Ensomhed kan føles tung, både som aleneboende og to voksne i karantæne sammen. Det føles som om rummets vægge langsomt snævrer sig ind, jo flere dage der går. Hvis du kun ser damen i Fakta, hundelufterne i parken (og måske din partner) som fysiske eksistenser, vil din verden føles lillebitte til sidst.
Savn af rigtige mennesker
Dit netværk er blevet til digitale kontakter et sted derude i universet, uden at du kan røre ved dem…og du kan blive tvivl om de virkelig er der.
At føle sig ensom er noget af det mest usunde for os som mennesker. Det øger kroppens stress-beredskab, og gør os mere sårbare overfor både psykisk og fysisk sygdom. Den indre uro tager over.
Du kan ikke undgå at blive tæppebombet med informationer om sygdom, død og mulig trussel på dit eget og andres helbred. I sådan en situation har mennesker mest lyst til at søge sammen i en tryg flok, og blive mindet om at man hører til et sted. At snakke, drikke og pjatte afleder tankerne fra det, der føles truende.
Den bevidste del af vores hjerne forstår godt at afstand er nødvendig på grund af gensidig beskyttelse, men krybdyrhjernen/det ubevidste bliver forvirret over de mange modsatrettede signaler om trussel og distance.
Impulsen “andre mennesker kan true mit helbred, hvis de kommer for tæt på” fylder, men hjernen vil også gerne konkludere: “andre kan nok ikke lide mig, siden de står så langt væk” og “min familie og venner kommer ikke på besøg” = “jeg er helt alene i verden”.
Så uanset om du er alene i karantæne, ung eller gammel – eller om du er sammen med din partner/ven, er der her nogle gode råd til at forebygge ensomhedsfølelsen (og berolige sindet):
Det, der virker allerbedst til at få greb om din/jeres hverdag derhjemme, er afledning og struktur.
- Lav en plan for din dag derhjemme, fx med en Bullet Journal. Den kan også bruges til at holde styr på din arbejdsdag, både som ansat og selvstændig. Læs gerne denne brugbare introduktion til Bullet Journaling, og prøv det af selv.
- Styr din trang til hele tiden at tjekke nyhederne; et par gange om dagen er rigeligt. Overinformation får angsten til at vokse, og det er ikke dét du har brug for lige nu. Humor kan hjælpe til at få drama-følelsen ned i gear..læs fx Rokokopostens stadig aktuelle artikel om afvænningsgrupper for nyhedsafhængige.
- Hold forbindelsen til dit netværk af familie og venner vedlige – enten online, eller ved at mødes udendørs med afstand. Læs eventuelt mit blogindlæg med gode ideer til digitalt samvær.
- Kroppen skal bruges! Kom ud og gå en lang tur, se fx Naturstyrelsens side med tip til vandreruter og aktiviteter i naturen. (Grønt er godt for sjælen…) Fysisk træning derhjemme i stuen kan gøres med videoer fra mange forskellige, men yoga bringer krop og sjæl i ro. Prøv at tjekke de gratis yogavideoer ud hos Karen Pallisgaard, der også har en fin blog om krop og sind.
- Få styr på hængepartierne. Lav en Marie Kondo-sortering af reolerne i stuen eller kælderen, med alle de gamle mapper og brochurer du ikke har åbnet de sidste 7 år. Det letter sindet og giver glæde, også når verden åbner sig igen.
- Lav noget meningsfyldt: få læst/hørt nogle af de ulæste bøger i reolen eller Mofibo-listen, se en dokumentar der gør dig klogere, eller skriv drømme og planer ned for din fremtid. For dem der kan lide at være kreative, er det også nu farverne skal findes frem. Læs mine indlæg om fordelene ved at være kreativ, og 6 tips til hvordan du kan komme i gang.
Det er helt OK at blive frustreret og trist indimellem, også selvom du følger de ovenstående tips.
Men hvis du er i karantæne sammen med en partner/ en anden voksen, er det vigtigt at I passer på hinanden.
- Giv hinanden rum til at være alene: lav en fælles plan for dagens alene- og sammentid.
- Følelserne kan oversvømme jer på skift, og det er OK at være vrissen. Men måske er det lige nu tiden til at øve sig i IKKE at hælde den følelse ud i hovedet på den anden.
- Vis medfølelse og omsorg for dig selv og den anden: det er en underlig tid…
- Roligt hjem. Tænk på at dine aktiviteter ikke skal larme og fylde for meget: brug høretelefoner, hold Skype-møder i et lukket rum og bevæg dig stille.
- Brug nogle af de ovenstående trivselsråd sammen; natur, bevægelse, kreativitet, god mad- og hvad I ellers nyder at lave.
Hvis du synes der mangler nogle brugbare råd i det ovenstående, må du meget gerne skrive en kommentar – tak 🙂
Venlig hilsen Camilla
Når man bor alene med udeboende voksne drenge med hver deres kærester, er det for mig svært når det hovedsagelig er kæresters familie der vægtes og hjælpes, hvor den del er betydelig yngre end jeg.
Hvis jeg oveni gør opmærksom på, at det i øjeblikket med corona kun kan aftales ude med afstand, bliver jeg kritiseret, at jeg er åh så bange. Jeg er ikke bange på den måde, men tager de forholdsregler der er nødvendig, især når jeg kan høre de stadig mødes med andre. Det bevirker så, at der bare lukkes mere af fra deres side, for så menes der jeg selv vælger at sidde alene uden kontakt.
Det har været svært at forklare i disse tider, hvordan andre holder sammen, men hver for sig. Forklare hvordan jeg har det, uden det bliver negativt modtaget, og uanset hvad jeg har forsøgt bliver det opfattet negativt. Jeg går ture med min hund, med en enkelt af gangen med afstand, jeg har brugt tiden på oprydning og rengøring, og mener min hverdag er struktureret rigtig godt, men det gør ondt når man får følelsen af at være mindre vigtig hos sine børn. Jeg er god til at se det positive, så humøret er ikke i kulkælderen og jeg er nok den der går i venteposition og ikke presser på, tager meget hensyn til de har deres eget liv med deres og det er jo nok det at jeg tager alle hensyn hvor jeg føler jeg bliver glemt, når det ikke også er gensidigt. Har hørt at dette er meget sådan når man har drenge, at det hovedsagelig er kærester familie der vægtes først. Det er hårdt.
Kære K.D.
Du beskriver det svære i din situation meget præcist; at du på den ene side er i stand til at strukturere din hverdag konstruktivt, holde humøret nogenlunde stabilt – og samtidig går rundt med en gnavende smerte inde i kroppen. Noget der har hjulpet mig, når jeg bliver ked af andres handlinger, er at forsøge det man kalder “mentalisering”: et forsøg på at forstå at andres verdensbillede kan være skruet sammen på en helt anden måde end éns eget. Og at de handlinger de foretager, ikke nødvendigvis har noget med dig at gøre – men med deres egen virkelighedsforståelse. De er unge mænd, som har travlt med at få hverdagen til at fungere, og please deres kærester som måske – som mange kvinder er opdraget til – har en mere omsorgsgivende kontakt med deres egne forældre. For at undgå at en familiekonflikt vokser ud af denne tid, tror jeg du skal fortsætte din gode omsorg for dig selv..og lade være med at se den aktuelle situation som et udtryk for om dine sønner holder af dig eller ej. De er som alle andre forvirrede over de nye rammer, og har svært ved helt at sætte sig ind i dine behov og bekymringer for smitte. Giv dem tid, så skal alt nok falde på plads igen – hvis bitterheden ikke får lov til at vokse.
Venlig hilsen Camilla