Konflikt, brud og genforening

“Min mor er for svær at have i mit liv”, fortæller Jeanette* (navnet er ændret) på 42 år. Hun er langt fra den eneste, der har det sådan. I min praksis har jeg mødt adskillige som hende. Jeanette er vokset op med en mor der altid kritiserede. Det er hun ikke holdt op med endnu. Hver gang de ses, kommenterer hun Jeanettes handlinger.

Alting bliver vurderet, bedømt eller nedgjort. “Hvorfor har du ikke fået ordnet haven endnu?” “Hold da op, hvor de børn råber – kan du virkelig holde det ud hver dag?”. Hvis Jeanette reagerer, fejes det væk som ironi. “Du har ikke sans for humor”.

Mønstre i familien

At sige stop er ikke muligt. Jeanette har flere gange forsøgt at tale med sin mor. Endnu uden held. Hendes mor mener, at der ikke er andre muligheder: “Vil du hellere have at jeg lyver for dig?”. Jeanettes mor forstår ikke, hvordan det føles at blive kritiseret. Eller også har hun lukket helt af for det.

Jeanette kan huske, at hendes mormor var en skrap gammel dame. Hende løb man ikke om hjørner med. Men hun var altid sød ved sit barnebarn. Jeanette får pludselig, mens vi snakker sammen, erindringen om hvordan det var inden mormors besøg. Hendes mor løb rundt og gjorde rent hele dagen. Alt skulle være perfekt.

Mormor fandt altid noget at kommentere alligevel. Sådan fortsatte mønsteret, indtil hun døde. Det føles som om, historien gentager sig nu.

Brud eller kontakt?

På et tidspunkt kunne Jeanette ikke mere, og valgte at afbryde forbindelsen til sin mor. Hendes far, som blev skilt fra moderen for 20 år siden, opmuntrede beslutningen. Men efter et års tid savnede Jeanette alligevel sin mor. De genoptog forbindelsen, men kun lidt har forandret sig: Verden ses stadig med moderens sort/hvide briller. Jeanette har resigneret, og holder nu kontakten på et nødvendigt minimum.

Andre vælger at fastholde bruddet, af flere grunde:

  • bitterhed over svigt i barndommen
  • det føles ikke muligt at tilgive/glemme
  • dialog har været forsøgt, uden held
  • der er misbrug (alkohol eller stoffer). Enten hos forældre eller voksent barn

Roller i familien

Hvad fører til et brud? Det kommer kun sjældent ud af den blå luft. Vi har allesammen haft bestemte roller i opvæksten. Hvad var din? Den søde pige, ham der altid er hjælpsom, den kloge, den forkælede lillebror… Mulighederne er mange. Ofte varer det ved i voksenlivet. I Jeanettes familie havde hendes mor brug for at styrke sin egen usikkerhed. Jeanette var et nemt offer. Som voksen er du altid klogere end dit barn. Kunsten er at vide, hvornår det ikke længere er sådan!

I nogle familier kan rollerne ikke flytte sig. Dine forældre skal hele tiden “genforhandle” deres syn på dig. Først som barn, så teenager og siden som yngre og lidt ældre voksen. Du er ikke den samme hele tiden. Som 25-årig kan du godt selv finde ud af at træffe langsigtede beslutninger for dit liv. Det kunne du ikke som 15-årig. Denne udvikling skal dine forældre acceptere. Og ikke mindst respektere.

Hvis de ikke kan dét, vil der opstå konflikter. Nogle af dem så uløselige, at kontakten afbrydes. Enten i en periode, eller for altid. En lille hændelse, et skænderi om om en uvæsentlig ting, kan udløse mange års vrede.

En anden årsag til brud kan være en svær skilsmisse. Selv som voksen kan du blive udsat for at skulle vælge mellem dine forældre. Måske har én af dem været utro, og den anden er bitter. Selv mange år efter kan en (konfliktfyldt) skilsmisse skabe rifter i familien. Rollerne i familien bliver forstyrret. Der opstår nye alliancer: fars pige føler sig svigtet da far flytter til sin nye kæreste. Mor giver næring til vreden. Den varer ved op i voksenlivet, og slutter i et brud.

3 veje til forsoning efter et brud

  • Undskyldning. Kan dine forældre anerkende egne fejl? Måske ligefrem undskylde. Og kan du? Begge parter må rykke et skridt til siden, og se på egne handlinger. Det kan ikke kun gøres af den ene. Hvad er det, der gør at I bliver ved med at træde den samme dans i forhold til hinanden? “Ja, jeg prøvede at gøre mit bedste – men jeg kan nu se, at det stadig ikke var godt nok. Det er jeg rigtig ked af”.
  • Læg kritikken væk. Det gælder forældrene, der skal afstå fra at vurdere deres voksne børns liv. Og det gælder de voksne børn, der skal give slip på mange års bitterhed, måske over ting der ligger år tilbage.
  • Tag ansvaret for dine egne handlinger. Hvad har du selv gjort, som bidrager til at situationen er kørt sådan af sporet? Er det en naturlov, at forældre og børn har ret til at blande sig i hinandens liv? Og sige ting, som man ikke ville sige til andre mennesker? Har du haft for travlt med dit eget liv til at se den anden rigtigt?

Det er et kæmpestort arbejde at flytte mange års mønster. Og det kan føles som at vride benene om på ryggen, hver gang egne fejl skal indrømmes! Rådgivning udefra kan være en hjælp. Men der skal ske en indsats fra begge sider. Ellers er I tilbage i det samme uheldige mønster igen….

Nogle gange er konflikten så svær, at det ikke kan løses. Bruddet bliver permanent, og du er nødt til at finde fred med situationen som den er. Det er svært og smertefuldt, uanset om man er voksent barn eller forældre.

Du kan læse mere om emnet i mit tidligere blogindlæg om “Overvejer du brud- sådan giver du slip på vreden og kommer videre“.  I et andet indlæg får du 9 redskaber til at forebygge konflikter/brud.

Det er også muligt at få hjælp til bearbejdningen gennem samtaletilbud i min praksis, enten online eller fysisk (Odense NV). Klik videre til min klinikside her, og bestil gerne en tid til en indledende samtale – hvor vi kan finde ud af, om jeg kan hjælpe dig/jer.

Oplægget er oprindeligt udgivet november 2013, og opdateret/genudgivet i juli 2020.

Kommentér meget gerne herunder:-) 

Shares

Pin It on Pinterest

Share This