Forleden dag var jeg sammen med lille Emma på 4 år. Vi snakker om, hvad hun godt kan li’ at lege med – og hun fortæller at hun elsker at hygge sig med med perleplader og påklædningsdukker.
Jeg laver tit perleplader sammen med min datter på 8, og spørger Emma om det er de små eller store perler hun bruger. “Det ved jeg ikke, jeg laver pladerne på min mors Ipad – og nogle gange på min fars telefon, når vi er et sted hvor jeg keder mig”. Jamen, hvad så med påklædningsdukkerne, spørger jeg?
Husker min egen barndom, hvor det var en masse papstykker der skulle klippes ud – og hvor hele kassens indhold en dag var blevet lavet til konfetti af nogle frække mus.
Emma får lov til at låne Ipad’en, og viser mig hvordan hun med fingeren flytter forskellige stykker tøj over på nogle Barbiedukker på skærmen. Så ingen udklippede papting her… (og ingen mus, kun dem på skærmen :-))
Hvad sker der ved at hygge med Ipad’en…?
Emmas forældre er lidt stolte af, at hun allerede som 2-årig havde helt styr på hvordan både Ipad, telefoner og diverse børnespil på DR.dk skulle bruges. De fortæller at Emma er god til at beskæftige sig selv; “hun kan sidde i timevis med sine perleplader og Barbier, og fordyber sig i det”. Når familien skal ud og spise eller køre langt er det rigtig praktisk.
Men hvad går Emma egentlig glip af, når en del af hendes vågne legetimer bruges med en skærm?
- verden bliver 2-dimensionel og flad, istedet for 3-dimensionel
- hun får ikke rørt ved forskellige materialer, og oplevet den frustrerende jagt efter en perle eller et stykke dukketøj i en bestemt farve, hvor fingrene ikke vil som hun vil…
- legen er bestemt på forhånd: Emmas egen fantasi er helt overflødig
- der er ikke brug for at hente hjælp hos/diskutere med mor eller søskende, når noget skal findes, laves eller sættes sammen..det hele ligger klar på skærmen (= mindre kontakt med omverdenen).
Børn lærer og udvikler sig ved at røre, smage og flytte rundt på ting, igen og igen. Og gøre det i samspil med deres vigtige mennesker, ikke bare de andre børn henne i børnehaven.
En Ipad, telefon, computer (eller andre teknologiske vidundere) kan tilbyde en uendelig vifte af underholdningsmuligheder til hovedet, mens kroppen sidder helt passiv hen. Kun pegefingeren bevæger sig.
For det lille barn vil skærmen altid mangle den menneskelige kontakt, alle følelserne og mulighed for at afprøve forskellige handlinger “hvis jeg smider mig på gulvet og sparker, bliver mor sur…hvis jeg gør det samme når far er der, tager han mig op og trøster.” Endnu en erfaring til lageret, som afprøves igen og igen.
Hjernebanerne skal på plads
I årene fra et barn bliver født til det er ca 5 år, gennemgår hjernen sin vigtigste udvikling. Det er her alle de grundlæggende nervebaner formes: de er basis for alt det der skal fyldes på bagefter.
Det er “de magiske år” – barnet er igang med at danne sig et billede af, hvad verden indeholder. Hjernens nervebaner udvikles ligesom et sæt togskinner: alle de input barnet oplever, er med til at lægge nye skinner, eller udvide små spor..og jo flere spor der er åbnet, jo lettere vil barnet kunne tage imod indlæring efterfølgende. (Altså: nervebaner skal stimuleres for at vokse, ellers forbliver de ufuldstændige!).
Hvis du selv indimellem har kontakt med mindre børn, har du sikkert lagt mærke til at de omtaler forskellige spil og apps fuldstændig på linie med leg i den virkelige verden. For dem er der ikke forskel på, om de har lagt Memory på et bord – eller spillet et sjovt memoryspil på en touchskærm. Barnet føler at han eller hun “har leget” helt på samme måde som hvis der var efterladt et legeværelse fyldt med rod og smådimser over det hele.
Legen med fysiske genstande og mennesker er i langt højere grad end en skærm med til at sætte skub i hjernens udvikling. Børn skal i deres første år udvikle evnen til at:
- tænke abstrakt (hvis jeg nu sætter den her klods ovenpå den anden vælter tårnet nok)
- kunne fungere socialt sammen med andre børn og voksne
- løse problemer: “hvordan gør jeg det her…. ?”
- tænke logisk (den ene sko til dukken er her, mon ikke den anden ligger derovre)
- kunne være fokuseret og opmærksom (nu bliver der læst historie, nu skal jeg høre efter)
Årene fra 3-5 år er især vigtige, fordi det er her sproget for alvor rykker og begynder at kunne bruges til noget. Før 3 år taler børn mest om meget konkrete ting, men godt på vej mod de 4 år kan de også snakke om hvad der er sket, skal ske- og hvad de har lyst til.
Teknologien er alle steder hvor børn færdes, men skal deres vigtige, magiske år bruges på at lære den fysiske verden at kende… eller tilbringes med en Ipad i hånden?
Jeg fik en god snak med Emma’s forældre om at de måske skal overveje at sætte en mere snæver tidsbegrænsning på Emmas skærmtid, indtil hun bliver nogle år ældre.
De ønsker kun det bedste for deres barn, og havde tænkt at det var godt at hun blev rustet til at hænge på med teknologien lige fra starten. Men uden at ville det, har de gjort Emma en bjørnetjeneste.
Al den indlæring Emma modtager fra nu og til hun bliver 100, skal sættes fast på det fundament hun leger sig til i disse allervigtigste første år af hendes liv. Og vel at mærke – leger i den fysiske verden, med rigtigt legetøj og rigtige mennesker!
……………….
Læs mere om samme emne i indlægget: “6 grunde til at dit 3-5 årige barn mister sin fantasi og sine sociale evner foran skærmen”
Hvis du vil høre mere kan din arbejdsplads eller forening booke mig til et foredrag, hvor alt det ovenstående uddybes – og I får brugbare inputs til samspillet mellem små børn og digital teknologi.
Kilde: “The Big Disconnect”, af Catherine Steiner-Adair
(Emma* og hendes forældre er sammensat ud fra flere lignende cases, så ingen kan genkendes. Billedet er et modelfoto). Indlægget blev publiceret første gang i marts 2014, og er senest opdateret/genudgivet i november 2021.
Det er en super aktuel artikel, og jeg har med stor glæde læst den og delt den i min arbejdsplads blok. En kær kommen og godt skrevet artikel. Glæder mig til den næste. Stor tak for din viden . MVH. Gitte.
Tak for de søde ord 🙂 Og ja, det er et emne der ligger mig meget på hjerte…teknologi er spændende, men det er nødvendigt at vi i langt højere grad tager stilling til, HVILKEN plads det skal have i familiens liv. Så det kommer der meget mere om 🙂
Som neurooptometrist med speciale i synsudvikling møder jeg mange børn med visuelle udviklingsvanskeligheder, som har rigtigt hårdt brug for den reelle 3D verden. 2D skærmpræsentationer er af flere tekniske årsager den i øjeblikket dårligst tænkelige præsentationsform, og selv læsning på papir må anses for at være en samfundsmæssigt påtvunget biologisk uacceptabel opgave for et umodent visuelt system (læs: barnets syn). Vi er skabt til bevægelse, og først når vi mestrer det kan vi hengive os til simulationerne med fordel. Der er mange ting man forstår og tilegner sig meget hurtigere når man er rig på fysiske erfaringer fra barneårene. Men så længe det ikke gør ondt er der desværre kun få der brokker sig.
Steen Aalberg
Jeg vil godt vide hvordan du mener det er mindre finmotorisk at skulle manipulere perler på en ipad kontra i virkeligheden ? har du sat dig ind i de neuromotoriske resposner som kræves for begge handlinger eller er det bare en antagelse du har gjort dig ? og Netop når du snakker neuromotorisk udvikling så er det stort set de samme centre der bliver aktiveret. Det er fint nok med en artikel der kan sætte noget fokus på tingene meeeeen der skal nogle kilder på til nogen undersøgelser der understøtter dine antagelser før det ligesom betyder noget andet en ord. Hvis du har fået lavet disse test skal jeg med glæde støtte op om din artikel, hvis ikke, ja så er den desværre bare mere fyld på nettet med smagsdommeri.
Rent fysisk er der stor forskel på at manipulere en perle i virkeligheden og på skærmen. Der er den taktile tilbagemelding fra fingerspidserne, 2D vs 3D overflade, savnede reelle skyggevirkninger og perspektiv, mulige millisekunders forsinkelse i objektets bevægelse i forhold til berøringstidspunktet, savnet præcision i responstidspunkt ved berøring på skærmoverfladen, savnet bevægelse i dybde, urealistiske størrelsesændringer under billedmanipulationen, og endnu værre hvis man skal bruge en mus der kun indirekte har med objektet at gøre.
Præcis… og muskelhukommelse, afstandsbedømmelse, muskulatur, tryk og følenerver udvikles heller ikke på en iPad. Der udvikles ét tryk på en iPad, og det er det vi alle betjener os af, når vi swyper med en eller flere fingre.
Jeg forstår ikke hvorfor nogenforsvarer iPad’en så indædt, når det er åbenlyst, at den har sine mangler. Der er ikke noget at forsvare, men noget at regulere, som andre har omtalt med stor indsigt. Der skal være en ramme for brugen af tablets og computere, så indtrykkene først og fremmest kommer fra den verden de lever i, og der næst den virtuelle verden. Er det ikke meget rimeligt?
Jeg ser nu ikke Michaels indlæg som et forsvar for brug af tablets, blot som et kritisk indlæg i debatten. Han siger jo også, at han gerne støtter op om det, der argumenteres for, såfremt det har grobund i fakta – fx i form af kilder fra diverse undersøgelser.
Jeg har ikke selv kunnet finde sådanne undersøgelser, hvilket i min optik peger på mangel på forskning inden for området. Dette kan ikke undre, taget i betragtning af at tablets ikke har eksisteret så mange år endnu (relativt set).
Den eneste kilde, der anføres aller sidst, er en bog af en anden psykolog, hvilket der som sådan ikke er noget galt i – jeg tvivler blot på, at denne psykolog har udført forsøg med kontrolgrupper af børns neuromotoriske udvikling når de bruger, hhv ikke bruger tablets i 3-5-årsalderen (baseret på dennes hjemmeside http://catherinesteineradair.com/). Såfremt det er tilfældet, trækker jeg dog gerne min udtalelse tilbage ved beviset herfor.
Blot fordi der mangler reel forskning inden for området, betyder det dog ikke, at det ikke kan være problematisk for børns neuromotoriske udvikling, som indlægget her lægger op til. Man må dog som læser gå ud fra, at dette indlæg bygge på antagelser eller mindre observationer fra forfatteren og/eller forfatterens kilde, der hermed opfordres til at undersøge konsekvenserne af tabletbrug nærmere for at dokumentere disse antagelser/observationer. Indtil da må man som forældre overveje, om ikke forsigtighedsprincippet er bedre end noget andet, og så begrænse børns tid foran diverse skærme generelt – det skader nok ingen at øge samværet med dem 😉
Hey mester… 🙂 Hvad fabler du om? Spørgsmålet er vist mere om du har prøvet at løsrive dig fra din egen ipad eller lignende og prøvet at fingere med en rigtig perle. 😉 Der er en verden til forskel. Jeg er selv pædagog og arbejder med børn. Artiklen er lige i skabet af hensyn til bl.a. hvad det gør ved børn oplevelsesverden. VI har altså ikke altid brug for at års træg forskning giver os lov til at have mening om tingene. Kig blot på hvordan iPhonen og comp. har invaderet hele det offentlige rum. Hvad jeg ser – uden en eller anden eksperts udmelding går forud for min holdning – er jeg ikke imponeret over. Jeg havde desuden en ven som mente at det at lære at spille golf på computeren var ligeså svært som at spille i virkeligheden! 😀 Jeg er ingen ekspert i de der neurohalløjer som du nævner men jeg mener at de er absolut irrelevante for artiklens helhed. Frem med perlepladen og vent nu ikke på at få lov fra forskerne. 😉 God vind min ven… KH Kris
Tak fordi der endelig var en til at stille de vigtige spørgsmål
Ærlig talt er der lidt for mange pædago mødre derude som lever på antagelser og dogmer!
