Hvornår stopper det…?

Stress eller “bare” travlhed?

Kender du følelsen af, at døgnet har alt for få timer – og at hovedet hele tiden forsøger at løbe i forvejen for at klemme alt ind i planerne?

Sådan har jeg haft det i de sidste 6-8 uger, og kroppen har allerede sendt en del røgsignaler ud: Jeg kan ikke fastholde en tanke over 20 sekunder: kan gå ned af trappen fra 1. sal og tænke på noget der skal gøres i køkkenet – og så snart jeg er nede, er det pist væk.

Meget tid går med at samle stumperne og undskylde rundtomkring for alle forglemmelserne. Træthed, konstant sukkertrang, kort lunte og manglende energi til at være social er andre symptomer.

Årsager til stress?

Omlægning af livet kan for mange af os være en betydelig stressfaktor, uanset om det er gode eller dårlige ting. Efter sommeren -14 er min arbejdshverdag (som følge af et bevidst valg) kommet til at se betydeligt anderledes ud: ingen faste klienter fra 8.30-15 hver dag, men i stedet undersøgelser der ofte finder sted på sene eftermiddage, aftener og weekend-dage.

Suppleret med skrivearbejde, hvor det er let at sige til sig selv “jamen, det kan jeg bare lige proppe ind med et par timer hist og pist, når børnene er puttet” hvis dagtimerne ikke rækker.

Derudover er jeg i september startet på et spændende master-studie i Cross-Media Communication. Det tager tid, sammen med blog og andre projekter. Og selvfølgelig er der familielivet, som altid har førsteprioritet. Det kan være svært at “skabe sine egne arbejdstider”, når rammerne er så flydende. Lige nu har jeg fokus på 1) struktur, og 2) at slukke for bekymringstankerne om hvordan det hele skal nås.

Hvad mangler DU, for at din hverdag kommer til at føles god?

Nedenstående råd prøver jeg at tage til efterretning…måske kan du også få glæde af dem.

10 ting, du kan gøre for at beskytte dig selv mod stress:

1) Se hvor det kommer fra!

Det føles som om det hele kommer væltende fra alle hjørner, og det er umuligt for dig at se forskel på de enkelte stressmomenter. Man beskydes fra alle hjørner, og dukker sig for at undgå det..har ikke mulighed for at være aktiv, kun i flugtposition hele tiden.For at komme ud af rollen som den der bare står og springer i målet mens boldene kommer flyvende, er du nødt til at finde ud af HVAD du bliver stresset af. Måske er det mange forskellige ting, men en god begyndelse er at skrive det ned. Det er første skridt til at finde ud af, hvad du kan gøre ved det.

2) Gør noget ved det du KAN handle på.

Noget stress er umuligt at kontrollere, for eksempel sygdom, arbejdsløshed eller dårlig økonomi. Eller svære kontakter med dine nærmeste relationer. Det er endnu mere stressende at ville kontrollere det du ikke kan styre.Sæt i stedet spotlight på det du rent faktisk har indflydelse på, frem for alt det der ikke kan ændres. Det gamle råd med at dele tingene op i små bidder kan være dit redskab til overlevelse – og give følelsen af at det ER muligt at nå igennem listen med ting der skal ordnes.

3) Husk at lege

Laver du nogensinde ting, som du selv synes er sjove? Ikke bare fordi de er nødvendige (se tidligere indlæg om leg og kreativitet) – men fordi du kan lide det? Det er med til at give dig energi gennem hverdagen. (Mange siger: ja, jeg træner flere gange om ugen…Overvej om træning giver dig følelsen af passion og optagethed, eller om det ”da er meget rart når det er overstået” og endnu en pligt for fornuftige voksne?)

 4) Hold styr på din tid

Mange af os føler at døgnet har alt for få timer, men prøv at lægge mærke til hvordan du egentlig bruger timerne. Kender du ikke det med, at jo mere træt og stresset du er, jo mere flimmer går der i aktiviteterne? Det bliver svært at holde fokus på én bestemt ting, og meget tid går med at flakse rundt fra den ene aktivitet til den anden . Eller lave små overspringshandlinger (mobilsurf, TV, avislæsning etc) på tidspunkter hvor du egentlig var i gang med noget andet. Timerne flyver, og du får endnu en ting at slå dig selv i hovedet med.

