Kreativiteten der blev væk

“Skal vi ikke lave et rollespilssværd?” “Kan vi bygge et hus til mine Warhammer-figurer?” “Jeg vil gerne have syet en lædervest!” “Far, vil du bygge Lego med mig?”.

Noah, 5 år, som jeg har kendt siden han blev født, er stopfyldt med gode idéer. Når jeg er på besøg hos familien, fortæller han om alt det han har fundet på siden sidst- og viser tegninger frem.

Hver eneste weekend bliver hans forældre præsenteret for en uendelig liste af projekter han gerne vil lave, save ud, bygge, sy eller male.

Noahs mor fortæller over kaffen, med den dårlige samvittighed lysende langt ud af stemmen, at hun nok har haft ret travlt i perioder – især efter at lillesøster er kommet til. Og at det tit bliver nemmere at sætte Noah foran fjernsynet eller med deres Ipad. Hans idéer er gradvist forsvundet, og nu plager Noah mest om at få lov til at låne én af familiens “teknik-dimser”.

Også når der er legekammerater på besøg bruger de mest tid på at spille sammen. Jeg spørger Noah og hans mor hvad han plejer at lave i weekenderne, og hun fortæller at de ofte har store konflikter om dét. Noah er enig: “mor siger altid nej”.

Han må (selvfølgelig) ikke spille eller se TV hele dagen, men hvis der ikke er nogen der kan lege, kan Noah ikke finde på ret meget han har lyst til. Hverken derhjemme eller sammen med forældrene – så skal det være “underholdende” ting som en tur i svømmehallen eller i butikker. 

Demonstrationen af “jeg keeeder mig, og det er DIN skyld” er ikke til at overse. Noahs far og mor skal have overskud for at orke konflikten, og ender nogle gange med at bøje af og sige “ok, så én time mere da”.

Hvordan påvirkes børns sociale evner af skærm-forbrug?

I bogen “The Big Disconnect”  konkluderes at den nuværende generation af tablet-brugende småbørn har sværere ved at:

  • finde på noget at lege alene
  • arbejde sammen i en gruppe om at opfinde lege
  • bruge deres fantasi helt frit (de leger ting fra spil eller film)
  • tåle frustrationer – det skal være let, hurtigt og til at finde ud af med det samme
  • forstå de andre børns følelser (hvorfor reagerer han/hun sådan nu?)
  • vente på tur, og acceptere kedsomhed imens (hvem sagde voksne, der hiver telefonen frem i Fakta-køen? :-))

De voksne blander sig (for) meget

Hvad gør du som voksen, hvis dine børn – små eller lidt større – dasker passivt rundt i nærheden af dig? Så vil du måske begynde at foreslå en masse aktiviteter: “Hvad med at finde dukkerne frem, I kan gå ned efter udklædningstøjet osv”. Og jeg vil æde min gamle hat på, at rigtig tit vil kravet være “Vi vil se en film – vi vil låne Ipad’en”. Så er det hurtige fix sikret. Alle er glade igen.

Men det, der sker er at børnene langsomt vænner sig af med at tage ansvaret for egne aktiviteter, både alene og sammen med søskende. Enten er teknologien der, eller også sætter de voksne igang.

Hvorfor er det nu galt? Jo – fordi dit LILLE barn har brug for at opleve frustrationer for at rykke sig nogle steder hen udviklingsmæssigt! Vi kender allesammen følelsen af at sidde med et Ikea-skab der består af en milliard smådele, og den helt enorme følelse af triumf når det lykkes rent faktisk at få et vellignende møbel ud af det.

Måske med nogle råb, skrig og slag i væggen undervejs – men du kunne noget du ikke selv troede på. Den samme sejr ville ikke ha’ været der, hvis skabet var samlet allerede, og du bare skulle smutte tre skuffer på plads de rigtige steder.

Et lille barns opvækst består på samme måde af en uendelig række af nye læringsopgaver. Hver gang noget mestres, vil barnet helt af sig selv afprøve noget nyt. Voksne der sidder med en lille baby der højlydt stønnende møver sig afsted på maven for at nå hen til noget farvestrålende legetøj, ved godt at det ikke er meningen at de skal tage legetøjet og række det hen til den lille. Du smiler, småpludrer – men griber først ind når barnet selv har prøvet et stykke tid. 

Børn elsker det lette og lækre

Hvis du spørger dit barn om han/hun helst vil have hvidt toastbrød med pålægschokolade med i madpakken, eller rugbrød med leverpostej vil langt de fleste børn selvfølgelig vælge toastbrødet. De har allerede lært at det er blødt, sødt og behageligt at spise – og at det ikke kræver nogen indsats fra dem. Men det valg får de ikke, fordi du som voksen ved at det ikke er “sundt”.

Præcis den samme indlæring sker omkring skærmbrug: hjernen lærer at der kommer et tilfredsstillende kick ud af at blive underholdt, frem for selv at skulle skabe legen. (Og vi voksne har lært det forlængst – film, Facebook og fredagshygge. Hjernebølgerne går i wellness-mode, og nyder strømmen af uforpligtende input.)

Travle voksne har svært ved at rumme, når børn keder sig eller bliver frustrerede. Børnene lærer at de har “krav” på at blive underholdt; deres hoveder har vænnet sig til en stadig strøm af interessante og lettilgængelige indtryk.

Hvad sker der med det 3-5 årige barns sociale evner og kreativitet, hvis de bruger for meget tid med Ipad’en?

  • Jo mindre ansigt-til-ansigt kontakt dit barn oplever i sine første år, jo sværere vil barnet få ved at aflæse hvad der sker sammen med andre..og tilpasse sig selv til det.
  • Barnet vil fravælge “den besværlige leg”, og søge det der er let og ukompliceret (og ikke lære nyt/kunne håndtere konflikter med de andre børn).
  • Skærmtid tager tid fra det lille barns egen kritiske og kreative tænke-evne; hjernen kører af fastlagte “lette” spor, i stedet for at udvikle nye.

Børn bliver populære hos andre børn, hvis de:

  • er gode til at finde på nye/sjove lege, og tør kaste sig ud i noget ukendt
  • ikke piver eller kalder på voksne hver gang der er modstand – kedsomhed
  • kan reagere på de andre børns følelsesudtryk på en god måde (nårh, slog du dig – vi går ind sammen efter en voksen).

Det er vores opgave som voksne at hjælpe dem med at mestre disse tre ting…og det gør vi ikke ved at sætte dem alene foran en skærm!

  • Noah er nu (efter at hans forældre fik stoppet op og tænkt over, hvad der var ved at ske med ham) blevet sat på “skærm-afvænning”. Han har stadig nogle sjove stunder sammen med legekammerater hvor de spiller sammen på Ipad eller Playstation, men derhjemme bliver der nu sat begrænsning på. Max 1-1/2 time om dagen, ALT inklusive. Og idéerne er så småt begyndt at pible frem igen… 🙂

PS: Hvis du ikke fik læst mit tidligere indlæg om “4 grunde til at dit 3-5 årige barn IKKE skal babysittes af din Ipad” kan du læse det her.

Dette indlæg blev oprindeligt udgivet i marts 2014, men er opdateret og genudgivet i maj 2021.

Skriv gerne en kommentar hvis du er enig eller uenig med indlæggets budskab 🙂

Shares

Pin It on Pinterest

Share This