Lad os få nogle studier og beviser til at opbakke disse påstande, eller lad vær med blot at antage det ene og det andet.
Jeg kunne næsten fylde en hel bog med frustationer over mødre og andre hun-køns dyr der holder liv i dogmer osv, men i stedet vil jeg bare kort sige TAK for at pointere nogle vigtige synspunkter!
det blev vist en lille smule rodet, håber det er okay^^
Hej Michael. Min kilde er, som der står ovenfor, bogen “The Big Disconnect” af Catherine Steiner-Adair, som er klinisk psykolog og forsker. Derudover har jeg tidligere arbejdet som skolepsykolog med mindre og større børn. Inden for den pædagogiske verden er det almindelig (og forskningsbaseret) viden, at fx knibtangsbevægelsen som bruges til at samle perler og andre bittesmå ting op er nogle af de første væsentlige finmotoriske øvelser for børn. Den bevægelse er der ikke brug for på en Ipad!
Det passer ikke helt. Det kommer helt an pp hvilken app du sætter gang i. Jeg arbejder selv med iPad i forhold til kommunikation og vi bruger det også hjemme i forhold til vores søn og er stødt på en del hvor pincet grebet skal bruges for at kunne spille appen. Jeg siger ikke det er ok man planter sit barn foran iPad m.m. Men at der rent faktisk findes mange Apps hvor barnet øver sig på samme måde som i den virkelige verden. Men vil nok også sige at vis min søn på 4 år sagde hans ynglings leg var noget der forgik på en iPad helt alene så var den nok sat lidt på stand by ;). Alt kan overdrives. Min søn kan det hele i forhold til iPad og pc men det bedste han ved er en tur i skoven eller i svømmehallen…
Mig bekendt er udtrykket “knibtangsbevægelsen” et militært udtryk og handler om en formation.
Finmotorisk bevægelse hvor barnet bruger pegefinger og tommeltot til eks. perler kaldes pincetgreb.
Personligt er jeg ikke så voldsomt skræmt af børns brug af elektronik.
Børn, og det gælder vist flertallet af børnene i dagens Danmark, går i institution, hvor brugen af elektronik trods alt er meget begrænset.
Yderemere så trænes der andre færdigheder, som er lige så nødvendig, om ikke mere, end det tidligere generationer havde brug for at lære.
Der forelægger endnu ikke forskning der entydigt beviser, at børn er dårligere stillet eller længere tid om at udvikle sig motorisk end tidligere.
Tror mere der findes en generation, som frygter teknologien fordi vi holdet det op imod forhold spm ikke længere eksisterer. Men indrømmet – det er blot min tese som ikke er videnskabligt underbygget.
Hej Mai
I folkeskolerne, inkl. børnehaver og 0. klasser er der indført elektroniske undervisningsplatforme for længst….inkl. Ipads til børnene. Derudover tilbyder SFO’erne spilletid på pc’ere flere dage om ugen. Børnene er derfor meget bevidste om de muligheder disse platforme giver dem….didaktiske som alm. adspredelse. De fortsætter gerne hjemme med deres ipod, ipad, nintendo, playstation, wii, samt spil på deres mobiltelefoner. I 0 og 1. klasse er det ikke unormalt, at se børn med mobiltelefoner. Hvem er det så, der skal vælge om børnene skal have andre fysiske, visuelle og praktiske oplevelser?
Det må udelukkende være forældrene, børnenes primære kontakter! Har forældrene sammen tilbøjeligheder, brugen af teknologi i enhver sammenhæng…tjaa….så er det nok ikke her vi se børnene vokse op med en forståelse for livets sammensætning sammenhænge mellem individer og natur. Dermed også mangel på nødvendig relationer til andre børn og voksne, hvor hverdagen ikke er SÅ polariseret.
Fantastisk artikel. Håber det kunne sætte gang i en debat om hvordan vi, som forældre, bruger diverse teknologiske vidundere til og sammen med vores børn! Jeg tror der er mange forældre som utilsigtet kommer til at begå den samme fejl som “Emmas” forældre. Tak fordi også jeg blev en lille smule klogere af denne artikel.
Super god artikel, om noget som vi snakker meget om herhjemme:).
Vi har selv en aktiv 3 årige pige(som er godt fremme i skoene).
Vi har altid gået meget op i at hun skal bruge sit hoved og sin krop, og netop ikke babysittes af computer, tv odl.
Det har så resulteret i at når vi er ude og kører langt sidder hun og snakker om hvad skyerne ligner, hvad der forgår på gaden eller også sidder hun bare og kigger ud mens hun synger, og tegner med.en finger på ruden.
Hjemme kan hun også underholde sig selv, med sit legetøj, hunden eller ved at smutte ud i sit legehus(hvor hun har et bageri). Hun får også lov til at kede sig, hvilket tit resultere i at hun sidder og læser en bog for lillebror på 7 mdr;).
Det er en fornøjelse at se hende lege, og blive inviteret med i hendes lege.
Dermed ikke sagt at hun ikke får lov at bruge tv, compute, telefon osv.
Hun ser tv hver dag, får tit lov at smække en dvd på, spiller børnespil på computern og ser musikvideoer på telefonen, men det er bare ligesom om det ikke fanger hende i samme grad som fx hendes barbier.
Jeg tror at mange idag er bange for at børnene ikke skal ku’ følge med teknologien og/eller kede sig, jeg var mere bange for at mit barn skulle blive inaktiv og få en ringe fantasi…
Jeg er grundlæggende enig i at skærmleg skal begrænses – af mange årsager. Men jeg alligevel mene, at der er forskel på, hvilke spil de spiller eller hvad de laver. Hvis det er en film, er det klart passivt. Men er der forskel på at se film på en ipad og på fjernsyn? Nej, not really, vel? Mit barn spiller spil på ipad (vi har lige fået den), hvor hun fx skal på indkøb i et supermarked. Her får hun en liste af ting, som hun skal lægge i vognen og dermed indkredse sin opmærksomhed på, hvordan tingene ser ud, hvilken form og farve og hvilken afdeling (når nu du bruger eksemplet med dukkens ene sko) varerne skal findes. Bagefter skal hun sortere affald, flasker, glas, batterier, i forskellige containere. Og hun skal betale for sine varer og finde de rigtige penge osv. De spil findes også på restaurant med madlavning og dyrehospital hvor hun hjælper dyrene med plaster osv. Jeg synes egentlig, at det er nogle gode lærerige spil, som vi taler meget om, og hun connecter sin viden til når vi står i vores eget køkken og laver mad, fx vidste hun fra ipaden, at man får tårer i øjnene af løg. Plus det uomtvistelige faktum, at det nu om dage er alfa omega at forstå vores teknologi og det er finmotorik og en masse andet heri også.
Er så uenig med dig og denne artikel! Du putter virkelig børnenes legekultur ind i bokse. Enten eller og sådan hænger det jo overhoved ikke sammen. Problemet er jo helt konkret at forældrene skal være bedre til at tage ansvar for hvilke app’s der er på Ipad’en og uddelegere tiden omkring den 2D og 3D verden som fx. det at røre, smage. Men så er det jo også at barnet lærer nogle helt andre kompetencer med mediet som er utrolig vigtigt i det samfund, som vi lever i dag som kun vil styrke barnets fremtid som borger både privat men også på arbejdsmarkedet.
Problemet i dine synspunkter og artikel er at du generalisere ud fra 2 app’s og det synes jeg virkelig er et dårligt stykke arbejde, når verden jo ikke er sort og hvid.
Det du synes Emma kommer til at mangler er blandt andet; legen er bestemt på forhånd, og at der ikke er brug for hjælp, mangler det sociale osv. Men det kommer da hen an på hvilke App’s? Der findes mange App’s hvor man SKAL være flere og som er udviklende for børn og ikke forenklet som du beskriver. Vendespil eller ikke bare vendespil. Der findes vendespil hvor barnet skal lave lyde eller finde lyde og tage billeder til vendespillet som også kunne gøres til en leg med flere børn hvor det da kun er fantasien som sætter grænser. Så de er ikke KUN passive. Har selv oplevet dem drøne rundt i huset og i haven for at finde fx. lyde osv. Der findes teater lege hvor de også selv skal lave lyde og billeder og sætte ind i forskellige verdener og filme og det kan 3-5årige børn sagtens finde ud af for det er jo ikke produktet men processen der er vigtigst.
Og alt dette:
Legen med fysiske genstande og mennesker er i langt højere grad end en skærm med til at sætte skub i hjernens udvikling. Børn skal i deres første år udvikle evnen til at:
tænke abstrakt (hvis jeg nu sætter den her klods ovenpå den anden vælter tårnet nok)
kunne fungere socialt sammen med andre børn og voksne
løse problemer: “hvordan gør jeg det her…. ?”
tænke logisk (den ene sko til dukken er her, mon ikke den anden ligger derovre)
kunne være fokuseret og opmærksom (nu bliver der læst historie, nu skal jeg høre efter)
De tænker nemlig abstrakt med at filme, redigere, lyde osv. tænker fremad ligesom et tårn?
Og de udvikler også sociale kompetencer når de fx. skal filme og samarbejde om deres forskellige ideer og fantasier som skal blive fx. til EN film eller EN verden. Og jeg kan blive ved igennem hele din artikel.
VERDENEN ER IKKE SORT OG HVID!
Men det betydelige er også bare at man skal være opmærksom, som forældre med hvilke apps man propper på Ipad. Og jo man kan godt gøre, at de ikke bare kan downloade frit og i kan også låse Ipad’en så barnet ikke bare går ind på Youtube eller noget andet. Dog skal det da siges at der også skal bare plads til fri leg. Men hovedproblemet er forældrene som skal til at tage ansvar!
Der sker sku ikke noget ved de leger/spiller på tablet/ipad. Når de er i børnehave i 6-9 timer der sidder de da ikke med en ipad der skal de nok finde ud af at bruge deres finger færdigheder. Det er sku en storm i et glas vand. Fremtiden kommer til at foregå på en ipad.
Er helt enig John. Børn kan da ikke blive ved med at lege med et hjul og en pind. Vi må følge den teknologiske udvikling da den får større og større betydning i fremtiden. Vores datter elsker sit legetøj og når hun skal koble af sidder hun med ipaden og ser børne ting på YouTube. Her igennem sang og leg har hun lært at tale og forstå engelsk. Tælle til 20 og farverne. Det fanger børnen på en helt anden måde. Hun går selv ind i hendes mappe hvor der er spil, film og historier. Hun har tjek på det med hvor man skal trykke og hvor man ikke skal. Hun er 3 snart 4 år. Giver du ipaden til hendes farmor og farfar sidder de og kigger på den og har ingen anelse om hvordan den virker sådan en nymodens dims. Ved ikke om folk der har arbejdet med børn hele deres liv er bange for at de måske kan lære tingene på en anden måde end de gjorde og derfor er det farligt og forbudt. Denne artikel er skrevet af en mor hvis egen opdragelse af sine børn vist er kommet ud på et sidespor og derfor har brug for anerkendelse af andre mødre det også er sket for…Man må følge teknologiens udvikling eller æade være med at blande sig i at andre gør. I stedet for at piske sådan en stemning op. ..
