Kan du li’ dine søskende?

At have et godt forhold til sine søskende i voksenlivet er ikke en naturlov – men derimod en gave! Der er rigtig mange ting der har betydning for om I får et godt forhold. Nogle af dem kan du ikke gøre noget ved, fordi de stammer fra biologi og opdragelse – andre kan du godt ændre på.

Selvom du legede godt med din bror eller søster, dengang I var yngre er det ikke sikkert at det automatisk fortsætter op igennem teenageårene og voksenlivet. Især hvis der er en så stor aldersforskel mellem jer, at I ikke har haft en fælles barndom, kræver det en bevidst beslutning at sige “jeg VIL have det her menneske som en tæt del af mit liv”.

I 2013 udkom bogen “Søskende” skrevet af børnepsykologen Margrethe Brun Hansen. Bogen handler om, hvordan du kan støtte dine børn i at få et godt forhold til deres søskende, og hvordan du kan tackle konflikter/svære ting i familien. (Meget let læst og velskrevet bog, med mange små eksempler). Den afsluttes med et afsnit om søskendeforhold når barndommens fælles rammer ikke længere sørger for den daglige kontakt. Hvad sker der så?

Venskab eller afstand

Hvad styrker samhørigheden mellem dig og dine voksne søskende, og hvad kan få jer til at glide længere væk fra hinanden – eller måske helt afbryde forbindelsen?

Grundlaget for at være tæt på hinanden som voksne er ofte, at der har været en barndom hvor I har syntes det var sjovt at være sammen. Fælles humor, fælles rollelege og fælles “sammenhold” mod forældrene giver et fundament som er svært at rokke.

Undervejs i opvæksten kan der komme naturlige brud, når både du selv og dine søskende vælger hver jeres retning i livet. Der kommer uddannelse, partnere og måske en stor geografisk spredning ind over. Praktisk kan det være svært at mødes. Og især hvis dine forældre er blevet skilt undervejs, kan det for nogle søskende gøre at man “følger med” den ene frem for den anden – og derigennem bliver mere fjerne for hinanden.

Men som det nævnes i bogen “Søskende”, vil det kunne ske at man finder sammen i voksenlivet fordi fællesskabet igen bliver stærkere end forskellene. Ønsket om at éns børn skal lære hinanden at kende bliver vigtigt.

Søskende-venskab i voksenlivet hænger sammen med:

  • personlig kemi (hvordan spiller jeres voksen-identiteter sammen)
  • det fundament der er med hjemmefra (har I været trygge og følt at der var nok til alle?)
  • evnen til at tale om, og løse konflikter
  • at I er loyale og bruger tid på at skabe sammenhold
  • opbakning fra ægtefællerne (matcher familiernes værdier og personligheder?)

 Nogle gange kikser det bare, uanset alle de gode hensigter – og drømmen om at være tæt på hinanden. Forskellige undersøgelser viser at ca 60 % af de brud der sker i familier, sker mellem søskende…og hvordan kan det være? Hvis du nu synes du altid har gjort dit bedste, og alligevel bliver der ved med at være trælse konflikter? 

Søskendeforholdet kan gå galt, når:

  • I er blevet alt for forskellige som voksne
  • magtforholdet er skævt: én af jer har været den der fik ansvar for de andre, er blevet holdt frem som den dygtigste – på bekostning af de andres følelse af at være elskede og anerkendte. Stammer fra barndommen, men kan være lyslevende i voksenlivet også.
  • I går rundt og “lader som  om” I er tætte og engagerede i hinanden, uden reelt at være det
  • alle småkonflikter får lov til at blive til store slagsmål på liv og død: arv, manglende sympati for ægtefæller, børneopdragelse, nødvendig omsorg for aldrende forældre.
  • det er forbudt at tale om følelser

At tale om konflikter i en familie kan være ligesom at stikke hånden frivilligt ind i en hvepserede. Balancen, uanset hvor “syg” den kan være, er opnået gennem mange år – og hvis der skal flyttes rundt på måden at være sammen, kan det sætte en masse uro igang.

Som det kan ses af det ovenstående, er søskendeforhold langtfra noget der kommer af sig selv, og derfor kan det kræve at I taler med hinanden om nogle af alle de begravede ligtorne. Desværre er det sådan, at den der nævner problemet ofte ender med at være “den besværlige”. I yderste konsekvens kan du risikere at de andre vælger den nemme løsning: vi ser  intet, vi hører intet – og vi taler ikke sammen mere.

Hvis du er ude, kan resten finde ro med hinanden. Bevidstheden om at dét kan ske, afholder mange fra at gå i gang med de tunge emner, og resultatet bliver at I stille og roligt holder op med at tænke om hinanden som mennesker der har en værdi i livet.

Barndommens betydning for de voksne søskende

Hvis du gennem hele din opvækst har haft oplevelsen af at blive hånet, kritiseret, ikke taget alvorligt eller allerværst af alt: ikke elsket – bliver dine søskende en konstant påmindelse om alle de tunge år.

Det kan for nogle være livsvigtigt at kunne dele det med hinanden som voksne, men for rigtig mange bliver det svært at vise hinanden den ubetingede kærlighed som (heller) ikke er lært hjemmefra.

Hvis du er vokset op i et trygt hjem, men bare ikke helt har kemien på plads med dine søskende kan det måske være spændende at se lidt mere på: hvorfor er det egentlig sådan? Kan du/I gøre noget for at komme tættere på hinanden, og hvad skal det gøre godt for?

Nogle gange kan det blive så svært at være sammen, at det ender med et brud. Men hvis du har lyst til at arbejde videre med forholdet – uanset udgangspunktet – kan du friske op hvad der stod i sidste uges indlæg om god kommunikation i familien 🙂

Og som sædvanlig: kommenter endelig, hvis du synes noget bør tilføjes!

Pin It on Pinterest

Share This