortællingen om familien
Kan du huske da du var lille? Du syntes det var så spændende og hyggeligt når dine bedsteforældre fortalte om deres opvækst i en helt anden tidsalder…eller hvis dine forældre ville fortælle om dengang de mødte hinanden.
Det var sjovt at forestille sig, at de har haft et liv lang tid før dig, og at de faktisk på samme måde som dig har været barn, ung og spirende voksen. Fotos med totalt kikset tøj, briller og hår bidrog til fornemmelsen af at det var nogle helt andre mennesker, end dem du kender nu.
Ny forskning har vist, at jo mere børn ved om deres families historie, jo højere grad af selvværd/oplevelse af kontrol over livet oplever de..og jo bedre synes de at deres familier fungerer!
To amerikanske psykologer har lavet en test med 20 spørgsmål, som blandt andet indeholder følgende:
- ved du hvor dine bedsteforældre voksede op?
- ved du hvor dine forældre gik i gymnasiet?
- ved du hvor dine forældre mødte hinanden?
- ved du, om der har været sygdomme eller andre virkelig svære begivenheder i familien?
- kender du historien om din fødsel?
Ifølge denne undersøgelse er graden af børns viden om deres familie den mest sikre måde at forudsige hvor lykkelige og tilfredse de føler sig.
Psykologerne bag spørgsmålene fik en enestående chance for at dobbelttjekke deres resultater efter terrorangrebet i USA 11/9 -2001: de samme børn blev kontaktet igen, da de jo alle havde oplevet det samme chok over “den etablerede verdens” sammenbrud – pludselig var der terror midt i New York. Dem der havde et solidt kendskab til deres familiehistorie var klart de mest stress-resistente.
Hvorfor er viden om familien så vigtig?
Har du prøvet at skulle lave dit stamtræ, enten som en skoleopgave eller “bare for sjov”? Så har du sikkert også mærket følelsen af, hvor betydningsfuldt det er at føle sig som del af en større familie – noget der rækker tilbage i tiden. Historien om vores familie er vigtig, fordi det er med til at give børn en følelse af at høre til, lige præcis hér. De får en stærk selvfølelse.
Hver familie har en historie, uanset om den fortælles eller ej. Men når den fortælles, gøres det ofte på en af disse tre måder:
- den opadstigende historie: “din oldefar havde et lille husmandssted, men han knoklede fra morgen til aften – og fik råd til at købe mere og mere jord. Din bedstefar giftede sig godt, og fik råd til en større gård – og både jeg og din moster fik en uddannelse”
- den nedadgående historie: “engang havde familien mange penge, og var velansete, men efter krigen mistede vi alt og har været nødt til at flytte meget rundt for at finde arbejde nogle steder. Din bedstefar blev syg, og havde ikke mulighed for at sørge ordentligt for familien mens jeg voksede op”
- historien med naturlige udsving: “det er gået op og ned i familien i årenes løb; nogle har klaret sig bedre end andre, men vi har altid støttet hinanden når tingene var svære”.
Hvad kan bedsteforældre bidrage med?
I hverdagens travle heksekedel er det måske ikke så ofte, at du får taget dig tid til at huske tilbage – og fortælle historier om familien for lang tid siden. Her er bedsteforældrene vigtige, da de (forhåbentlig) har mere overskud til at drage paralleller tilbage i historien..og gøre det på en måde der giver tryghed for barnet.
Farmor kan kommentere: “Tisser du i sengen stadigvæk? Jamen det skal du ikke tage så tungt, det gjorde jeg også indtil ca 3 klasse, og din onkel gjorde det også til ret sent…så det er vist bare noget vi gør i vores familie:-)” Pludselig føles det ikke så træls længere at være den eneste med et lidt skamfuldt problem, når det bliver anerkendt som en del af dét at være født lige præcis i din familie.
Brug aftensmåltidet og lav ritualer!
Et godt tidspunkt at fortælle familiehistorier er, når alle er samlet rundt omkring spisebordet..men det kan også sagtens være på andre tidspunkter. Når børnene skal puttes eller når I laver noget der minder om bestemte episoder fra familiehistorien.
Når alle sidder i bilen og skal køre langt, på ferie eller familiebesøg, dukker der måske også nogle minder frem?
Det er vigtigt at skabe ritualer, uanset hvor skøre de er. De kommer ikke af sig selv, og dine børn skal jo også have noget de kan fortælle deres børn om – som dét der var helt særligt lige ved jeres familie. “Juleaften skulle vi altid slå terning om, hvem der måtte pakke en gave op næste gang..men jeg tror de voksne snød, fordi det var mest os der vandt”.
Frem med familiealbummet allerede i aften…og husk: det er ikke kun de søde og hyggelige oplevelser der skal fortælles. Til de noget større børn kan det være lige så vigtigt at beskrive (i alders-justeret version) familiemedlemmernes konflikter, tvivl, sorg og smerte igennem årene. De lærer, at også de svære følelser er en del af ethvert menneskeliv. Men at det kan håndteres – sammen med familien 😉
Kender du din egen historie – og fortæller du den videre til dine børn?
(kilde: Bruce Feiler, “Happy Families”)
Tak for en inspirerende artikel. Jeg har selv arbejdet med at fortælle mine egne barndomshistorier gennem en årrække som seminarielærer. Jeg har anvendt personlige historier i min undervisning til at inspirere mine studerende til at huske deres egen barndom og anvende det i deres pædagogiske arbejde. Jeg har også fortalt mine egne barndomshistorier for forældre og personlaer i skoler og institutioner, for at få flere til at fortælle personlige historier for deres børn. Det er min erfaring, at det at fortælle sine egne personlige historier er særdeles egnet til at åbne for de lyttendes egne erindringer og give dem lyst til selv at fortælle.
Jeg arbejder nu som fuldtids historiefortæller og foredragsholder, og jeg har fortsat stor glæde af mine mange barndomshistorier. Jeg møder her mange ældre, som synes det er meget svært at fange børns opmærksomhed i dag, men også en del som har gode oplevelser og erfaringer med at fortælle for deres børnebørn. Jeg spekulerer derfor for tiden på om det er muligt at skabe et åbent netværk for forældre og bedsteforældre som gerne vil fortælle deres egne historier, og som har brug for inspiration. Jeg har åbnet et fællesskab på Facebook “Den gang jeg selv var barn” https://www.facebook.com/barndomshistorier?ref=hl
som kan give et billede af interessen eller behovet. Jeg søger andre interesserede som måske gerne vil bidrage til siden.
Hej Jens Peter. Tak for dit inspirerende indlæg 🙂 Håber du får kontakt med andre, som deler din interesse for historiefortælling. Kender du i øvrigt bogen “Skriv dit liv” af James Evans ?