John, nu har jeg selv arbejdet i en børnehave – og JO der sidder børnene altså også med Ipads. Helst hele dagen, hvis ikke vi hiver dem med ud på legepladsen. Blot til info.
Kære Helle……..så gør du ikke det du er bedst til og har lært på seminariet……fint med Ipad evt sidst på dagen eller et lille afbræk…….I skal koncentrere jer om de primære erfaringer!
God arbejdslyst!
Så burde i måske prøve at arbejde med. Igen andet. I mit barns børnehave har de først lige fået iPad og min søn har ikke engang opdaget det endnu. De er på tur, har ugentlig bål dag, cykeldage, sanglege og iPaden ja den bliver stort set ikke brugt. Måske i tilfælde af at der mangler lidt personale og iPaden kan fortælle en historie men jeg synes da Helle at hvis du har arbejdet i en børnehave hvor det var fint nok at ungerne sad foran en iPad flere timer så burde du da skamme dig i forhold til den jobbeskrivelse du har!! Er det ikke dit ansvar at sætte leg igang? IPaden kan slukkes og det er den voksnes ansvar.
Godt skrevet John……børnehaven sørger for de primære erfaringer………hovedsageligt…….de har uddannet personale til at klare den opgave!
Og mange Apps er faktisk god hjernegymnastik!
Så vi skal sdom forældre bare overlade vores børns udvikling til børnehaverne…. for de er jo uddannet til at klare opgaven… Nej nu må det altså stoppe! Mit barn er ikke sat i verden for at div. institutioner skal stå for opdragelse og udvikling – det må da være mit primære ansvar! Så det er for nemt at lukke øjnene for tingene og sige “den klarer de nok i børnehaven” og derudover så er ovenstående artikel vel ikke som sådan imod apps – men påpeger måske mere nødvendigheden af, at vi som forældre er opmærksomme på, at vores børn får tilbudt begge dele… og hvorfor ikke? Hvor mange har egentlig fået børn med det formål at lade dem opdrage af en app?! Og når nu det i hverdagens billede er tydeligt at se, at telefoner etc. i højere og højere grad overtager forældrenes opmærksomhed (og derfor også børnenes ) – så er det vel ok med et lille opslag, der minder os om at se verden udover skærmen engang i mellem! (og ellers kan man jo lade være med at læse den, hvis ikke den er relevant).
Jeg deler – for jeg er ved at kaste op over både børn og voksne som er så optagede af deres skærme, at de ikke kan deltage i det virkelige liv! 🙂
Primær opdragelse er sgu hos forældrene, man kan sgu ikke overlade ansvaret hos pædagogerne. Vil lige påpege at opdragelse og udvikling er to vidt forskellige ting. Og nej vi skal ikke som hovedmåltider forvente at Ipad vil udvikle vores børn men der er en masse de lærer ud fra IPADs som de ikke gjorde Før hen og bil våge at påstå at hvis man får de kompetencer så er man altså godt rustet i fremtidens samfund både privat og på arbejdsmarkedet 🙂
Ja det er så nemt at lade børnehaven sørge for de primære erfaringer, så behøver forældrene det ikke, de kan bare stikke børnene en Ipad. Når nu forældrene har så stor tiltro til børnehavens og pædagogernes formåen, så skulle de måske støtte op om nogle bedre normeringer, så personalet rent faktisk har tid til at beskæftige sig mere med børnene. Hvis forældrene synes, det er krævende at aktivere et eller to børn derhjemme (og derfor tyer til Ipad), hvordan forestiller de sig så det er, at passe mellem 10 og 15 børn pr pædagog, hele dagen, hver dag, og få tid til at sørge for hver enkelt barns udvikling. Kære forældre, I stikker jer selv blår i øjnene, hvis I tror at børnehaven klarer det hele. I må selv sikre jer, at jeres børn får de rette input. Hvis holdningen er at “det har vi folk til”, så ser det skidt ud for jeres børn.
Det er en relevant artikel, jeg har været pædagog i 40 år og vi har også brugt computere i børnehaven, man kan ikke bremse udviklingeni, men man kan forholde sig kritisk til den og bruge det bedste fra før og nu, og især artiklens udviklingsvinkel, er noget pædagoger snakker meget om, og mange forældre måske ved, men der er også mange, der ikke gør, her er det beskrevet rigtigt godt, så alle kan få videnj af at læse det
Min datter og hendes legekammerat har leget med IPad hele dagen. De har optaget film. Klædt sig ud, spurgt om hjælp lavet, historie planlægning. Lavet kulisser osv. Skal vi som forældre have dårlig samvittighed over det?
Tænker vi hurtigt kan forarges.
Leg kan også ske med en digital platform.
Jeg tror det begrænsningen hos os der styre lege. Uanset om den er digital eller analog.
Det var dengang kom nu videre vi skriver 2014. . Børn kan da ikke blive ved med at lege med et hjul og en pind. Vi må følge den teknologiske udvikling da den får større og større betydning i fremtiden. Vores datter elsker sit legetøj og når hun skal koble af sidder hun med ipaden og ser børne ting på YouTube. Her igennem sang og leg har hun lært at tale og forstå engelsk. Tælle til 20 og farverne. Det fanger børnen på en helt anden måde. Hun går selv ind i hendes mappe hvor dercer spil, film og historier. Hun har tjek på det med hvor man skal trykke og hvor man ikke skal. Hun er 3 snart 4 år. Hun digter sange hun synger i huset, fortæller historier hun selv finder på eller genfortæller historier hun har hørt på sin egen måde. Leger med Lego duplo, city og ja til tider perler. Hverdag kommer hun hjem med en tegning hun selv har lavet til os i børnehaven.
Giver du ipaden til hendes farmor og farfar sidder de og kigger på den og har ingen anelse om hvordan den virker sådan en nymodens dims. Ved ikke om folk der har arbejdet med børn hele deres liv og set udviklingen er bange for at børn måske kan lære tingene på en anden måde end de selv gjorde og derfor er det farligt og forbudt. Denne artikel er sikkert skrevet af en mor hvis egen opdragelse af sine børn er kommet ud på et sidespor og derfor har brug for anerkendelse og opbakning af andre mødre det også er sket for…Man må følge teknologiens udvikling eller lade være med at blande sig i at andre forældre vælger at gøre. I stedet for at piske sådan en stemning op. ..
Lad nu være med at gentage dig selv som en anden papegøje, det gør jo ikke dine holdninger og synspunkter mere rigtige end andres…
Denne artikel er da at piske en stemning op over noget man selv bilder sig ind vil gå hen og blive et problem. Når vi er til gymnastik med vores datter på 3 år, sidder 90% af mødrene og glor ned i deres mobiltelefon i stedet for at følge deres barn. Og det er sjovt nok også deres børn som hele tiden skal ud og have vand og deres forældres konstante opmærksomhed i stedet for at følge resten af gymnastik holdet og undervisning. Tror de “Gamle” og de hysteriske mennesker skal skrue ned for hvad de kan tillade sig at blive forarget over. Har set flere mødre med mobilen i hånden sidde på bænken og glo på den lille skærm mens deres barn leger alene i sandkassen. Men det er vel okay da barnet jo ikke kan bestemme om dens forældre skal lege og bruge tid sammen med ham/hende.
Jeg er bestemt ikke enig! Jeg kan kun sige: history repeating! http://www.martinhansjensen.dk/?p=3478
Alt er dårligt i for store mængder, og at sige at der er noget galt med iPad er lidt overdrevet. Min søn er en meget aktiv dreng, meget stærk motorisk og hans fantasi fejler intet. Han brugte iPad siden han var 2 år (dog ikke hele dagen som kan forståes ved artiklen) og han brugte den til at dyrke sin passion til tog, børne sange og puslespil. Ved brug af YouTube fik han set mange forskellige tog, hørte sange på både dansk og engelsk, og har udviklet sin logik gennem mange forskellige puslespil. Jeg er også uenig i at man mister kontakt til sin omverden…det hele skal jo ses af alle andre i huset! “Mor se!”, “Hvad er det?!” er det eneste jeg kan høre hele tiden mens min søn spiller på iPad.
iPad er ikke noget farligt medmindre det er det eneste men leger med. Efter min mening, det farligste er uopmærksomme og fraværende forældre, dem der begraver sig selv i sin telefon i stedet for at være til stede og tilgængelige for sine børn.
Fantastisk artikel 🙂
Hvor længe burde børn få lov at side med en ipad om dagen? Jeg har en søn på 7 og en søn på 3 og hvis de måtte vælge sad de med den hele dagen når de kom hjem.
Jeg vil meget gerne høre hvad i andres “regler” er.
Hej Sandra 🙂
Jeg har tvillinger på 6½ en dreng og en pige..
Vi har ikke nogen egentlig regel, da vores børn er meget fysisk aktive..
Vi har i huset computere (4 stk), 2 tablets, wii, nintendo og playstation, MEN…… For vores vedkommende er det ingen belastning.
Vores søn brugte tingene rigtig meget en overgang, men ikke voldsom lang tid af gangen.
Nu bruger han måske sin wii en gang i ugen.. Han går stadig i børnehave, hvor de har legetøjsdag om fredagen, og så har han ofte tablet eller nintendo med… Men… Han vil allerhelst lege med Lego eller være “vild” ude sammen med sine kammerater, så skærm-tiden bruger vi faktisk mest til at “drosle” ned 😉
Vores datter bruger computeren mest, og det er faktisk kun til at se og høre musik eller spille Pixeline, men det er meget sjældent.. Hun er også helt klart for aktiv til at sidde foran en skærm..
jeg synes det er uhyggeligt. nogle siger deres børn allerede har lært noget engelsk gennem ipad. da jeg var så lille tænkte jeg kun på leg og venner. det er vigtigt at lære, men jeg synes det er fortidligt.
men jeg synes også at man skal gøre det man selv tror er bedst. måske højst en time om dagen på ipad, pc osv …jeg synes det er synd at fremtiden bliver så elektronisk. på min skole vil de have os til snart at bruge ipads i stedet for papir og blyanter. i noget papir bliver der ikke engang brugt rigtig træ. alt forgår næsten kun gennem nettet på min skole( hvis man vil vide hvilke lektier man skal lave osv) det synes jeg er rigtig syndt. der er ingen grund til at styrke det, der er ved at tage form. jeg har hørt at man mister flere hjerneceller end man burde ved at side foran en skærm og alt det der. børn burde lege i “den frie ægte verden” og gøre egne erfaringer og opleve noget. der er forskel på at huske tilbage på en god leg med en ven/inde end at huske tilbage på et spil på en skærm.
jeg har personligt ikke engang rørt en ipad endnu. (ikke fordi jeg har en modvilje overfor dem)
jeg mener at man hver i sær skal gøre det man mener er bedst. men man skal tænke hele vejen rundt.
Hvor er det dog trættende med denne forklædte jantelov. Denne selvretfærd og meninger om hvad alle andre bør gøre med børn, partner, krop og liv virker som kritik for kritikkens skyld og et skjult PR stunt for at få kunder i butikken. Gab
Følger med her!
