Hvad er lavt selvværd?

Selvværd er ikke en pakke der kan købes i Fakta, sammen med en liter mælk og noget hakket oksekød. Du ved ikke engang hvordan det ser ud, hvad det vejer – og om det du har, er større eller mindre end de andres. Højst sandsynligt går du rundt og tror at de har meget mere end du har… de ser aldrig usikre ud, snakker bare – og gør de ting de har lyst til.

Hvordan tror du selv, at du virker på omverdenen? Er der overhovedet nogle, der opdager hvad du sætter op af forhindringer for dig selv, hvad du lader være med at gøre – eller foregår det altsammen inde i dit eget hovede?

Hvordan opstår tankerne om dig selv?

Hvis du fik læst forrige indlæg, ved du nu at opvæksten – både familie, kammerater og skole – har haft en betydning for, hvilke idéer du har om dig selv. Erfaringerne munder ud i nogle “leveregler”, som oftest kan koges ind til én sætning eller flere: “jeg skal altid være perfekt”, “jeg skal altid være tilfreds, ellers er jeg til besvær“, “jeg er ikke så god til det boglige”.

Du har efterhånden fået skabt et billede inde i dit hovede af, at det er vigtigt at overholde reglen…ellers? Ja, hvad sker der? Det vil føles ubehageligt, du frygter sikkert at andre mennesker vil vende sig væk fra dig og synes at du er en gennemført kikset person.

Det er der jo ikke nogen der ønsker. Så mange krumspring bliver gjort for at overholde reglerne, også ting der kommer til at begrænse dig i at gøre det du egentlig selv har lyst til. Det kan også være at du ikke får sagt fra, hvis din leveregel handler om ikke at være for besværlig, for synlig eller for anderledes.

Hvordan kommer du igang med at udfordre dine leveregler?

Det tager tid, og kræver at du griber det systematisk an.

Et eksempel på en leveregel kan være: “Jeg tør ikke at sige noget, når der er mere end 3-4 mennesker til stede, fordi jeg er helt sikker på at jeg kommer til at lyde dum og bliver til grin”.

Har du indtil nu forsøgt at udfordre den idé, og hvad blev konklusionen? Du mener måske  at de gange, det alligevel gik bedre end forventet, var det fordi du lavede en masse krumspring for at undgå at bryde med levereglen, fx. sørgede for at være den sidste der skulle sige noget, havde et stykke papir hvor det hele stod skrevet ned, mumlede så lavt at ingen alligevel kunne høre hvad du i grunden sagde. Du kan sikkert mange flere.

Det kan føles anstrengende at skulle have så meget styr på tingene. Ofte kan du ikke engang rose dig selv bagefter, men tænker “jeg undgik kun latterbrølet med nød og næppe denne gang, fordi alt var forberedt så grundigt. Det beviser at jeg ikke bare kan snakke“. Tankekæderne med alt det der kan gå galt er uendelige, og kan føre til forestillingsbilleder, som kan matche den værste splatterfilm.

Nu skal du på jagt efter dine “beskyttelsesstrategier”:

Hvis du har en grundlæggende leveregel om at “jeg er sådan en der altid er sød ved andre og spreder godt humør“, har du sikkert nogle bestemte måder at tackle det hvis du bliver sur, træt eller sulten (som vi alle bliver indimellem). Hvordan beskytter du dig selv og omverdenen mod at opdage, at du et et menneske med lige så mange humørsvingninger og behov som alle andre? Hvad gør du med din vrede, når den dukker op? 

Du har helt sikkert også, som i eksemplet ovenfor, nogle ting du gør for at undgå at bryde med dine leveregler. Prøv at skrive det ned på et stykke papir. (“Jeg trækker mig tilbage fra andre mennesker når jeg er sur, jeg spiser noget sødt eller fedt så snart jeg mærker svære følelser for at kunne vise overskud“) Du er nødt til at udfordre forestillingsbillederne om alt det der kan gå galt, hvis du gør tingene på en anden måde end du plejer.

Prøv at gøre noget helt anderledes end du normalt ville have gjort det: Fx at sige til dine kolleger på et større personalemøde, at du er uenig i en beslutning gruppen har truffet. Her afprøver du hele 2 ting – a) sige noget i en større gruppe, og b) at udtrykke en holdning som kan vække mishag hos andre, eller ligefrem skabe konflikt.

Hvordan føles det i kroppen..både mens du gør det, og bagefter? 

Hvilke skræk-billeder havde du lavet på forhånd? At de allesammen ville vende ryggen til dig, og at du dagen efter ville blive fyret på stedet? Kom du til at anvende nogle af dine normale beskyttelsesstrategier midtvejs i forsøget..”jeg er lidt uenig, men I skal ikke tage det så tungt.. det er også bare fordi jeg ikke har så meget overskud til nye ting i øjeblikket”. Så er enhver tydelighed og brod taget ud af dit udsagn, og du har endnu engang fulgt din leveregel omkring at være den søde, der ikke træder folk over tæerne. Fik du af- eller bekræftet dine værste forestillinger gennem eksperimentet? 

Og så det næste eksperiment…og endnu flere eksperimenter. Du kan blive ved; til sidst kan det være at du faktisk opdager at skrækforestillingerne slet ikke dukker op mere? Og at du kan meget mere end du selv troede

Gode råd når du arbejder med “de værste forestillinger”:

  • sæt procenter på sandsynligheden for hvert muligt udfald: “jeg bliver fyret…60 %”, “de griner af mig…40%”..og så videre. Vær realistisk! Du kan også lave to kolonner: sandsynligheden i forhold til dine følelser og den bævrende følelse i maven – og det, som dit voksne hovede véd er den realistiske sandsynlighed. 
  • prøv at finde nogle alternative tanker/udfald, du kan sætte i stedet for bekymrede forudsigelser: “når jeg siger noget på mødet, vil de respektere mig mere – de vil tage mig mere alvorligt næste gang også”.
  • lav en Plan B: hvis det nu GÅR galt, og alle kigger på dig som om du er faldet ned fra månen, griner eller ser ud som om det er dybt tåbeligt hvad du siger…hvad kan du så gøre? Løbe grædende ud, eller åbne dagbogsfilen på din telefon – hvor du fokuserer energien omkring at skrive ned hvad der sker lige nu, hvordan det føles, og hvad du lærer af det?
  • Find på eksperimenter, der har gode chancer for at lykkes – sammen med mennesker du ved vil dig det bedste: kolleger, venner, familie, hobbyklub eller lignende.

Når du igennem lang tid har arbejdet med at beskrive og udfordre de forestillinger du gør dig i forskellige situationer, vil du gradvist opdage at din verden bliver større. Du vil føle mere ro indeni, og turde vise det som reelt sker inde i dig: dine holdninger, tanker, følelser mv – både de pæne og mindre pæne. Og du er dermed nået meget længere hen imod at udnytte dit potentiale!

Læs videre i dette tidligere indlæg om, hvad lavt selvværd også kan føre til: følelsen af stress og konstant jagt efter at være “den pæne”, der dækker alle de andres behov først. Men hvor bliver du selv af?

Kommenter eller del gerne;-)

(Indlægget er oprindeligt udgivet i juni 2013, men redigeret og genudgivet i juni 2021)

Shares

Pin It on Pinterest

Share This