Familiekonflikt og jul

“Julen er hjerternes tid” – eller er den? Idéen om den idylliske jul er vi allesammen blevet tvangsfodret med; reklamer, dameblade og bjerge af pynt der vælter ind i ansigtet allerede fra oktober.

Familiekonflikt, stress og jul

Julehygge- eller ej?

Hygge, varme, kærlighed  og frem for alt familiesamvær. 1-2-3 HYG, for pokker da! Men hvad nu hvis det ikke føles særlig hyggeligt at være sammen? Hvis der, midt i stearinlysene og de klæbrige æbleskiver, suser en kold understrøm rundt af sårede følelser, tristhed og manglende accept af hinanden?

Hvad er vigtigst: at holde fast i idéen om hygge og de blinkende julehjerter, eller at gribe fat i alt det bøvlede..med risiko for at hele oplevelsen af blankpoleret familieidyl splintrer i 1000 stykker?

Familiens evne til at kommunikere med hinanden bliver sat på højkant: hvis værktøjskassen indeholder metoder til at gå i kødet på de virkelig ubehagelige ting, er der håb forude. Hvis ikke..ja, så bliver det en lang jul!

Et brud eller en svær konflikt påvirker både dem der er direkte berørt, men også hele familien omkring dem. Har du oplevet det i din familie? Og hvordan løser I det?

Familieliv, familiejul, stress, konflikter

Familiejul

Familiemønstre

I alle familier sker der en bestemt fordeling mellem medlemmerne. Èn af børnene er “den kvikke”, en anden er den følsomme – og enten far eller mor får rollen som den der er skrappest, med retten til det sidste ord.

Forældrenes respektive temperament styrer alles reaktioner; fars humør aflæses med det samme, ingen siger noget men lister rundt på tæerne for at undgå tordenskyen. Eller mor, der let bliver ked af det, skal beskyttes.

Automatreaktionerne indlæres gennem mange år, og til sidst er ingen klar over hvorfor tingene er som de er. Det føles ikke som nødvendigt at snakke om “hvordan har vi det med hinanden”, fordi alle stepper rundt på dansegulvet i samme takt som altid.

Både i løbet af året, men allermest i julen, udspilles hele teaterstykket med de faste roller: alle ved hvad de skal gøre, for at bidrage til myten om “hvor er vi en glad familie, der har det godt sammen”.  Et brud skaber ubalance, og gør det tydeligt at tingene måske i virkeligheden ikke fungerer særlig godt.

En beretning fra det virkelige liv:

Jette på 53 fortæller at hun igennem de sidste 5-6 år ikke har haft kontakt med sin mor. Det er hun helt afklaret med, fordi det er så uendelig svært at være sammen. Men nu er hendes børn begyndt at presse på: de har hele tiden set deres mormor alene, men vil gerne kunne invitere begge parter sammen til fødselsdage, jul og så videre. Jette rumsterer nu med overvejelserne: skal hun give køb på sine egne behov, for at gøre sine børn tilfredse? Eller skal hun holde fast, og risikere at blive stemplet som den der “skaber den dårlige stemning” i familien?

Brud giver sorg. Ikke bare for de direkte involverede, men også for alle omkring dem. Børnebørn ser ikke bedsteforældrene, som ovenfor – eller en hel gren af familien knækkes over fordi et søskendepar ikke kan være i stue sammen. Det er et stort ansvar at bære for den der har følt bruddet som eneste måde at beskytte sig selv.

Ud over kampen med sine egne følelser, skal Jette også slæbe afsted med sine børns sorg og det konstante spørgsmål: “hvorfor kan I ikke bare blive gode venner igen”?

Mia på 22 sidder med tårer i øjnene, mens hun beskriver det massive pres hun oplever fra sine bedsteforældre, for at blive forsonet med sin far. Hver gang hun har aftalt at besøge sin farmor og farfar inviterer de faderen på besøg, selvom de godt ved at Mia ikke ønsker at se ham. På den måde mister hun også kontakten til dem.