En fin artikel. Jeg oplever at artiklen stiller fokus på nogle relevante opmærksomhedspunkter og ikke som et sort/Hvidt billede den virkelighed som er omkring os. Pointen med at de lille barn skal opleve verden i sin fysiske form giver meget mening da man netop ikke kan træne pincepgrebet, eller de sociale spilleregler uden at lære at håndtere det i “virkeligheden”. At håndtere følelser og responderet på dem.
Ipads er kommet for at blive og jeg oplever at voksnes opgave i højere grad er at sortere i mængden af input og forholde sig til hvornår og hvad der er passende. Her mener jeg hverken den ene eller andet skal undværes, men ikke kun det helt lille barn opnår større og mere avanceret læring ved at kombinere flere sanseindtryk og her ser jeg sagtens at input fra ipads kan bruges, i samspil med en mere fysisk læring. Det kræver nærværende voksne og måske det ofte er her vi bliver ramt som voksne, da mange af os er travle mennesker. Ikke at vi er dårlige voksne/forældre, men jeg oplever rigtig mange forældre som udtrykker at nærvær er svært i en fortravlet hverdag.
Jeg er heller ikke enig i din antagelse. På visse punkter har du ret. Jeg arbejder som pædagog i børnehave med specielt fokus på at implementere ipads i det daglige virke. Selvfølgelig er der faldgruber man skal undgå, men det er jo derfor man er opmærksom på det man laver. Jeg ser ipad som det manglende led der give børnene noget teori som de kan omsætte til praksis. Og den har et kæmpe på potentiale som slet ikke er udnyttet endnu.
1. En ipad er rigtig god fordi den rammer rigtig mange af læringsstilene. (Dunn og dunn) den bruger barnets audiotive, taktile sanser. Den kan bruges stående liggende, på ryggen , siddende i en god stol eller du kan gå med den.
2. En ipad kan og bør bruges af mere end et barn samtidig, som du skriver er det ikke meningen de skal sidde opslugt alene, selvom man kunne forestille sig at barnet ellers var i flow. Det vigtige er at barnet bruger den sammen med er andet barn for at det skaber noget relationsdannelse. Samtidig lærer børn bedst i samspil med andre(vygotsky) . Man ser tit at når et barn spiller et spil, og ikke kan komme videre får det hjælp af sin makker, og i lighed med dialogisk læsning, kan de sidde og snakke om spillet.
3. Man skal være kritisk i forhold til hvilke apps de bruger. Faktisk er de fleste deciderede lærings app ikke udviklende nok. En god app, skal blive ved med at udvikle sig, så barnet ikke keder sig. Dvs det skal ramme barnets udviklingszone, for at optimere flow, og derved skabes bedre indlæring. De fleste apps fra læreanstalter og lign, såsom pixeline 120 ord osv, bliver børnene relativt hurtigt trætte af fordi man for hurtigt lærer det man skal, og så blir det kedeligt. Hvorimod spil som angry birds, angry granny run, fruit ninja, er opbygget så de gradvis bliver sværere og derfor kan de fastholde børnene længere. De fleste mødre giver ikke deres baby noget som de ikke selv har smagt på. Vi skal også prøve alt det vi lader vores børn prøve på en ipad, så vi ved hvad de spiller og hvorfor.
4. Spil som førnævnte er oftest ildeset og misforstået og derfor anbefaler oftest kun de kedelige og ikke udfordrende læringsspil. Men her det ens opgave som pædagog skal stå sin prøve. Angry birds. Jeg lader børnene lege med spillet først, herefter tager vi en snak om tyngde kraft. Hvad er tungest. Fjer eller sten? Hvad falder hurtigst ned. Kan man kaste længst med en sten eller en korkprop? Herefter laver vi slangebøsser og en miniudgave af en katapult og skyder til måls efter dåser. Tror jeg rammer 3-4 læreplaner med sådan et projekt, og børnene finder det intersant.
5. Vi er i en ny tidsalder. Førhen var der kun en type børnekultur, og det var den som voksne lavede til børn. Bøger, film, teater osv. Nu snakket vi om børns kultur. Børn er selv medskabere og alene skabere af kultur for dem selv. De fleste mobil telefoner kan tage billeder og video, og kan uploade til facebook og youtube. Det skal vi udnytte og tage fat på i en tidlig alder. Børnene skal lære noget om etik og at begå sig, og hvilke konsekvenser det har når man lægger noget ud. Og hvad man skal ligge ud. I min børnehave har vi små go pro kameraer som børnene laver små film med. De kan også monteres på hjælme, så vi kan lave vores egen version af bjergkøbing grand prix, foreksempel med moon cars, og en hæftig biljagt og væddeløb.
Så for mig og se er ipad kommet for at blive og hører i den grad hjemme i børnehænder i den pædagogiske verden. Vi skal bare bruge dem på den rigtige måde.
Jeg ville ønske, du var pædagog i mine børns børnehave!!
Det er så sandt som det er sagt. Og det gælder også fjernsyn
Som pædagog i en børnehave, hvor vi ofte laver digitale bøger og film sammen med børnene, synes jeg, det er ærgerligt, at der kun bliver nævnt de dårlige sider ved brug af iPad i børnehavealderen. jeg bruger, med stor gevinst i forhold til motivationen hos to-sprogsbørnene, apps på iPaden. Her kan jeg tage udgangspunkt i det, der interesserer barnet, og lave et puslespil ud af et foto,om jeg har taget af en perleplade, de lige har lavet eller deres kammerat. Barnet kan lave et produkt (feks en digital lydbog med tilhørende tegninger), som kan vises i fællesskabet og hermed være et yderst inkluderende redskab. Lad os for alt i verden ikke skræmmes af de nye muligheder, og kun tænke enten eller. iPad som babysitter til passiv gloen over flere timer – det er ikke godt. Men som redskab på linie med perleplader, tegnepapir mv og i fællesskab med andre, så er det et super godt værktøj, som jeg hilser velkommen i børnehaverne.
Jeg synes, at artiklen er noget ensidig. Når man læser den får man et indtryk af, at enhver kontakt med ipad’ens 2dimensionelle oplevelsesmedie styrer mod én konsekvens: at den fuldstændig vil udkonkurrere legens sanselige karakter og egenskaber. Det bliver, igen, “iPad’en er en sovepude”, der bliver det underliggende mantra, sådan som skeptikerne har Proklameret i langt tid nu. Og jeg er slet ikke uenig i, at den kan være det: det illustrerer eksemplet ovenfor jo meget tydeligt fordi Emma simpelthen står i omgivelser der – noget forundrende – har valgt, at vise hende hvordan man lægger perler på en iPad, i stedet for på et bord, med rigtige perler! Det er et lidt ekstremt eksempel, men overdrivelse skal der vel nogen gange til for, at fremme forståelsen…. Eller hvad? Ligesom Michael nedenfor, synes jeg der mangler noget evidens i din artikel. Men det jeg savner mest er, bare en lille antydelse af, at det rent faktisk ER et ekstremt eksempel og, at dét ikke på den måde for alle børn. Langt fra! For i min verden, og jeg arbejder som børnehavepædagog til dagligt, oplever jeg faktisk sjældent at brugen af ipads tager overhånd. Vi har ipads i institutionen og børnene bruger dette billedmedie med stor respekt – fordi vi har klare regler om fx tidsbegræsning og tolerance fra de andre børn, når et barn for lov til at undersøge den del af den digitale verden. Og lad mig igen forsikre; jeg kan godt forstå din bekymring! Den digitale verden kan sagtens overtage børnenes hverdag, men ikke når der står ansvarsfulde voksne på sidelinien og guider, og i løbet af størstedelen af dagen introducerer børnene for sanselige, hands-on aktiviteter. For så bliver børnene nemlig med tiden selv i stand til, at træffe sunde beslutninger hvor de vælger at bruge kroppen, fordi det er i dén, at viden om at begå sig i verden ligger indlejret – forudsat at altså har gjort dig de nødvendige fysiske erfaringer (læs merleau-ponty). Så jo, jeg vil rigtigt gerne se børn dyrke den tredimensionalt sanselige verden MEGET MERE, end den digitale verden, men iPad’en er kommet for at blive, og det er der nogle tungtvejende årsager til: vi lever i en verden af billeder og igennem iPad’en kan der genereres billeder frem på ingen tid. I mit arbejde har nogle mærkbare specialpædagogiske fordele, fordi børn med særlige behov tit har et behov for brug af billeder til, bla at gøre hverdagen mere overskuelig. Derudover, findes der efterhånden et væld af læringsprogrammer, eller apps, hvor man fx kan lave vendespil med billeder som børnene selv vælger i deres omgivelser, osv. Så der kan altså OGSÅ være mange fordele, hvis det bliver serveret med den rigtige kompentence. Og så skal vi (forældre såvel somfagpersonale) være kontinuerligt opmærksomme på, hvornår vi bruger det som hvilepude.
Mange venlige hilsener fra den (helt overraskende!) teknologi- interesserede mand: andreas neergaard andersen
Tak for så god og fornuftig kommentar, føler mig helt overrumplet af så ensidig og absolut evidens manglende artikel.
Ikke at jeg mener it skal styre min lille dreng (knap 2år) , men han elsker at vi sammen ser på tog, når vi ikke kan gå ned at se dem om aftenen f.eks. eller leger vendespil eller lærer ord, som i vores pegebøger…
Jeg mener bestemt at it kan og bør være en naturlig del at mit barns udvikling, han lærer nogle ting motorisk og nogle ting gennem bøger, spil, modelervoks og fingermaling og lignende – men jeg nægter at tro at han ikke også lærer ting ved at lege med teknologien. Det her er hans verden, og jeg vil ikke skjule eller frarøve ham den.
Jeg mener alt-med måde og voksen deltagelse…
Milda godt formuleret!
Jeg kan ikke være mere enig i ovenstående. Der er så få sanser igang og kreativiteten er styret af programmørers planlægning. Derfor begyndte jeg at udgive historier som giver barnet mulighed for at sætte gang i sin egen kreativitet, samtidig med at barnet finder ro. Apple Computer har nægtet at udgive mine historier, idet der sker for lidt (iflg. Apple). Der skal mere aktivitet ind (læs: passiv servering til barnet, så kreativiteten ikke er nødvendig). Mine historier i form af CD og download er nu indkøbt af mere end 40 skolers børnehaveklasser som gerne vil give barnet et “frirum”. Skulle man have lyst til at tegne imens, gælder det om at finde papir og farver frem. Eller vil man blot ligge lidt ned, så gør man det. Jo mindre der sker i historien, desto større valgfrihed giver man barnet. Jeg har bla. interviewet en børnehaveklasselærer som fortæller at hun har brugt historierne til afslapning – timeout, uden at der skulle ske så meget i klassen. Også 2 piger fortæller, hvordan de har lyttet til Kik&Kak – 2 kakkerlakker som finder en leverpostejmad i skoven.
Konsekvenserne af introduktionen af tablets og smartphones i vores hverdag vil først være reelt tydelige om mange år frem. Dette tror jeg også gælder for vores børn. Derfor kan man endnu ikke slutte endeligt betydningerne endnu, men kun gætte. Vores gæt skal dog basseres på emperi og ikke udelukkende personlige oplevelser.
