Din 10-16 årige dreng bliver “høj” af at spille videospil- skal du blande dig?
Dit barn får samme følelse i hjerne og krop som en stofmisbrugers “sus” ved at spille udfordrende computerspil. Det er ikke en fysisk afhængighed, men hjernens belønningscenter stimuleres – og det fører naturligvis til et behov for at få den samme oplevelse igen. Og gerne i lang tid. Det udnytter spildesignerne helt bevidst!
Totalt opslugt…..
Hvem er vigtigst- mor, far eller Xbox’en?
I forbindelse med mit arbejde kommer jeg ind imellem på besøg hos børnefamilier. Jonas på 12 år er rigtig glad for at spille, og kan næsten ikke løsrive sig fra GTA 5 for at snakke i 5 minutter. Vi snakker om, hvordan Jonas har det efter at hans forældre er blevet skilt.
Jonas fortæller at han helst vil være hos sin mor, fordi det er hende der har Playstation’en stående. Men hans far er ved at købe en ny computer, så det kan være at Jonas snart gerne vil ha’ flere dage hos ham. Det er bare irriterende at far blander sig i hvor meget spilletid Jonas må få – det gør mor ikke.
Kammeraterne kommer mest på besøg hos mor, og så spiller de hele eftermiddagen.Måske holder de lige et par pauser, men spillet kalder hurtigt igen. Jonas er glad for begge sine forældre, og hans tydelige prioritering overrasker mig. Ikke “hvem kan jeg bedst lide”, men “hvor kan jeg spille mest?”.
De usikre voksne
Hvordan er det hjemme hos dig? Sidder din (præ-)teenager og hænger foran skærmen hele dagen? Og hvad tænker du om spilleriet – er det godt eller skidt? I har sikkert haft diskussioner om, hvor meget tid de skal bruge..uden at du er helt afklaret med, hvad der er rigtigt/forkert.
Medmindre du selv er inde i videospils-universet, er det en verden der er svær at forholde sig til. Din rolle som voksen bliver politibetjenten, der hele tiden skal sige: STOP, ikke mere spil nu.
Hvad sker der i dit barns hjerne?
Videospil og onlinespil stimulerer en del af hjernen der hedder “striatum”. Her ligger belønnings-centeret og lysten til at tage en risiko.
Når spillet er svært og din teenager knokler koncentreret med at overvinde forhindringerne – også selvom det går skidt undervejs – udløses dopamin. Dette stof stimulerer striatum, og giver en rar følelse i kroppen.
Sammen med dopamin’en udløses også mere blod og ilt til hjernen, og det bliver lettere at skabe overblik over spillet.
Umuligt at sige stop
Har du nogen sinde undret dig over, hvorfor folk på et casino ofte bliver ved til alt er tabt? Scanninger har påvist at hjernen udløser mest dopamin når spillet er meget svært/går dårligt, mens mængden falder når det går godt.
Det kan være en forklaring på at det er svært at stoppe, fordi det faktisk føles allermest fedt i høj-spændings-situationerne.
Scanninger af spilleres hjerner har vist, at striatum gradvist vokser ved meget spil – og at følelsen af lykke dermed øges. (En undersøgelse fremfører dog, at det måske er dem, der i forvejen har et stort center for “belønningssøgende adfærd” der vælger at spille meget).
Handlinger der udløser dopamin kan bruges til at styre både rotter og mennesker i bestemte retninger – og videospil virker på samme måde!
Det er en hel videnskab: spillene er bevidst designet så “belønningscentret” bliver stimuleret, og spilleren får lyst til købe flere mønter, figurer mv i spillet.
Lærer de ikke noget af at spille?
