Brud i familien

Jeg holder indimellem foredrag på aftenskoler rundt i landet, med overskriften: “Brud i familien – sådan giver du slip på din vrede, og kommer videre med dit liv”.

Foredraget er inspireret af vores bog “Familiefred med dine forældre“, og fortælles fra de voksne børns perspektiv.

Gang på gang, når der åbnes op for spørgsmål, kommer nogle af de mest forpinte beretninger fra forældrene til de voksne børn.

“Min datter vil ikke se mig længere, og jeg forstår ikke hvorfor – jeg savner mine børnebørn”  “hvordan kan jeg beskytte mig selv mod smerten fra deres konstante afvisninger? Vi ses med lange mellemrum, men jeg er anspændt hele tiden” – “hvor meget skal jeg gøre for at forsøge at skabe kontakt? Skal jeg bare lade være med at skrive mere…det kan jeg ikke holde ud”.

Altsammen spørgsmål, som det er uendeligt svært at svare på.

Hvorfor sker der brud?

Svære konflikter eller brud mellem forældre og børn afspejler familiemønstre igennem mange år, og der findes (desværre) ikke nogle hurtige løsninger. Mange efterlyser grupper, hvor de kan tale med ligesindede.Som én midaldrende mand siger:

“Vores venner orker ikke at høre om det mere – nu har vi ikke talt om andet de sidste 5 år”.

Den amerikanske psykolog Joshua Coleman har skrevet bogen “When Parents Hurt” , som handler om svære forhold mellem forældre og deres voksne børn. I et af bogens kapitler skriver han om de rene brud, hvor der ikke er mere kontakt tilbage.

Årsagerne til brud kan være:

  • psykisk sygdom/misbrug hos det voksne barn
  • vrede på forældrene over bestemte handlinger, eller deres handlinger overfor den anden forældre (fx ved skilsmisse eller utroskab)
  • alliance med én af forældrene, som kræver 100% loyalitet i form af brud med den anden forældre
  • reaktion på forældrenes negative bedømmelse af sit voksne barn (seksualitet, partnervalg, bestemte personlighedstræk, politisk holdning, religion etc)
  • uhensigtsmæssige familiemønstre, sygdom eller dødsfald

Hvordan føles det?

En række forældre i forskellige aldre er af Joshua Coleman blevet interviewet omkring, hvordan de oplever at blive afskåret fra deres voksne børn, og hvilke følelser der fylder.

  • Omverdenen kommer hele tiden med løsningsforslag “har du prøvet dét og dét..? Du skal bare give det tid, så ordner det sig nok”. Frusterende hele tiden at skulle fortælle at alt ER prøvet.
  • Accepten kommer ikke…der er hele tiden et håb om at forholdet alligevel kan reddes.
  • Smerte, skam og skyld: “er jeg virkelig sådan en dårlig person, at selv mine egne børn ikke ønsker mit nærvær?”
  • Vrede: “hvordan kan de gøre det mod mig, hvorfor har min ekspartner skabt denne situation”.

Hvad kan du gøre som afvist mor eller far?

  • Bliv ved med at holde døren åben, uanset hvad der kommer den anden vej! At være forældre er en livslang rolle som den der giver, også selvom du ikke får dét igen du havde håbet på.
  • Udtryk accept (og undersøg om du er for firkantet i dine holdninger til nogle ting?).
  • Læg op til dialog, hvor du åbent undersøger/indrømmer egne fejltagelser.
  • Bliv ved med at støtte økonomisk, også selvom du er såret.
  • Send invitationer, også selvom de ikke bliver besvaret.
  • Lad være med at retfærdiggøre dig selv med lange udredninger om fortiden. Svar ærligt, men uden anklager, hvis du bliver spurgt.
  • Pas på at du ikke skaber skyldfølelse. Dit voksne barn har brug for afstanden, og det har ikke været et nemt valg. Bebrejdelser skaber kun mere afstand. Du mister det sidste strå af kontakt, og vinder intet.
  • Prøv at forstå dit voksne barns smerte, i stedet for kun at se din egen.

Hvordan heler du dig selv?

De forældre, der meldte sig på banen under mine foredrag havde alle en oplevelse af dyb smerte, vrede og manglende forståelse af hvorfor et brud skulle være nødvendigt. Selvransagelsen, og dermed bebrejdelserne, har stået i kø gennem lang tid “hvad kunne jeg have gjort anderledes, så dette ikke var sket”.

Dét at være forældre er en grundfæstet del af de fleste voksnes identitet – hvad er du så, hvis den rolle ikke eksisterer mere? En ting er at miste et barn på grund af dødsfald, men det er noget helt andet at blive valgt aktivt fra, og vide at de lever i bedste velgående et sted derude.

Din omgangskreds hygger med deres familier til højtiderne, mens du ikke engang véd hvordan dine børnebørn ser ud. Du har mistet muligheden for at kontrollere dit eget liv, og skabe de rammer du drømmer om. Det er blevet taget fra dig.

Vrede – hvordan kommer du af med den?

Vreden forgifter dit liv, og forhindrer dig i at få en meningsfyldt hverdag. Du bliver fastholdt i en minus-position, hvor dit overskud til at give og modtage glæde kan være mindre end ellers. Tankerne om bruddet kommer til at fylde, og alt det du plejer at være glad for (partner, hobbies, venner, øvrig familie mv) fortoner sig bagved den grå sky af vrede og fortvivlelse.

Spekulationer og selvransagelser kan ikke undgås, men på et tidspunkt må du lægge det fra dig. Vrede er det første skridt til at bearbejde sorgen, men langt fra det sidste. Dit liv siver ud igennem fingrene på dig, hvis sorgen over bruddet varer ved.

Hvad er de første skridt? Du kan prøve at:

  • give slip på vreden, og tilgive både dig selv og dit barn
  • kigge på dine svære følelser udefra, og se hvordan de får lov til at styre dit liv. Skal de dét?
  • finde gode mennesker (præst, psykolog, nær ven?) der kan tilgive dig for de fejltagelser du synes at have gjort som forælder
  • acceptere at dit barn kan være vred på dig, uden at du skal være vred tilbage…
  • huske, at vreden står i vejen for det liv du ønsker – selvstraf holder dig fast i tristheden.
  • søge støtte, finde ligesindede og find andre der gerne vil modtage din omsorg.

Det er en svær rejse at nå frem til accepten af, at du elsker en person der ikke ønsker dig og din kærlighed – men at tilgive både dig selv og den anden giver fred.

……………

Oprindeligt udgivet i maj 2014, men siden revideret og genudgivet

Du kan også læse mit tidligere indlæg om brud mellem forældre og voksne børn, som giver de voksne børn redskaber til at slippe vreden. Eller måske finder du svaret på dine spørgsmål i dette indlæg: kan brud i familien heles?

 

Shares

Pin It on Pinterest

Share This