Berlinske Tidende bragte tilbage i oktober 2012 min kronik “Samhørighed rimer ikke på smartphone” og jeg har efterfølgende håbet at nogle ville tage emnet op i relation til vores børn, hvorfor dette indlæg glæder mig. Godt gået Camilla 🙂
Har du selv prøvet at lave perleplader ? Har du selv prøvet hvor man har lavet næsten en hel plade og så der bliver skubbet til bordet og en af de inderste perler værlter rundt?
Eller at du ikke kan få den der ene perle til at side hvor du gerne vil have det?
–
For jeg syntes det hun skriver god mening. Jeg syntes også børn skal lære igennem leg med andre eller med noget fysisk i hænderne. Det er fint nok de lære lidt om teknologi i en ung alder men en tablet skulle aldrig kunne afløse alle lege til et børn.
Super artikel!!! Thumps up for at stille skarpt på en problematik som er overset.
Jeg er ikke så bange for børn tager skade ad tv.telefoner og iPad . Der er ikke noget i vejen med iPad nå man er ude og keder sig. Det er trods alt kun få timer i døgnet. jeg mener at børn må lære den nye teknik for ikke at falde igennem når man når skolealderen. Selvfølgelig kan det erstatte forældrene og legekammerater!!
Rigtig god artikel.
Dejlig artikel, så sandt at børn skal lege og de elsker når vi er med i deres leg.
Tænk hvor meget de oplever ved en tur ud i det fri, blomster, små kryb m.m.
Har erfaring med tre nu voksne drenge, men endnu mere med mine fem børnebørn.
Dejligt at være med til at udruste børn til et voksent liv med gode indput i den første barndom.
Jeg syntes artiklen stiller det meget Sort/Hvidt op.. “Teknologien er alle steder hvor børn færdes, men skal deres vigtige, magiske år bruges på at lære den fysiske verden at kende… eller tilbringes med en Ipad i hånden”… Så hvis børn bruger iPads som potentielle læringsplatforme, kan de ikke lære noget i den virkelige verden eller?? Den er jeg bestemt ikke enig i, der findes også mellemveje…
Hej
Jeg er af den opfattelse for meget af noget er aldrig godt, fx herhjemme kan jeg i forbindelse med mit arbejde bruge ipad, men jeg bruger den ikke uden at jeg er med til aktiviteten.
Det samme som computer dette er også skadeligt hvis børn sidder der hele dagen, og ja i børnehaven måtte de også hive børnene væk fra computer ligesom Ipad, men er det så
underligt det kaldes at sætte grænser, det de voksen der bestemmer. Hvis man satte en skål slik foran børn, uden at lave begrænsninger, så ville børnene da også spise alt, for igen
det den voksen, som skal forklarer børnene hvad der godt for dem. Jeg ser intet galt i at oplyse forældre at der skal være tidsbegrænsning på ipad som fjernsyn og computer men at
fjerne den fra vores liv i børnehaver eller dagpleje kan jeg ikke se formålet med, så længe at man selv er med til aktiviteten, samt husker at det ikke erstatter rigtige perler samt modelvoks
mudder og sand. Jamen så kan jeg ikke se de skadelig effekter.
Jeg synes det er en rigtig god artikel, som stiller spørgsmål ved nogle meget aktuelle udfordringer. Selv er jeg ansat på en it-skole…..
Det er da netop de kritiske kommentarer her, som er sort/hvide. I-pad og lign. er gode, og en del af udviklingen. Men IKKE en erstatning….
Fordi slik og søde sager er opfundet og nemt tilgængeligt, er de jo ikke ensbetydende med at børn kan bestemme KUN at spise slik.
Vi taler om udviklingen af det HELE menneske, og derfor tror jeg at Camilla er inde på noget helt rigtigt. Vi må ikke glemme håndens og åndens arbejde. Uden udvikling af disse kompetencer vil vi udvikle os til ROBOTTER !!!
Jeg vil vædde med, at Emmas forældre kender hende bedst, og at hun også klipper, klistrer og leger med saks og lim – om ikke andet i børnehaven. Har ret svært ved at se, at et pc-spil er værre end at se børnetime. Tværtimod, men hvad ved jeg, jeg er jo bare forælder :S
Hvorfor er folk så bange for at børnene ikke når at lære teknologien at kende? De skal nok nå det i løbet af livet. Men det er ikke sikkert at de når at være børn. Lad dem nu lege rigtige lege i den virkelige verden. Den tekniske forståelse skal nok komme når de er klar til den!
Det er jeg heller ikke bange for. Jeg er mere bange for, at magten over børns liv kommer til at tilfalde eksperter frem for forældre. Forældre er nemlig klogere, end man tror.
Jeg er enig I at forældre kender deres børn særdeles godt, men oplever at der tabusering af børneopdragelse. Det er en hindring som jeg mener vi alle sammen har et ansvar for at gøre noget ved. Jeg finder det selv svært fra tid til anden at gå til opgaven som forældre og kunne bruge massere af råd. Samtidig oplever jeg at jeg har svært ved at tage imod dem.
Lad os sammen erkende at vi altid kan blive bedre, også som forældre og at det er ok at lytte til andres råd.
Naturligvis, men som forælder er man skydeskive for ekspertholdninger konstant og i mange medier. Det bliver jeg i hvert fald lidt træt af. 😉
Jeg er rystet over de forsvar/reaktioner/kommentarer der kommer fra “voksne” mennesker i nogle af disse indlæg… Hvordan kan i forsvare jer selv og jeres handlinger mod denne artikel, det virker meget latterligt og utroligt barnligt… Der må være mange voksne der føler sig forurettet, hvilket giver mig anledning til eftertænksomhed… Kig indad og styr egoet!!!
Jeg har ingen børn og ønsker dem som udgangspunkt ikke (sikkert nok til at starte en ny hetz, for børn skal man vel have for at “deltage og forstå” i denne debat?) Jeres problem!!
Artiklen handler om 3-5 årige, er der nogen der missede den?? For det virker som om i forsvarer hele jeres 18 årige opdragelse af jeres afkom??? Hvorfor gå så langt??
Jeg synes artiklen var spændende og gav en del at tænke over (selv for mig uden børn).
Jeg er selvstændig håndværker og har været det i en del år efterhånden med forskellige virksomheder og vi ser en del arbejdssøgende unge (potentielt jeres børn) der kommer ind for at søge job hos os og vores samarbejdsbejdspartnere. Og når jeg tænker på hvordan majoriteten af dem var for 10-15 år siden og hvordan de unge er idag, så savner jeg de gamle tider… Mange unge er nogle vattede møgunger, der piver og ikke kan klare en udfordring uden at græde og stikke af fra problemerne. Klynke over hvor uretfærdigt det er og hvor meget nemmere det hele er på computeren og hvis man nu bare kunne tjene på den ene eller anden måde… Havde gud hjælpe mig en ung fyr på 19 år der sagde op fordi han mente at man ikke burde arbejde når man kunne få kontanthjælp og tjene penge på at sælge “ting” fra World of Warcraft… WTF??? Han kom så tilbage 6 uger senere fordi han troede at vi holdt arbejdet til ham, nu når det ikke gik med hans plan??? Hvor er vi henne???
Unge mennesker med seriøse alkoholproblemer, identitetskriser, personlighedsproblemer, mv. fordi de ikke kan klare udfordringerne i den rigtige verden og tyr til midler som narko, prostitution, eller måske værre: selvmord. Fordi de ikke har fået det fundament der var påkrævet for en selvstændig tilværelse. Ikke at jeg siger at det er Ipad eller teknologi der er den skyldige, tværtimod, som udgangspunkt er det KUN forældrene der bør tage ansvaret for uopmærksomhed og for ikke at gribe ind og handle i tide!!! Skulle tilfældet være at jeg får børn, kan jeg garantere at mine unger skal have beskidt tøj og jord under neglene. De skal aldrig bruge passiv teknologi, så længe det er lyst udenfor, hvilket giver fordele for begge parter, afhængig af årstid…
Jeg synes at de forældre der har skrevet herind med negativitet i teksten burde skamme sig… Og forsøge at dække over et lille Ego, ved at angribe en artikel på en sådan måde er for mig ganske umuligt at forstå. At tænke sig at de mennesker der mener at de gør det rigtige ikke kan tie stille og lade en sådan artikel nå de personer der bevidst lader deres børn underholde med tegnefilm, computere og Apple-produkter, mv. Fordi de ikke gider at lege, interessere sig eller engagere sig i deres børns udvikling, dem findes der nemlig 1000’vis af i det danske samfund og som udgangspunkt var artiklen nok tiltænkt den del af befolkningen. Så følte du dig truffet, bør du måske nok søge et indvendigt svar om HVORFOR?
Camilla Carlsen Bechsgaard: Tak for en lærerig artikel, som burde vække tanker hos mange!!! Ser frem til at læse mere fra dig ved lejlighed…
Sonny
Rolig nu alle sammen. Nu skal i vist oplyses lidt ALLE sammen her på nettet i den virtuelle men faktuelle og realistiske verden. Wow. Grunden til at i alle skal chille fuldstændig af er: iPad/tabletten er en kortvarig nyhed som snart bliver udskiftet med noget helt andet. Så det er kun en lille del af menneskeheden, en flig af en generation som vokser op og har oplevet at bruge iPad/tablet som barn. Når denne generation så bliver voksne individer kan man jo foretage en grundig undersøgelse med spørgsmål det drejer sig om f.eks” ja lille Emma, hvorfor valgte du at gå efter at blive den første astronaut der rejste til en anden galakse og hvordan lykkedes det for dig?”. Emma” jo det var fordi at som barn fik jeg lov til at sidde med iPad/tablet 3-5 timer om dagen og kunne derfor udvikle mig helt fantastisk. Muligheder som endnu ingen kunne bevise lå til grund for hjerners hurtige udvikling samt tilhørsforhold til andre mennesker.” Og så stillet man et andet spørgsmål til en anden Emma “ja lille Emma, hvorfor valgte du at blive kriminel?.” Emma” jo det var fordi at som barn fik jeg lov til at sidde med iPad/tablet 3-5 timer om dagen og kunne derfor IKKE udvikle mig helt fantastisk. Muligheder som endnu ingen kunne bevise lå til grund for hjerners ekstremt langsomme udvikling samt tilhørsforhold til andre mennesker.” Eller andet kære medmennesker. Naturen forbliver stort set den samme og vil altid kunne bruges. Den teknologiske udvikling kan vi PRØVE at hive det vi tror er det bedste ud af. Fakta: Med naturen har vi dog flere tusind års erfaring. Personligt her i familien med søn på 2, har vi det nu stadigvæk fantastisk på femte år uden tv. Vi er indtil videre stolte ejere af 1 gammel iPad og en gammel iMac. Vi vælger hvad vi vil se/undersøge samt hvornår. Familietid er det vigtigste for os og vi følger gode gamle leveregler som giver os meget succes i hverdagen på alle fronter.
I ønskes alle en god fremtid.
Jeg er ikke så bekymret for udviklingen af børnene og deres brug af iPad.
Derimod er jeg som fysioterapeut MEGET bekymret for ergonomien i brugen af iPads. Dagligt i det offentlige rum ser jeg voksne og børn, travlt optaget af deres lille skærm og dagligt krummer jeg tæer over alle de holdnings/rygproblematikker, som burde undgåes.