Der indlæres (også) en række brugbare færdigheder ved videospil:
- bedre opmærksomhed/visuelle evner
- brug af logik og en udvidet arbejdshukommelse
- evne til hurtigt skift mellem forskellige udfordringer
- træning i struktur (lærer at se små forandringer, skifte handling hurtigt, finde rundt i et landskab og bruge kort)
- øje-hånd koordination øves
- samarbejde med andre om en fælles spilmission
Psykolog Douglas Gentile skriver, som forsvar for unges computerspil, at ALT hvad dit barn foretager sig vil ændre på hjernen, både som følge af indlæring i skolen og deres fritidsliv.
Så der vil hele tiden ske noget nyt i deres hjerner – og på den måde bliver det svært at finde ud af om lige præcis dét at at de spiller meget medfører en skadelig udvikling.
Douglas Gentile mener således ikke at det giver mening at snakke om videospil som “godt eller skidt”, men understreger at spil har en stor effekt på de unges hjerner.
Spil kan være en god læremester som de voksne skal forstå at udnytte. Og så skal der forskes nuanceret i de mulige skadelige effekter, set hver for sig:
- Mængde (aktivt vs stillesiddende liv, fravalg af andre ting)
- Indhold (nyttig viden vs tilvænning til vold – bedre hukommelse og problemløsningsevne?)
- Sammenhæng: (teamwork/samarbejde/koordination vs ensomme timer uden kontakt – eller en gruppe der har udviklet aggression som fælles norm, også i det virkelige liv?)
Hvor bliver pigerne af – spiller de også?
Pigerne følger med på de sociale medier og spiller primært spil der handler om at være i et menneske- eller dyreunivers hvor der sker virkelighedsnære aktiviteter. De spiller ikke i så lange uafbrudte stræk som drengene, men er “på” døgnet rundt, i forhold til hvornår der kommer en besked eller én fra netværket har postet/liket en kommentar.
Drenge får tilfredsstillelsen gennem videospil (handling) og pigerne gennem Facebook, Twitter mm. Det udløser på samme måde dopamin at dele noget om sig selv som andre ser og anerkender med kommentarer. At fortælle om én selv giver mere lykkefølelse, end at høre om de andre.
Hvad kan I gøre som forældre?
Set udefra kan de mange timers spilleri give anledning til bekymring: hvad går de glip af imens? Hvad skal du være opmærksom på som forældre?
Prøv at se på, hvordan din (præ-)teenagers liv i øvrigt forløber:
- har han regelmæssigt aftaler med venner?
- dyrker han sport og/eller bevæger sig i passende omfang?
- er han normalvægtig?
- hvordan går det i skolen – bliver spil brugt til at flygte fra faglige problemer?
- klager han over hovedpine eller rygsmerter?
- bliver alle ledige timer brugt med en spilleting i hånden: videospil, smartphone, Ipad eller computer?
- har han andre hobbies eller idéer, som også får lov til at fylde?
Hvis du er bekymret for noget af det ovenstående, skal du selvfølgelig reagere. Men tænk først over, om du sætter realistiske mål op for hvad dit barn skal leve op til?
Er det det amerikanske “populære sports-idol”-ideal, eller er det også OK at være lidt socialt på sidelinien og finde sit netværk gennem World of Warcraft?
Du skal stadig være bremseklods…
Forskning råder til 2 timers samlet skærm/-spilletid om dagen maksimalt. Undersøgelser har vist at teenagere der spiller mere end 12 timer om ugen får permanente ændringer af hjernen, som forstærker trangen til at spille mere og mere.
På et tidspunkt vil ønsket om at spille derfor betyde fravalg af et mere varieret udbud af aktiviteter. Som forældre er det dit ansvar at sørge for at dit barn både fysisk og psykisk bliver stimuleret bredt.
Prøv at tage en snak med din søn om, hvad han selv tænker om det – og om han virkelig synes det er rart at være lige så styret som en forsøgsrotte i et bur..?
Jonas’ forældre blev lige så overraskede som jeg over hans tydelige udsagn, og kunne heldigvis samarbejde om at rammerne for spilletid skulle være de samme hos både mor og far. Begge lagde sig i selen for også at tilbyde andre aktiviteter.
