Familieliv, overvældelse og skrumpehjerner…

Stress-tanker

En længe ventet hjemmedag: familien er ude af huset, Sinne Eeg synger i baggrunden og computeren er slået op. Men kroppen kan ikke finde ud af at falde til ro.

Tankerne skyder ud i alle retninger “Hvad med vasketøjet, det burde jeg lige få igang…hunden trænger til at komme ud….og aftensmaden – skal der købes noget ind…hvorfor har hun ikke svaret på den vigtige mail…hvad skal vi nå i weekenden”.

Bzzz, bzzz. En uendelig summen, der aldrig føles som om den stopper. Imens blinker telefonen med Facebook-updates, reklamemails og andre uvæsentlige ting. Det føles ikke som en mulighed at lade det ligge, og i stedet tjekke senere.

Om ikke så længe kommer børnene hjem, og så er der endnu flere grunde til at miste fokus. De snakker, skal have mad, køres til sport og sættes igang med lektier. Svupti – så er både eftermiddag og aften stort set væk!

Tid – der er aldrig nok…

Journalisten Brigid Schulte oplever den samme fornemmelse alt for ofte, og er i sin bog: “Overwhelmed – Work, Love and Play When No One Has The Time” gået på opdagelse i, hvad der sker med vores oplevelse af tid – og vores evne til at være til stede i nu’et.

Hvad blev der af fordybelse, leg og flow? Og hvad gør overvældelsen ved vores hjerner/kroppe?

Arbejde og fritid

Efterhånden er det blevet sådan for mange, at fritid føles som noget man skal “gøre sig fortjent til”. Det er guldskatten der ligger for enden af hele regnbuen med huskesedler…men vi når kun yderst sjældent derhen.

Ved du egentlig, hvordan DIT liv skulle være, hvis du kunne få en optimal balance mellem arbejde, familieliv og fri leg?

En del forskere er gået igang med at undersøge, hvorfor rigtig mange mennesker oplever sig mere pressede end bare for 10-20 år siden. En af faktorerne er at vores oplevelse af tid og de ting vi laver, er blevet nært forbundet med følelsen af travlhed/stress/indre ubehag.

Bloggen Motherlode i New York Times beskriver denne udvikling i det moderne familieliv: vores tanker om tiden bliver til virkelighed “jeg stresser rundt hele tiden, ergo må det være fordi jeg har meget travlt”. Beklagelserne bliver selvforstærkende.

Børnene overfodres med aktiviteter!

Ud over at kravene på arbejdsmarkedet er blevet langt mere hårde end de var tidligere (præstér eller smut) har undersøgelser vist, at den nuværende forældregeneration bruger mange flere timer på deres børn end vores forældre gjorde. Op til 10-15 timer mere om ugen!

Lille Amalie og Christian bliver fragtet rundt til fritidsaktiviteter både i hverdage og weekender, præsenteres for et udvalg af kulturtilbud i weekender/ferier og oplever nærværende voksne det meste af deres vågne timer.

Klassikeren, som også ses ret ofte hjemme hos os, er at mor og far klapper hver sin bærbare op så snart børnene er gået i seng – og får indhentet et par arbejdstimer mere. Ikke mens børnene er der.

Vigtigt at gøre det rigtige

Mange medier (jeg har også selv hjulpet til, med mit indlæg om små børn og Ipad-brug) har travlt med at fortælle hvor vigtigt det er med den stimulerende kontakt, og hvor mange skader det kan gøre på børnene med fraværende forældre. Så selvfølgelig knokler vi alle sammen for at netop vores børn skal få de optimale udviklingsmuligheder.

Min pointe med både Ipad-indlægget og andre indlæg er netop IKKE at at forældre skal sidde og ryste aktiverings-dimser foran deres små børns ansigter 24/7. Men at vi ved at stille teknologisk underholdning til rådighed i alle “tomrum”, vænner vores små og senere store børn til at der hele tiden skal serveres input udefra.

Enten fra dig som voksen, eller fra en skærm: evnen til selv-aktivering bliver mindre og mindre. (Flere forældre oplever dog mit synspunkt som endnu en bebrejdelse: læs fx dette debatindlæg)

Og så er du på overarbejde som forælder!