Jeg har oplevet en lille nevø på 7 år, som klager over smerter i ryggen efter at have siddet et stykke tid. Jeg ser bekendtes børn, som allerede i en alder af 4-5 år sidder krumryggede ind over deres skærme.
iPad er rigtig fin med de rigtige apps til at stimulere/underholde/drosle ned osv. men desværre tænker langt de færreste forældre på det helt lavpraktiske….. nemlig hvad gør overdrevet brug af skærm medier ved vores holdning? Det tragikomiske ved dette er at jeg godt kan huske i min egen barndom/ungdom hvor vi også fik tudet ørerne fulde af at tv og computer kunne give dårlig holdning. Nu er min generation for længst blevet voksen og begyndt at få børn, der er store nok til at benytte medierne, og desværre er vi ikke blevet klogere, men lader vores børn sidde i endnu længere tid, endnu tidligere og i endnu dårligere stillinger for at lege med deres digitale legetøj.
Jeg siger ikke at vi pludselig skal tilbage til tøndebånd og pinde udenfor. Men jeg er en klar fortaler for at børn skal sidde i begrænset tidsrum med deres tablets/telefoner og de skal sidde i en fornuftig stilling. (voksne bør rejse sig, gå rundt og lave noget andet min. 5-10min i timen ved skærm arbejde, hvordan tror I så ikke det påvirker børn?)
Så mit råd til alle forældre uanset om deres små guldklumper skal være helt med på beatet eller har et mere begrænset forbrug af teknologi.
FÅ NU JERES BØRN TIL AT UDVIKLE DERES MOTORIK + MUSKULATUR OG SID ORDENTLIGT! så vi undgår alle disse dumme smerteproblematikker.
Ja, samme diskussion som i 80’erne med de første spillemaskiner til fjernsynet. Samme forstokkede holdning til it…
Artiklen bærer præg af at skribenten har et begrænset kendskab til iPad’ens muligheder. Der findes skam MASSER af gode børneapps hvor de skal “løse problemer”, “tænke logisk og kreativt” og være “fokuseret og opmærksom.” Der findes apps der udvikler små børns sprog (Hr.Skæg appen er f.eks god), deres forståelse for at regne, deres kreative side (tegneapps) deres evne til at løse problemer (mange spil), osv, osv.
Når min fire-årige kommer træt hjem fra børnehave efter at have tonset rundt i otte timer, vil han gerne sidde en time eller to med en iPad. Kald det bare “babysitning” eller andet fordummende. Faktum er, at jeg IKKE vil tvinge ham til at tonse endnu mere rundt eller “agere med andre i den virkelige verden”, fordi nogle mener det er “det rigtige at gøre” når jeg ved at han bliver stimuleret på iPaden og hygger sig med det.
For ti år siden sad små børn passivt og så TV. Med iPad’en, hvor de går fra være passive til aktive, åbnes nye muligheder for at de kan udvikle deres færdigheder. Det må jo så være op til de enkelte forældre om de vil gribe denne mulighed, eller de vil lade være.
Camilla skriver at hun baserer sine udtalelser på bogen “The Big Disconnect” af Catherine Steiner-Adair. Jeg bliver nød til at forholde mig kritisk, når man som “ekspert” vælger at dele råd ud til folk om noget, på baggrund af 2. hånds henvisninger. Som udgangspunkt for en hver god akademisk vurdering, skal der altid ligge en hvis form for kildekritisk tilgang. Jeg har ikke selv læst ovenstående bog, men savner klart nogle svar på hvor store forsøg der er blevet gjort på dette felt, hvorledes de er blevet udført, og med hvilken intention og forudsigelser man har igangsat forsøgene.
Glemmer man dette, kan en fjer ofte blive til ti høns. Hvis man som forældre godtager ovenstående indlæg ukritisk, baserer man sig ikke blot på at forsøgene er korrekte, men at Camillas fortolkning af “The Big Disconnect” er korrekt. Altså bliver grundlaget for ens valg hurtigt noget vage.
Er man som forældre bekymret for sit barns brug af Ipads, kan jeg kun anbefale at man selv researcher emnet, og evt. låner “The Big Disconnect” på biblioteket og altid forholder sig kritisk.
Jeg kan godt forstå du bliver træt af at blive fortalt hvad man skal gøre som forældre. Jeg syntes ikke at opleve at man bliver tudet ørerne fulde af hvordan man skal opdrage men mere med hvad de skal spise og lærer og kunne. Jeg tænker at hvis der var mere fokus på korrekt opdragelse ville de andre ting følge med 🙂
Kunne ikke være mere enig.
Jeg er så enig. Vi har til en lang udstrækning modstået presset fra vores 5 og 3 årige. Du har lagt en rigtig god logik bag denne artikel der understøtter hvad der var vores fornemmelse af at vore det rigtige.
Artiklen kan jo lige hurtigt skæres ned til følgende: Alt med måde
Har det ikke altid været en ret god pegepind til så at sige alting her i livet?
Søren, jeg tænkte lige det samme… jeg fik heller ikke lov til at sidde for længe foran fjernsynet i 80-erne – og tænker, at jeg heller ikke bør bruge for meget tid på nettet, FB osv…. men alt med måde også børnenes ipad-vaner… og en anden pegepind “nærvær”
Uhlala der er vidst nogle forældre her, der føler sig ret meget trådt på.
Virker som om den her artikel taler til jeres egen dårlige samvittighed,
måske er nogle af jer ikke kun sådanne forældre der lader div i pads osv babysitte jeres børn, måske er I også sådan nogle der lader jeres børn være i dagpleje og børnehave fra 6.30-16 hver dag….hmm…nogle burde ikke have fået børn.
Hold da op, det var da nogle grove beskyldninger, du kommer med – helt uden at sandsynliggøre dem. Nå, men hvis det gør dig glad … Og dejlig nemt er det i hvert fald
er både forældre og pædagog i børnehave. jeg mener ikke ipads bliver brugt til at babysitte, den antagelse er forkert. jeg føler mig ikke trådt over tæerne som forældre, men jeg føler mig angrebet på min faglighed som pædagog over de påstande der kommer. Det er muligt at de problemer der bliver nævnt måske netop skyldes at man i institutioner har fået ipads smidt i nakken af kommunen, men at ingen personer reelt har sat sig nok ind i det eller har uddannet sig specielt indenfor dette felt.
måske er det her også en anelse køns specifikt. Det er min opfattelse at langt flere mandlige pædagoger er fortaler for ipads end kvinder. dette måske fordi mænd generelt er mere interesserede i teknik, computere, medier, ipads osv.
og til dem der tror at ipads er en stille siddende aktivitet. så skulle i prøve en app der sneak som er helt fantastisk. den udnytter netop alle de ting en ipad kan på helt nye måder.
kort fortalt stiller man ipad en op på højkant. herefter starter man spillet. nu vælger man en madding, og så tælles der ned fra 5 til 0…..her skal børnene nu gemme sig og være stille. app en bruger mikrofon og kamera til at registrere bevægelse og lyd. når der er stille nok og ingen bevægelse kommer der et uhyre frem på skærmen, og nu skal børnene snige sig ind på ipad,en uden at blive opdaget.og man skal helt hen og røre skærmen og tage et billede af monsteret, og samtidig bliver man selv fotograferet. et fantastisk spil, som jeg laver med op til 30 børn og en ipad….
Jeg vil gerne modtage mails om indlægget, men skal åbenbart bruge kommentar feltet 😉
Hej Maria – hvis du kører helt op til toppen, er boksen hvor du kan melde dig til stadig ude til højre… 🙂
En rigtig fin artikel som tager fat i en ganske interessant problematik. For selv om den omhandler små børn, kan jeg afsløre, at den lige så vel kunne omhandle større børn. Jeg er lærer i en klasse der har Ipads, og det er på godt og ondt. Mange af eleverne fortæller, at de ikke får søvn nok, fordi de ikke kan finde ud af at logge af om aftenen. De følger ikke altid med i timerne, fordi de liiiige skal tjekke alle mulige ting (FB, Twitter mm). Nogle af dem savner deres venner, fordi de altid spiller/chatter på deres IPad, mens de burde hygge sig sammen.
Der er også mange spændende ting på en IPad som både er sjove for eleverne og jeg, ingen tvivl om det, men når alt kommer til alt, tror jeg at der er en del negative ting som ikke kommer frem i lyset.
Tak for alle de spændende kommentarer indtil videre 🙂 Jeg har fået god inspiration til endnu flere blogindlæg, og er glad for at mange af jer har kunnet bruge dette indlæg til at få sat nogle tanker igang.
For mig handler denne diskussion bestemt ikke om “for eller imod” Ipads og al anden teknologi. Jeg er selv en gadget-nørd, og elsker at undersøge mulighederne i ny teknik. Er indehaver af stort set samtlige Mac-produkter, og kan få timer til at gå med at afprøve nye apps – male, tegne, video, fotobehandling…og alt muligt andet.
Men jeg oplever at elektronikken kan bruges på to måder i forhold til vores små børn:
1) passiv underholdning (= frikvarter til de pressede voksne)
2) sjov og aktiv leg, hvor barnet er i samspil med andre børn eller voksne, og hvor app’en kun bliver en enkelt del af legen. Ikke hovedindholdet.
Som flere af jer skriver, er NÆRVÆR omdrejningspunktet. En times leg hist og her alene med Ipad’en skader ikke de større børn der nærmer sig 5-6 år, men børn er sådan indrettede at de altid vil søge det mest lettilgængelige og behagelige. Hjernen vænner sig til “kicket” ved den uafladelige, lette underholdningsstrøm – og vil søge den igen og igen. Er det dét, vi ønsker at lære den 3-årige? Igen for at citere flere indlæg: teknikbrug til de små; ja, helt sikkert – men med måde…og især: i samspil med vigtige voksne 🙂
Hvis det er Windows er det ikke et problem
Helt sikkert – på Androidprodukter kan børnene uden problemer sidde i timevis 🙂 Nej… Mærker er ret underordnede her, men Ipad og Iphone er ofte noget af det småbørn tilbydes/tiltrækkes af.
iPad eller tablet er et fint supplement til den fysiske leg. Det jeg læser er ikke totalt antipati mod teknologi. Det er et spørgsmål om at børn ikke skal sidde fleretim sf gangen og glemme den fydfysiske leg.
Vores piger på 8 og 10 kunne sidde hele dagen med deres tabl et hvis de fik lov. De glemmer helt omverdenen og det er ligefør vi er nødt til at slukke tablets for at komme i kontakt med dem. Jeg synes det er fint de hygger sig og spiller, så længe det ikke tager overhånd. Det samme gælder i øvrigt tv kigning.
Vil man mere i dybden med problematikken har Manfred Spitzer skrevet bogen “Digitale Demenz”, godt nok på tysk, men meget god!
Til dem som savner videnskabeligt belæg, er der rigeligt at finde i denne artikel:
http://www.huffingtonpost.com/cris-rowan/10-reasons-why-handheld-devices-should-be-banned_b_4899218.html
Super dejlig artikel. Heldigvis mange år siden mine børn var små, så vi var fri for at tage stilling til, om de skulle passes af en Ipad, – lege med mobil eller tvspil, der var simpelthen ikke nogen. Der var levende ting, perler, farvebøger, lego m.m, og højtlæsning. – men allerhelst var det udendørs leg, med søskende og andre børn. De siger selv som voksne at de har nydt deres barndom.
Jeg har fået et barnebarn, der kun er ½ år, hvad han med tiden, får lov til hjemme, er forældrenes valg, men hos Bedste, er det nærvær og levende ting.
