Digital indfødt eller digital immigrant…hvad er du?
Har du hørt det før? Det lyder som om din teenager kan noget du ikke kan, eller som du ikke engang er i stand til at lære. De to begreber skaber afstand mellem unge og deres forældre.
“Mærkaterne” er med til at gøre de voksne magtesløse, og få dem til at opgive at følge med i de unges vej ind i den digitale verden. Du er hægtet af på forhånd.
Hvad sker der ved dét?
Det er faktisk rigtig skidt, fordi din teenagers sårbarhed bliver større i stedet for mindre. Du lader være med at gå ind i en dialog med dem – selvom det er din eneste og allermest vigtige funktion som forældre. Det er den måde, du kan skabe tryghed.
Du prøver sikkert ihærdigt at være engageret i dit barns onlinebrug, og er den han/hun spørger til råds. Hvor gammel skal dit barn for eksempel være, for at måtte oprette en Facebook-profil? Du er hele tiden i tvivl, og så bliver det lettest bare at lade dem følge det kammeraterne gør.
Teenagere vil faktisk gerne snakke med deres forældre om hvad der sker i deres online-miljø, på helt samme måde som når der snakkes om almindeligt kammeratliv. Især fordi det ofte er de samme kammerater de hænger ud med, både i den fysiske virkelighed og online.
Læg usikkerheden væk
Det bliver et valg, både for familierne og samfundet som helhed, om fokus skal være på frygt eller kendsgerninger i forhold til unges digitale tilværelse. (Læs også mit indlæg i sidste uge om den generelle fordømmelse af “nutidens ungdom” – det er sket lige siden de gamle grækere 🙂 )
Der har været meget medieomtale af cyberbullying (mobning online), men indtil nu har forskning vist at det oftest sker for unge som også er sårbare offline. Det vil sige, at de også i dagligdagen lever et liv hvor der er nogle voksne der ikke er opmærksomme på dem. Enten i skolen og/eller derhjemme.
Jo bedre fungerende din unge er generelt, jo mere sikkert er det – uanset teknikken. Ligemeget hvor mange filtre og regler du som forældre sætter op, er der ingen teknologi som kan fjerne risiko for mobning. Den vil finde nye veje uanset hvad.
Det sociale spil er helt det samme
De unge har bare en anden måde at kommunikere med hinanden nu, end dengang det var fastnettelefoner og pennevenner, men det grundlæggende spil om positioner, grupper og identitet har ikke ændret sig. Det følger med hjem på en anden måde end før, og derfor skal du som voksen prøve at følge med i hvad der sker.
Online “skænderier” bliver iscenesat som dramaer, hvor det er spændende at blive midtpunktet for alles opmærksomhed, også selvom det kan gøre ondt samtidig. Når stumperne skal samles op, skal du være der. Uden at fordømme nogen, men med en snak om “hvad oplevede du selv undervejs i det her – hvad synes du er rigtigt/forkert?”.
Kan der sættes regler op?
Aldersbegrænsning for brug af bestemte sociale sites heller ikke en færdig løsning: det efterlader bare børnene alene når de gør det alligevel uden forældrenes viden og ikke tør fortælle om det.
Det eneste, der har en virkning er relationen mellem dig og dine teenagebørn. De skal være trygge ved at de kan fortælle dig om de udvekslinger der føles ubehagelige, og få råd til hvordan det skal håndteres.
Den digitale teknologi er ikke farlig for din teenager, eller noget du skal beskytte dem imod. Det er heller ikke spild af tid, det er et forum der føles trygt og velkendt for dem – og hvor der er mulighed for meget læring.
Du er uundværlig stadigvæk!
Men: hvis de unge skal lære at bruge medierne til at tage aktivt del i samfundet omkring dem, kan du ikke undgå at acceptere og forholde dig til online-livet som et værdifuldt samspilsredskab. Det skal ikke bare være tom underholdning, eller noget de gør alene.
Det sker først når de voksne ændrer holdning, og går aktivt ind i de unges digitale liv på samme måde som badminton, håndbold eller musikundervisningen – at de opdager at det ikke kun er spild af tid, eller kun destruktivt for din teenagers succes og trivsel.
Det nye ved medier før i forhold til nu, er at det ikke kun er envejs-information. Man er hele tiden i dialog med omverdenen. På den måde er det helt anderledes end TV og aviser, da DU voksede op. Det kræver, at din teenager lærer at vurdere informationerne kritisk, og tale med sine forældre om ting der chokerer/undrer. Det er kun relationen til nære voksne, der får det digitale liv til at give mening – og blive lærerigt.
6 gode råd: sådan skaber du et trygt online-rum
For at være der for din teenager, skal du holde op med at tænke på jeres verdener som to helt forskellige. Det digitale liv din teenager færdes i, er alle steder, kan ikke reguleres – og de unge vil alligevel finde deres egne veje udenom de barrierer du sætter op.
Du kan lære dem fornuftige overordnede færdselsregler. Men ligesom med alt andet i deres opvækst giver tingene meget mere mening når man gør det sammen.
- snak jævnligt om, hvad din præ-/teenager nu er optaget af? Hvilke spil, hvilke sites? Kig gerne med, når der spilles og spørg nysgerrigt til historien, figurerne mv.
- hvad går kammeraterne op i?
- er der nogle ting de synes er trælse lige nu, ved den måde gruppen bruger sociale medier?
- læs anmeldelser i deres spilblade, prøv selv at lære de apps, sociale sites og spil de unge bruger, men lad fx være med at lege “ung med de unge” ved at lægge romantiske updates ud på Facebook eller Twitter som 40+-årig!
- søg oplysninger sammen, hvis I er i tvivl om noget.
- husk – din opgave som forældre er at sørge for balance i dine børn og unges liv. Spil og Netflix i rå mængder er fedt, men der findes også en krop der skal bevæges en gang imellem – og fysisk vennesamvær frem for online-snak 🙂
Skriv gerne, hvad dine egne erfaringer er…har I en god dialog hjemme hos jer om brugen af de digitale medier?
Kilde: Artikel “Perspectives in Parenting in a Digital Age”, af Anne Collier – i bogen “Media and the Well-being of Children and Adolescents” ed. by Amy Jordan og Daniel Romer.
Trackbacks/Pingbacks