Især for kvinderne opstår der en gigantisk kløft mellem forventningerne om “hvad bør jeg nå” og den konkrete virkelighed, hvor alt ikke kan nås. Angst, depressioner og stress bliver kroppens måde at demonstrere sin afmagt over for denne modsætning.

Teknologiens bidrag til overvældelsen

I flere tidligere blogindlæg har jeg skrevet om teknologiens betydning for familielivet – hvad gør det ved dig, din hjerne og dit nærvær at der hele tiden er en overvældende strøm af informationer? Både om de mennesker du kender, men også om alle mulige andre ting: politik, miljø, den seneste farlige virus, folk i Afrika der slår hinanden ihjel.

De lynhurtige kig på telefon, Ipad, turen på toilettet eller i sengen med en online-dims i hånden: du bemærker det ikke engang mere, mens din tid eksploderer i tusind små stykker.

Hvordan ville det være at leve langsomt?

Hvad tænker du selv, hvis en person i den arbejdsdygtige alder fortæller “jamen, hjemme hos os har vi aldrig travlt…vi er hjemme hele eftermiddagen, og i alle weekender samt ferier tager vi i campingvognen”. Lidt kedeligt og taberagtigt, ikk’?

Travlhed er en måde at demonstrere din vigtighed, og betydning for samfundet. Det er blevet en kulturel forventning at travlhed er lig succes. Ikke at skulle nå noget eller ikke at have nogle venner på Facebook viser at der må være noget i vejen.

Prøv at forestille dig et familieliv, hvor både du, din partner og jeres børn dropper alle aktiviteter ud over arbejdet. Hvor I er samlet derhjemme hver dag ved 16.30 tiden; den ene er til rådighed for lektier/snak, den anden kan i fred og ro lave mad, ordne vasketøj mm. Hver dag, hele året rundt…

Ikke realistisk for de fleste af os. Men alt hvad der ligger ud over dette, er et valg I træffer som familie. Hvilke værdier styrer jeres valg? Og er I enige om dem?

Stress får din hjerne til at skrumpe ind

Når dit hovede konstant bliver bombarderet med tanker om alt det du ikke kan nå, som du skal huske og de konstante afbrydelser fra både mennesker og teknik – hvad sker der så?For at overleve det, hjernen fortolker som en akut fare, vil den pumpe en større portion af hormonet cortisol ud i kroppen.

Præfrontalt cortex, som styrer evnen til ro, overblik og beroligelse skrumper ind- og du mister “den fornuftige storebror” som kan dæmpe dine udbrud af vrede, frustration og irritabilitet.

Du kan ikke længere hæve dig over den akutte udfordring, og mærke om der kunne være andre måder at leve på.

Er det noget du kan genkende fra dit daglige liv? Jo mere der skal nås/huskes/svares på, jo lettere er det at komme til at snerre af omgivelserne – og (ihvertfald hos mig selv) desværre alt for ofte af éns børn.

Hvad kan du gøre?

• prøv at skrive ned, hvilke aktiviteter der giver livsglæde, og hvilke der dræner familiens energi. Snak om det allesammen ved et familiemøde. Lever I sådan, som I gerne vil? Og skal dine børn nå at afprøve samtlige fritidstilbud inden de bliver 10?
• stop op, sluk al teknik – og mærk din krop: vejrtrækning, muskler, mavefornemmelse…3-5 minutter eller bare nogle sekunder, adskillige gange om dagen. Du er HER, lige nu. Ikke andre steder!
• giv dine børn rum til at kede sig – og lov til at cykle ud i det blå, uden at du ved hvorhen.
• prøv at lege; køb et par rulleskøjter og giv dig selv lov til at være fjollet med dem… 🙂
• skriv dine tanker, følelser og forventninger ned – fx før en ferie: hvordan drømmer du om at det skal blive? Så er der større chance for at du kan styre i den rigtige retning.
• læg mærke til hvor meget af din travlhed der kommer fra tanker om alt det du bør gøre for at være “god nok”, og hvor meget der er reelt.

Held og lykke med det. Skriv meget gerne om dine egne erfaringer – og læs eventuelt mit tidligere blogindlæg om alenetid og familietid 🙂