Rigtig spændende at følge med i alle disse kommentarer for mig som børnefysioterapeut. Jeg er selvfølgelig optaget af den fysiske inaktivitet der ofte følger med når brugen af elektroniske medier stiger. Min holdning er at børnene helt klart skal lære at bruge alle disse medier – også tidligt. Men som flere skriver – alt med måde. Jeg bruger sågar meget både Wii og Ipad under mine træninger. Men min erfaring er, at inaktivitet betyder flere overvægtige børn (så mange i DK som aldrig før lige nu), flere børn med smerter i bevægeapparatet – meget nakke, ryg og knæ smerter og flere børn med hovedpine. Jeg har ingen forskning ved hånden der siger, at brugen af elektroniske medier er direkte årsag til dette, men egen erfaring fra praksis der bekræfter det. Det der bekymrer mig – udover inaktiviteten, er store børn der kommer og kun har motivation for at snakke om det de laver med de elektroniske medier. Og tro det eller lad vær – dem er der mange af – det er bekymrende! Det er som om den verden der foregår væk fra spillene er mindre vigtig.
Forstår problematikken, min yngste søn er en dynamisk og aktiv dreng på 9 år, ofte i gang med at rive faldefærdige kommunale bygninger ned, forhindre betalingsringe og knuse isklumper med sine bare næver. Han renoverer plejehjem i sine frikvarterer og gør dem handicapvenlige og mere varmeisolerende. Politikere kimer ham konstant ned for at få dagens gode råd om alt. Han tolker simultant for somaliske flygtninge og iscenesætter prisvindende operaer og han administrerer i det hele taget sin tid effektivt. Kvinder og piger falder i svime over hans sensitive og gudeagtige piano-spil, han bestiger de højeste tour de france tinder på sin cykel i et vedvarende og konstant tempo og han kan koge tre minuters æg på under to minutter. Min søn er en ekspert i stukko lofter, en veteran i inderskruede bananskud der banker skånselsløst ind i målets trekant. Kun ved hjælp af et glas vand og et forstørrelsesglas, forsvarede han engang og helt alene, en mindre uopdaget landsby i Amazoneskoven mod en enorm hær af giftige og fjendtlige myrer. Han spiller violin og har været til optagelse som professionel keeper i FC Barcelona og har været temaet for et utal af internationale dokumentarfilm. Når han keder sig, bygger han 1:1 modeller af motorveje og broer i vores baghave. Han fornøjer sig i øvrigt med drageflyvning i europæiske hovedstæder og efter skoletid, reparerer han køleskabe og helikoptere uden beregning. Han er en abstrakt artist, en konkrekt analytiker og en hensynsløs bookmaker. Modekritikere verden over er dybt benovet over hans fede kollektion af riflede brune fløjlshabitter og ECCO sko. Han sveder ikke. Han er en privat person, en lille dreng, og alligevel modtager han dagligt fan post fra hele verden. Sidste sommer rejste han alene rundt i Østeuropa med et papegøje show og publikum er stadig rystet. Han løber 100 meter på 9,55 sekund og hans blomsterdekorationer har høstet enorm anerkendelse blandt internationale botaniske eksperter og i bøssekredse. Voksne har tillid til ham. Han kan slynge en tennis ketcher mod et lille flyvende objekt og ramme det med dødelig præcision. Han læste engang Det fortabte Paradis, Krig og Fred og Ringenes Herre på en enkelt dag og alligevel havde han overskud til at ommøblere vores spisestue samme aften. Han kender den præcise placering af hver enkelt vare på hylderne i det lokale supermarked´s slikafdeling. Han har udført adskillige hemmelige operationer for PET. Han sover én gang om ugen og når han sover er det i en stol. På vores sidste ferie i Island, lykkedes det ham succesrigt at forhandle løsladelsesbetingelserne på plads med en terroristgruppe som havde besat den lokale fiskefabrik. De fysiske love vedrører ikke ham. Han er i balance, svæver som en ørn og undviger som en sommerfugl, stikker som en bi og leger som en Panda. I weekenderne, bare for at slappe lidt af dyrker han full-contact japansk papirfoldning. År tilbage opdagede han som 4-årig meningen med livet, men han glemte at skrive det ned. Han har lavet fantastiske 4-retters menuer kun ved brug af 2 stykker grønsager og en brødrister. Han opdrætter prisvindende muslinger i sit akvarium og han har vundet tyrefægtning i Spanien, klippeudspring i Sri Lanka og skakkonkurrencer i Moskva. Han har spillet Hamlet, udført åben hjertekirurgi og har sunget duet med Michael Jackson. Så kom ikke her med jeres IPads, næ, nej…
Jeg kender godt din søn, han hedder Chuck Norris, har set ham in action… 😉
Tak for en god og informativ artikel. Jeg har tvillinger på 2 år og har fravalgt tablets. Der er kun en grund til at give sin børn tablets og det er dovenskab. Det er hårdt arbejde at være 100% sammen med sine børn og engagere sig i deres leg på gulvniveau (vel at mærke uden selv at sidde med en smartphone).
De forældre som tror at deres børn “bliver rustet til fremtiden” eller at “deres børn lærer it” lyver enten bevidst for sig selv for at få den nemme ipad løsning eller også er de bare naive.
At bruge en iPad er designet til at være noget man som normalt fungerende menneske kan lære på et par dage – derfor er de så populære. Ergo får iPad-brugende børn INTET forspring – tværtimod vil de børn der leger analogt have et godt 3 dimensionalt grundlag og vil kunne samle iPad’en op og lære at bruge den på en lille uge når de når den rette alder.
Jeg er selv IT-konsulent og app programmør og tro mig – spillene er designet til at give dit barn endorfin kick med de helt rigtige intervaller så spillene er så vanedannende som muligt.
“Læring” er bare klistret på apps’ne for at forældre kan pacificere deres børn med god samvittighed. Og my god hvor det virker. Helt normale mennesker bliver pludselig til IT-eksperter der ved hvordan de skal forberede deres børn til den nye verden.
Så til de dovne forældre der stikker deres børn en iPad når de ikke gider at lege med dem eller vil spise i fred – vær dog i det mindste ærlige og lad dog vær at sige at I gør for at ruste jeres børn til IT fremtiden – for det er simpelthen bullshit.
… ingen børn eller voksne kan lukke øjnene og visualisere, hvordan tablet-perler og “tablet-sand” mærkes i munden… således er det fysiske et “must”
Wov for en værdiladet debat.
Jeg tror det er vanskeligt ikke at læse sine egne værdier for den “rigtige” opvækst ind i sine børn. Og hurra for det. Uden normer og værdier ville vi give vores børn dårlige forudsætninger for at klare sig. Jeg er selv fra landet. Den gang fandtes ikke computere og vi fik ikke lov til at se meget fjernsyn. Min far mente, det var roden til alt ondt. Det gjorde desværre, at jeg i nogle sociale sammenhænge var uden for, fordi jeg ikke fulgte med i, hvad der skete på det område.
Min datter har en iPad (eller jeg har én, som hun også mener er hendes). Hun laver både virtuelle og rigtige perleplader. Vi gør det tit sammen. Det er hyggeligt (også på iPad).
Vi bor i byen. Her kommer min datter til at vokse op. Hendes verden kommer til at se meget anderledes ud end min. Hvilke kompetencer bliver vigtige for hende?
Jeg tror personligt, at iPad’en er vigtig at behærske. Uanset hvad man “spiller” på den. De mange læringsspil gør jo i øvrig, at hun er langt længere fremme på visse områder end jeg var.
Jeg har stiftet bekendtskab med nogle store undersøgelser, der ikke synes at kunne dokumentere nogle af de negative effekter, som jeg/vi ellers kan frygte med børnenes brug af iPad og anden IT. Den sidste undersøgelse, jeg læste om, mente ingen gang, at de unge mistede sociale kompetencer! Jeg var meget overrasket. (Har desværre ingen links, sorry).
Anyway, jeg ville nok lave begrænsninger på tidsforbruget, hvis jeg mente, det tog overhånd, men ellers så er jeg ikke bekymret for hendes brug af iPad – tværtimod. Jeg tror den type teknologi bliver vigtig at behærske i hendes urbane teknologiske fremtid.
Mvh,
Peter
En meget vigtig pointe! Der skal være begrænsning på elektronik i de unge år. Min oplevelse med børnene her i huset er at de bliver fantasi løse og aggressive når de spiller for meget. Jeg sætter tid på elektronikken og tvinger børnene til at spille bræt spil hvis vejret er dårligt eller lege med LEGO. Gemmeleg er stadigvæk et hit og ikke mindst at blive sendt ud og lege! Jeg nægter at lade mig diktere: ” årh lad dog bare børnene spille. Det kan de så godt lide! Nej i min verden er det asocialt på sigt at lade dem isolere sig i en elektronisk verden!” Deres sanser skal stimuleres.
Vil bare indskyde at jeg synes det er SÅ dejligt og befriende for debatten, at så mange mænd/fædre blander sig, så vi slipper for den evindelige hvem-er-den-bedste-mor-leg, som næsten gik igang herinde.
Vi har herhjemme 2 ipads, og jeg har 3 sønner. Vi satte klare regler om hvor længe de måtte spille. I starten var de spændende, men nu ligger de på reolen og samler støv. I min søns børnehave har de ipad men bliver kun brugt i den sene eftermiddag. Og min søn har endnu ikke spillet på den dernede, han vil hellere lege. I mine sønners skole og SFO er der for en måned side. Indkøbt ipads til skole brug, ingen spil. I SFO tiden har de ingen ipads, men de har en wii med spil med bevægelse, og de må kun benyttes efter kl. 15, indtil da er der kreativitet og aktivitet på skemaet. Så jeg kan godt forstå at mine unger har brug for at koble af når de kommer hjem, om det er tv eller ipad er nok næsten det samme, bortset fra at hjernen bliver stimuleret ved ipads. Jeg har intet problem med ipads, så længe ungerne kender reglerne fra start af, så skal det hele nu nok gå 🙂
Forleden havde jeg og en kollega 5 vuggestuebørn med i naturen. De medbragte iPads brugte vi, både børn og voksne, til at tage billeder med. Senere brugte vi billederne i app’en PuppetPals til at skabe fortællingen om De tre bukkebruse. Vi kom på turen omkring alle Århus kommunes læreplanstemaer, det var supersjovt og børnene fik endnu en brugbar, kreativ og fantasifuld oplevelse med IT. Om eftermiddagen klippe/klistrede vi påskekyllinger…. Det ene udelukker ikke det andet!
Godt at vi har android. Eller hvad, kære psykologer, har i ikke sat jer ind i det?
I forældre forsvar jeres valg ellers skal vi sig fravalg! Med hensyn til jeres børns forbrug af iPad/tv.
det er noget dansk socialistisk aevl. I alle andre steder I verdenen hvor boernene ikke spise kildebollder og sover ude I deres barnevogn om vintereren burger de Ipads I undervisningen. Og sjovt bliver danske boern, med deres perleplader og paaklaedeningsdukker, udkonkurrreret paa alle parametre.
jeg syntes altid disse snakke ender i noget enten eller. jeg går indfor at børn skal lege med IT, men det er jo ikke menningen at ipads og lign skal erstatte alting. hvis et barn kun vil lege med en ting og ikke tale/lege med andre børn ville jeg blive bekymret og opfordre barnet til at lege med andre. og så kan det være lige meget om det er perleplader eller ipads der er tale om. der er alt for meget ipad hysteri, lidt lige som den gang rollespil(D&D) var alt for farligt for børn og de ville ikke kunne skelne virklighed fra fantasi hvis de spillet dette farlige spil.