Kan konflikten løses?

Følelser er som glatte ål; det kræver tid, ro og tålmodighed at få fat på dem. Ofte er det lige så svært for den der har følelsen, som for alle andre, at komme med en pænt indpakket forklaring. Det er et kæmpe mudder af bevidste og mindre bevidste tanker, der går mange år tilbage i tiden.

At formidle det til andre i familien kræver at der lyttes aktivt, uden egne holdninger til hvad der er rigtigt eller forkert. Det kræver øvelse, og er for nogle familier ligesom at lære et helt nyt sprog!

Der findes – overordnet – 4 måder en konflikt kan slutte på:

  1. Man får snakket ud, og følelsen af at forstå hinanden kommer på plads igen.
  2. En af parterne tilpasser sig den andens (urimelige?) adfærd, for at få fred. Udadtil ser det fint ud, men kroppen er anspændt, og de vrede følelser rumsterer i maven.
  3. Samværet er besværligt, men med klart optrukne grænser går det (kun samvær i få timer af gangen, ikke både juleaften og julefrokost mm).
  4. Konflikten kan slet ikke løses, og ender med et brud.

Hvis du vælger at bruge løsning 2, for ikke at splitte hele familien ad, kan følgende råd bruges: 

  • find ud af, præcis hvor du har behov for at sætte grænser, og start med de mest nødvendige. Al adfærd hos dit familiemedlem kan ikke ændres lige med det samme, uanset hvad du gør/siger.
  • forslag: lav en “behovstrappe” i forhold til ændringer i jeres måde at være sammen på: små, enkle anvisninger for hvad du synes vil være rart: “jeg kunne godt tænke mig et kram når vi mødes”.. Når det fungerer, så “det vil være dejligt, hvis du indimellem spørger til hvordan jeg har det”. (I stedet for “du snakker kun om dig selv”).
  • Konkret, forståeligt…og med erkendelse af, at nogle af dine ønsker aldrig kan opfyldes.

Konflikter undgås bedst ved at tale ordentligt med hinanden. Det er logik for burhøns…men så uendeligt svært at nå frem til, i familier hvor måden at være sammen forlængst er kørt af sporet. Alligevel får du lige her nogle afsluttende gode råd omkring –

Sådan forebygger du konflikter i familien:

  • Kommunikér åbent: ikke dømmende eller sarkastisk
  • Prøv at tale stille og roligt: vrede gør det svært at lytte…en time out kan være nødvendig
  • Alle fortolker historien forskelligt! Drop jagten på “sandheden”, men forsøg at finde fælles grund i hvad der skal til for at kunne være sammen NU.
  • Indgå kompromis, brug aktiv lytning. Målet er at løse konflikten, ikke vinde skænderiet.
  • Find på et helt katalog af mulige løsninger, men hold fast i det der vælges – skriv det gerne ned.
  • Se på det der fungerer i samværet, ikke det der irriterer. Kan der skabes respekt?
  • Snak om problemerne inden julestress og kaos juleaften vækker den slumrende vulkan…
  • Fokusér på dine børns glæde over julen, for at flytte tankerne fra alt det du selv synes er svært ved familien – og din egen praktiske stress.
  • Husk at planlægge en hviledag før intenst familiesamvær, så du er afslappet inden det går løs.
  • Lad være med at servere for meget alkohol– til dig selv og de andre…

Brug alle de ovenstående strategier til at styre igennem tunge familieforhold, så du kan tage konflikterne i opløbet 🙂

Håber du kan bruge det ovenstående til at få en bedre jul med din familie – eller løse familiekonflikter resten af året.

Du er også velkommen til at læse videre i tidligere indlæg om brud i familien – kan de heles? Og smid gerne en kommentar enten her på bloggen eller på Facebook.

Shares

Pin It on Pinterest

Share This