5) Find de redskaber der virker for dig

Mindfulness er godt til at få kroppen ned i gear på nogle tidspunkter, men virker ikke hvis du reelt har en deadline og meget der skal nås inden. Hvad gør du, når det hele er ved at koge over? Jeg plejer at skrive lister, og prioritere dem – og finde ud af hvilke der kræver mest hjerneoverskud. Det skal gøres på det tidspunkt hvor du er bedst – det er for mig tidlig morgen/formiddag. For dig er det måske aften. Alle flimmertingene- mails, småopkald, regninger etc ordnes på tidspunkter hvor du er for halvtræt til at være produktiv.

6) Er der ting der kan skæres fra?

Går dine børn til for mange ting, skal du selv afsted flere gange om ugen – eller har du meldt dig til for mange ting på arbejdet? Hvad med derhjemme: er der en rimelig rollefordeling der? Vigtigst af alt – så skal du finde ud af om den måde du lever dit liv på, virkelig hænger sammen med dine værdier, eller om du har fået hældt alt for meget ned oveni. Tænk også over, hvorfor du stopper så meget ind i livet? Er du bange for at gå glip af noget? Det findes der et begeb for: FOMO. Hvis projektlisten bliver kortere, kan du reducere din stress mærkbart.

7) Husk selvomsorgen

Skaber du selv risikoen for at få stress? Hvis du passer dårligt på dig selv – drikker meget kaffe, sover for lidt eller spiser usundt – vil din krop reagere meget mere voldsomt på belastninger. Igen er de gamle ordsprog spot on ”dråben der får bægeret til at flyde over”…god selvomsorg er måden at skabe rum i bægeret til at du kan klare ekstra udfordringer.

 8) Sig fra

Kan du finde ud af at sige nej? Både til dig selv og andre? (Jeg er min egen værste fjende i den sammenhæng: bliver ved med at finde på nye projekter og idéer jeg gerne vil følge til dørs, ud over den reelt indtægtsgivende del af min virksomhed og familielivet). Andre mennesker bliver presset af omgivelserne; chef, kolleger og familiemedlemmer, med ting de har svært ved at sige fra overfor. Læs evt videre her om hvordan du sætter grænser og beskytter dig selv. Læs også dette indlæg om de indre kritiske stemmer – måske er det dem, der skubber dig i gang hele tiden?

 9) Handling i stedet for bekymringer

Bruger du for meget tid på at bekymre dig over mulige begivenheder, i stedet for at sørge for at gøre det der skal til for at tingene går i den rigtige retning? Bekymringer og skrækscenarier stresser din krop mere, end den tid du bruger på at handle fornuftigt. For eksempel hvis du lader dig selv freake ud over en bestemt opgave på arbejdet, og bruger hele weekenden på at tænke på det – i forhold til at sætte dig ned og lave en liste over delopgaver og realistiske deadlines.

Denne teknik kan du bruge både med helbred, arbejde og familierelationer: ”jeg bekymrer mig for….” , fulgt af: ”det er nødvendigt at jeg gør følgende….”

 10) Det er i orden at fjumre

Skal alt hvad du gør, være helt rigtigt? Og hvad sker der, hvis du bliver gjort opmærksom på en fejl? (Eller bare bekymrer dig for, at det kunne ske?) Perfektionisme er en af de hurtigste veje til stress, fordi kroppen er i alarmposition 24/7. Nogle reagerer med angst, andre med depression – men den eneste vej ud af det, er en meget mere omsorgsfuld tilgang til dig selv: du er et værdifuldt menneske, SELV OM du glemmer ting, skælder børnene ud en gang imellem, kommer for sent eller laver fejl…

……………..

(Oversat fra/inspireret af dette blogindlæg fra PsychCentral.com) Læs også mit tidligere indlæg om stress og indre uro.

Hvad er dine egne erfaringer med stress og selvomsorg?