Hvordan er det hjemme hos jer? Hvad er regler og diskussionspunkter…og hvad tænker du om unges spilforbrug?
Camilla, når jeg læser din artikel ser jeg et meget farvet syn. Du bør nok gøre opmærksom på hvor meget der ret faktisk er baggrund i, og at meget af det bunder i din egen holdning.
Debatten om spil der er voldelig påvirker børn i et negativt omfang er forældet. Og Nej det gør de ikke. Det er et billigt trick at smide det ind i artiklen.
Spil er underholdning, så vel som en film eller en tv serie. Forskellen er bare at spil er dynamiske og indvolvere barnet. Derfor er der rigtig mange fordele som du selv nævner. Det fremmer evnen til at løse problemer, man har hurtigere reaktions tid og man er faktisk mere social.
Spil er sociale. Jeg ved det nok lyder mærkeligt for dig, men verden over mødes mennesker for at spille spil samme, lave spil eller bare snakke om spil. Hvis man ikke er til et spil event så spiller man sammen med andre spilere og snakker med dem over mikrofonen. Derfor udvikler det også ens sociale evner.
Nu er jeg faktisk selv spil designer, så det er lidt i den anden side end din. Spil bliver primært designet til at give en god oplevelse, og ikke til at fremkalde afhængighed. Det er virkelig at male fanden på vægen. Når vi laver et spil laver vi det på den måde at vi giver nogle øjeblikke hvor man kan slappe af og falde ned, og andre med aktion. Hvis det er et spil der kræver meget opmærksomhed så er spil tiden ofte kort for man ikke brænder ud. Nogle spil anbefaler faktisk også man tager en pause efter man har spillet en del tid. Og mange er designet i episoder hvor en episode tager 1-2 timer at gennemføre, hvor efter en naturlig pause passer ind.
Men afhængighed kan komme af alt der er fjerner fokus fra virkeligheden, alkohol, trænning, tv, serier. Så at sætte computer spil op på den måde og sammenligne det med ludomani er jo helt ude i skoven. Fordi en opgave man løser giver en tilfredsstillelse og udløser dopiman er det ikke ensbetydenede med at det skaber ludomani, du kan få sammen følelse af at lave en flot tegning, eller løbe en tur.
Inden du skriver sådan en artikel her burde du læse op på mind craft, et spil der virkelig lærer folk ting, udvikler kreativitet og sammenhold. Et af de mest populære spil i hele verden som børn elsker. Hvorfor bliver det ikke nævn? Det minder lidt om lego bare uden begrænsninger.
Mit råd til forældre ville være at sætte sig ind i hvad spil gør, hvilke der kan være gode og hvilke der kan være dårlige. Spil bliver rated efter hvor voldelige de er, dem der er meget voldelige skal små børn selvfølgelig ikke spille. Men der er rigtig mange spil derude som er rigtig gode for børn. Evt. sæt jer ned og spil sammen med dem, så i kan få en ide om hvordan spillet er. Eller spil det når i selv har tid.
Jeg synes du forherliger tingen noget. Som spildesigner kan jeg godt forstå det er svært at få øje på de negative ting ved at sidde at spille.
Jeg vil i den forbindelse fortælle dig at jeg har et ungt menneske, der i den grad er bukket under for koncekvenserne af for mange timer bag skærmen.
Han har brugt spillet som en flugt fra skolen, hvor han er fagligt er udfordret, og ikke har fået den hjælp han har brug for. På den konto er han landet i en verden, hvor han var en af de bedste.
Nu er han der, hvor han intet socialt har, skolen går endnu dårligere, end den nogensiden har gjort. Det skal siges at han har spillet dagligt meget længe.
Vi var i den gode tro at lektierne blev passet, da vi ikke hørte noget fra skolen.
Det var ikke tilfældet.
