Savner du dine voksne børn?

De ringer aldrig, kommer kun på besøg til jul og fødselsdage – og virker i det hele taget ikke til at ønske dit nærvær. Det andet sæt bedsteforældre bliver altid spurgt når børnebørnene skal passes, du har kun fået lov nogle få timer hist og pist.

Som forældre gennem mange år har du selvfølgelig haft et håb  – eller forventning – om at jeres forhold vil blive ved med at være nært, også efter at de er flyttet hjemmefra.

Det er ikke sikkert, at det ender med at leve op til drømmen, og spørgsmålet dukker op : hvor blev den tætte kontakt af?

En sandhed for hvert menneske

Det, der kan være rigtig svært at forstå, er at der kan eksistere flere forskellige virkeligheder i familielivet. Som forældre kan du leve i en tryg vished om at du har gjort dit bedste, og at alt er OK – men det kan godt være at dit barn har oplevet det på en helt anden måde.

Selv har du måske følt dine humørsvingninger eller svære livsperioder som noget, der ikke involverede dine børn…men det gør det! Et godt sted at begynde jeres snak om, hvordan du og dit voksne barn har det med hinanden, er derfor at anerkende dit barns oplevelse af sin barndom.

Også selvom det slet ikke er den samme som din. Uanset hvad det handler om, vil der altid være lidt sandhed i oplevelsen.

Det kan være smertefuldt at erkende at du ikke altid har gjort tingene så godt som du selv troede, men ikke desto mindre er det den oplevelse dit barn har fået.

At sætte sig i den andens sted

Det, at kunne leve dig ind i hvad dit barn føler omkring dig og jeres forhold, er også en måde at vise din kærlighed som forældre. Det er ikke fordi du skal straffe dig selv og tænke at du gjorde det dybt elendigt – men prøv at møde dit voksne barn med en åben interesse i hvorfor hun mon føler som hun gør.

Helt uden at vende den tilbage til dig selv..”jamen, jeg har givet dig alt, og så kommer du der og anklager mig…nu kaster jeg mig ud fra Lillebæltsbroen”.

Er det rart at ses? Og hvis ikke, skal vi så gøre det?

I samfundet generelt er der sket en udvikling i retning af, at det enkelte individ i højere grad end for 40-50 år siden er styret af lyst og behovstilfredsstillelse. Samværet med andre mennesker vurderes ud fra, om det er rart eller mindre rart.

Det gør dine voksne børn således også i forhold til dig/jer: er det meningsfyldt og behageligt at være sammen, og giver det mening at bruge tid på det?

Man kan som forældre synes det er dybt urimeligt at et biologisk forhold skal vurderes på dén måde, men forudsætningen for at få en betydningsfuld plads i dine voksne børns liv hænger uløseligt sammen med dette faktum.

Hvis det fungerer godt, vil der blive tilbragt tid sammen – hvis det er konfliktfyldt, præget af dårlig samvittighed eller anstrengende..ja, så er det svært at finde tid til besøg.

……………….

(En læserberetning – alle genkendelige detaljer er sløret)

Tove, som er mor til Nina på 32 år, fortæller at hun tænker meget over, hvordan hun kan finde frem til en måde at være sammen med Nina på nu. Hun har altid været vant til at det var Nina og hendes far der talte sammen- og at hun tøffede rundt i baggrunden og sørgede for at ingen led nogen praktisk nød.

Tove tror ikke rigtig selv på at hun har noget spændende at fortælle, og især nu hvor Nina har fået en uddannelse der er længere end hendes egen, bliver denne følelse forstærket.

Egentlig ville hun gerne se Nina, hendes mand og børnene noget oftere – men kan godt mærke at deres datter mest kommer på grund af dårlig samvittighed ift faderen.

Når Tove tænker tilbage på Ninas barndom, synes hun selv at hun har været der meget, fordi hun gik hjemme i mange år. Men måske var det ikke nok, bare at være til stede? Hun er usikker på, hvad det er Nina vil have af hende nu, og tør ikke spørge.

……….

Hvad kan Tove stille op? Bør hun spørge, eller skal hun bare håbe på at tingene på et tidspunkt bliver bedre af sig selv?

Sådan får du et bedre forhold til dine voksne børn:

Hvad kan DU gøre?

  • Tag ansvar for dine fejltagelser, selv hvis de føles små.
  • Anerkend forskellen på din og dine børns oplevelser, uden at diskutere dem.
  • Undgå at skabe skyldfølelse: det virker ikke, og det skaber afstand.
  • Lyt uden at gå i forsvarsposition, spørg åbent til deres oplevelser af det der skete før og nu.
  • Opgiv ikke ved konflikter – bliv ved med at forsøge dialog.
  • Giv ikke uønskede råd
  • Afslag omkring praktisk hjælp, lån, arveforskud mv gives kærligt, uden vrede over anmodningen.
  • Ingen kritik af dit voksne barns partner eller deres børneopdragelse.
  • Brug din partner eller øvrige netværk til at snakke om det der er svært i dit eget liv, ikke de voksne børn.

 

Sådan kommer I videre

De ovenstående råd er en god begyndelse – men en virkelig forbedring af forholdet kræver at dit voksne barn også har lyst til at arbejde med de ting der er svære for jer.

Et tip kan her være at give eller udlåne vores bog “FamilieFred med dine Forældre”, som kan købes på nettet, hos udvalgte boghandlere eller lånes på biblioteket.

Skriv også gerne kommentarer om dine erfaringer med bedre dialog herunder – eller læs videre i indlægget “Undgå konflikter og brud: 9 redskaber til et bedre familieliv”.

(Indlægget blev første gang udgivet i marts 2013, men er revideret og opdateret i august 2017 og juni 2020)

Pin It on Pinterest

Share This