Så sent som i går aftes bryder han sammen og græder, da jeg afbryder hans spil og må konfronterer han med nogle lektier der ikke er lavet, og han siger: “ Hun kan dræbe sig selv” Jeg gider ikke snakket med jer og jeg gider ikke være sammen med jer. “ Jeg går ud og dræber mig selv, for jeg har alligevel ikke noget liv”.
Til hverdag snakker han ikke med os. Han gider ikke svare, når vi spørger ham om noget.
Når han sidder bag skærmen bliver han forvandlet til ukendelighed. Han råber og skriger så vi må bede ham dæmpe sig. Vi skal bede ham stoppe det ordbrug han har. “ Dræb dig selv” “fuck dig”, de værste bandeord. Lige så snart han kommer ud fra værelset, er han totalt en anden igen.
Jeg tager det fulde ansvar på mig som forældre. Vi har snakket alt for længe om det nu var godt eller skidt. Min konklusion er at det rigtig skidt når de unge mennesker sidder bag skærmen i mange timer.
Vi er i en situation hvor vi skal til at søge hjælp til at få samlet vores unge menneske på 16 år op.
Kære Pia. Pyha, det lyder som en udfordrende situation. Det er nærmest en afvænningsproces han skal igang med, også fordi der som du skriver er svære ting i den virkelige verden. Jeg tror en balance er den rette vej ud: han skal stadig have lov til at mærke glæden ved at spille indimellem, men der skal også hjælp til det faglige og sociale i skolen. Har I prøvet at kontakte Headspace i jeres eget lokalområde? De er rigtig gode til at hjælpe unge på frivillig basis. Venlig hilsen Camilla
Dennis Jensen, jeg har dog aldrig i mit liv hørt hørt så meget vås før. Dig og dine spilmæssige anbefalinger og manualer, og gode råd til forældre, så skal man bare gøre sådan og sådan, ja så har du dit på det tørre !? og ALLE følger fromt spillets råd og selvfølgelig, så er du oven i købet spil designer. Ja dem der sælger varen ser ikke faren … Den RIGTIGE fare !!!!! Heroin og coke er også vældigt underholdende, man får en masse venner, som man samme kan gemme sig væk med, i et konstrureret univers langt væk fra fra den stille glæde bare ved at være til, uden konstant underholdning fart og spænding. Det kan godt være du mener, at man bliver et fantastisk menneske, ja med næsten med overnaturlige gode egenskaber ved at spille computerspil og blive underholdet. Men hvor skal man afprøve disse færdigheder ? i computerverdenen !?!? for i virkeligheden, i den rigtige virkelighed er der utallige af unge mennesker der er gået tabt, med uoverskuelige sociale vanskeligheder og konsekvenser, unge mennesker, som kryber og føler sig som ingenting, eller har fået en forvrænget billede af tilværelsen. Alt din ros til den verden du repræsentere er lige den smøre man får fra narkomaner der elsker deres stof … Du taler om sociale kompetencer og motoriske færdigheder. Jeg er med på man lære noget af at spille og tak for det, men det skal ikke være med til at få det hele til at blomstre og se ud som den rene uskyldighed, når der viser sig så meget andet dybt ulykkeligt i skyggesiden. Kompetencer dem kan man få på mange andre måder der ikke gør mennesker afhængige og som lever i en drømme verden, en verden der er sat igang, som udnytter små væsners dømmekraft over sindet, da de som ganske unge ikke har opbygget selvkontrol endnu …. Du kender TYDELIGT ikke til dit eget adfærdsmønster og hvad menneskers nysgerrighed kan medføre. For at forstå sig selv og sine drifter, må man forstå begærets magt over sindet … Du er desvære ikke andet en en dårlig købmand en amatør en pusher af en planteslager!! Der bare forsøger at sælge dit fantastiske stof. Og måske ved du lige netop, hvad der giver flest penge i kassen.