Grunden til at denne slags artikler fremkommer, skyldes i stor grad at mange institutioner og pædagoger, desværre ikke har viden om hvordan denne skal indrages i hverdagen… Mange pædagoger og institutioner mangler både viden og kompetencer, til at anvende iPad’en pædagogisk. I institutioner hvor dette er tilfældet, fungerer iPad’en mest som en spillemaskine eller en slags ”pause-klud”. Dette er en forkert måde at anvende teknologien på, hvis man spørger mig. Der bliver hurtigt skabt en digital kultur, hvor iPad’en bliver set på som et underholdningsredskab for børnene. Frem for et se iPad’en, som et redskab der kan være med til, at fremme børnenes læring og udvikling.
Faktisk viser forskning at
Ipads er en elektronisk sut, som fortravlede forældre og pædagoger anvender i stor stil…. Netop fordi det er nemt.
Jeg kan ikke se hvad man lærer om it, fordi man kan bruge en forstørret telefon…
Angående Ipads i folkeskolen, så bliver man jo ikke klogere af at bruge ipads……..
http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2150377/elever-udstyret-med-ipad-klarer-sig-daarligere/
Der er en lang række undersøgelser bla. viden om læsnings undersøgelse:
På denne baggrund kan man spørge, hvor stort
udbyttet af et hjælpemiddel skal være, før det giver
mening at bruge det? Ser man på de mellemgode læ-
sere i Projekt IPAD-læsning, gik de fra 21 til 24 rigtige
af 30 mulige i prøven FST-læsning, når de fik adgang
til højtlæsning (Arendal m.fl., 2010, side 25). Er denne
fremgang stor nok til, at hjælpemidlet kan anbefales
til denne gruppe? Det er jeg ikke overbevist om. Det
er næppe heller nogen god ide, at personer med et
mindre bevægelseshandicap sætter sig i en kørestol.
Hvis man holder op med at gå selv, risikerer man at
blive endnu dårligere til det.
Desuden viser andre undersøgelser, at børn går mere op i form end på indhold når de læser/lærer på en pad……
Udover det er det, så er Ergonomien helt af helvede til, lille og dårlig skærm, små taster og man udvikler simpelthen ipad hænder og tablet skuldre
http://www.computerworld.dk/art/213931/ny-sygdom-blandt-os-ipad-haender-og-tablet-skuldre
osv osv osv osv
Da jeg var barn i de politisk korrekte 70ere, blev man dum af fodbold og krigsliderlig af plastikvåben. Hver tid sin meningsindustri som skal sælge budskaber og bøger.
Lad dog de stakkels børn spise og lege varieret.
når man har valgt, at få børn, har man samtidigt forpligtiget sig til, at sikre sig, at de får de nødvendige stimuli, der ligger uden for digitale medier, iPod og TV/DVDèr, Verden tilbyder stakkkevis af gode bøger, der sætter ungerenes fantasi i gang, en billedbog kan med stører udbytte,frem for film, der danner billederne for dem end et billede, hvor de selv skaber oplevelsen i deres univers, en tur på biblioteket eller i zoologisk have/Regnskoven er langt mere for dem end de andre ting
Jeg kan ikke helt forstå angsten for at børn sidder med ipads, computer osv. det er endnu engang sådan fremtiden er. i min søns (3år) børnehave er der indkøbt 4 samsung tablets, som de for lov at sidde med, derudover er der opsat fjernsyn så de kan se en film, når det regner. Min søn er udebarn med stort U, som helst vil lege ude i al slags vejr, men han synes lige så godt om at sidde og se film på ipads. Så ro på alt med måde 🙂
Jeg kan komme med en femte grund – selvom det burde være grund nr 1:
WHO har klassificeret elektromagnetisk stråling som klasse 2B – dvs sandsynligvis kræftfremkaldende.
Læs nr. 4 af Robin-hood magazine – Verden over advares der om sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling.http://robin-hood.dk/wp-content/uploads/2014/06/RB4_3.pdf
Spændende artikel, som jeg generelt er ret enig i. I hvert fald den del med, at der i høj grad mangler taktil stimulering på en iPad – der er ingen mulighed for at mærke efter former og materialer, da alt føles ens: som en glasplade. Det er en skam.
Jeg håber ikke at iPads er “fremtiden”, som nogen herinde foreslår. I så fald går vi da i hvert fald en trist og meget endimensionel fremtid i møde. Den kunne være så meget mere. Interesserede kan med fordel læse følgende: http://worrydream.com/ABriefRantOnTheFutureOfInteractionDesign/
PS. Verden er selvfølgelig nuanceret, og iPads er ikke udelukkende hverken gode eller onde. Alt med måde!
God artikel. Vil bare lige sige at mine to på 3 og fire år kan surfe, cykle, svømme, lave mad, klatre træer, hoppe på trampolin, gynge, plante køkkenhave, snakke to sprog, skifte ble på babyen etc. De får lov at se film en gang om ugen hvor jeg laver popcorn og de sidder sammen med naboens børn på sofaen og hygger sig. De går i børnehave en gang om ugen hvor der ikke er nogen skærme. De er glade. De skal hurtigt lære at bruge en ipad eller computer når de får brug for det. Vi har slet ikke fjernsyn i hjemmet. Der er ingen af os der savner det. Vi har for travlt med at nyde livet. Jeg er så glad for at vi bor i en del af verden hvor det er muligt. Denne artikel og mange af kommentarerne for mig bestemt ikke lyst til at flytte tilbage til Danmark.
God artikel. Flere herinde efterlyser forskning. Det er ikke alt der behøver forskning. Noget er så åbenlyst indlysende, at det tangerer til pjat, og med hensyn til udvikling af sociale kontakter ved selv Maren i kæret, at døgnet har 24 timer, og hvis flere vågne timer bruges på I Pad o.lign. er der mindre tid til samvær og leg, hvor hele kroppen er med.
Små børn sidder i klapvogn og ser længselsfuldt efter mor og far efter en lang dag i institution. Forældre på legepladsen står også med den tingest, skolelærere ligeså, så snart børnene i parken f.eks sættes til fri leg. Har set grove mobbe tilfælde, hvor læreren intet opdagede, fordi de stirrede ned på skærmen. Børn i visse skoler får en I pad fra 1. kl. Er der mindre søskende kan det være et hyr, at få den lille til at forstå de ikke må sidde med den i timevis.
Det er en trist forestilling, og jeg synes sammenligningen med at se en god børnefilm er langt ude. Det kan flere sidde og gøre sammen og der er noget at tale om efterfølg. Hvordan taler man om hvordan man klædte en babi dukke på, goddaw!
Hvor er jeg lykkelig for at nogen har valgt at tage dette emne op. Jeg har en svag fornemmelse af at nogle ikke vælger at bakke op, eller kritiserer for malglende expert viden, fordi de simpelthen ikke kan forestille dig hvad deres børn ellers skulle lave. Jeg ser så mange pæne og nydelige hjem, med børn, hvor der er indrettet til iPad, computer, wii, fjernsyns skærm osv. Vi bliver dummere og dummere som mennesker, hvis vi ikke lytter til hinandens og os selv ved brug af vores sunde fornuft. Den må vi ikke miste. Vores intuition. Jeg ved godt at teknologien er kommet for at blive, men den skal ikke styre min og mine børns tid. Jeg frygter at vi mennesker bliver dummere og dummere med teknologiens hjælp. Hvordan skal vi kunne aktivere vores hjerne i vores induviduelle tempo, når der altid er en teknologisk duppedit der kender svaret? Jeg tager hatten af for at nogle mennesker har deres sunde fornuft i behold og er opmærksomme på alt det som teknologien ikke kan give os. Som en meget klog mand engang sagde (lad os da bare kalde ham expert): det er ikke skærmtiden i den teknologiske verden der skader os og vores børn, der er alt det vi går glip af i skærmtiden. For mig at se er det netop hvad artiklen sætter focus på. Jeg vil bare tillade mig at have en holdning til at al skærmtid er spildt, hvis ikke det var fordi jeg havde et behov for at følge med tiden – helt personligt – ville jeg hellere – cykle en tur, gå i skoven, male et billede, læse en bog, bage en kage, snakke med mine venner, besøge min familie, hygge i haven, hjælpe naboen, lave experimenter, lege med mine børn, kysse på min mand…..
Der er kun en fejl i al den argumentation jeg læser her – I har ikke fattet at mennesket er ved at forandre sig fra “Homo Sapiens” til “Homo Technicus” – der bliver snakket om hvordan barndommen var i fortiden og det vigtige ord er “fortiden” – nutidens børn har uendelige nye muligheder som de tilegner sig med en hastighed som nutidens voksne – og specielt jer “eksperter” ikke fatter. I skal ikke undervurdere børn, de ved, omend ikke bevidst, hvad de skal satse på for at skabe sig den bedst mulige fremtid – og fremtiden er iPad’s, mobiler, social elektroniske netværk og alt det andet som i ikke fatter brugen af set fra et barns synspunkt. Det er noget forbistret sludder at sige at børn bliver dummere af teknologi – nej, de udnytter mulighederne og skaber fremtiden og det er de voksne som bliver dummere fordi de ikke følger med udviklingen. Så glem maskinstormeriet – følg med – lyt og lær af børnene – eller synk ned i sumpen af uvidenhed.
Diskussionen om børn og Ipads handler ikke om hvorvidt de skal bruge det eller ej. Det er alle godt klar over at de gør, uanset hvad. Men jeg stiller spørgsmålstegn ved om 2-3 timers skærmbrug om dagen virkelig er det der skal til for at “skabe sig den bedst mulige fremtid” som du skriver. I stedet skal vores børn og unge lære at forholde sig kritisk og nuanceret til det skærmene kan tilbyde, og finde ud af hvordan det kan bruges i deres liv. Sådan fungerer det ikke nu for rigtig mange børn, der bare suger strømmen af underholdning til sig – men som aldrig når hen til de spændende muligheder der ligger i teknikken!
Det vi, som voksne, skal gøre er at stille os til rådighed for børnene, så skal de nok selv bestemme hvilke tilbud de ønsker at bruge. Et barn har behov, som vi, som deres forældre, skal opfylde – selvfølgeligt alle de basale: mad, husly, varme, men også de mere “besværlige”: opdragelse, undervisning, nærvær… – børn er stenhårde og krævende, og vi kan IKKE diktere dem den retning de skal tage i livet, vi kan bruge vores erfaring og, udfra fattig evne, forsøge at give dem råd – men i den sidste ende bestemmer de selv og tager konsekvenserne selv. Barndommen er i vores optik kun “uskyldig” hvis den var præcis på samme måde som den vi selv havde, det er “forfærdeligt” hvis de ikke gør som vi gjorde. Det er en absolut FORKERT opfattelse, vi bliver nød til at forstå at vi IKKE forstår børns opfattelse af verden – præcis ligesom vore egne forældre ikke forstod vores. Det eneste forfærdelige ved det hele er at udviklingen går hurtigere og hurtigere og det sætter pres på børnenes og, ikke mindst, de voksnes evne til at tilegne sig alt det nye – børnene klarer det med stor sikkerhed – problemet er de voksne som ikke kan følge med og efterfølgende bruger deres magt til at hæmme børnenes udvikling ind i den fremtid som retteligt tilhører børnene.
Vi kan også bare bygge huler og spyd og lære vores børn at jage vildt? Hvem ved, måske vi en dag opfinder hjulet?
Jeg er HELT enig i at man ikke bør sidde en hel dag foran en skærm for at spille (arbejde er noget andet), især ikke i en alder af 8 år. Men jeg er derimod dybt uenig i at det er et problem at de bruger dem, og bruger dem ofte.
Det er tydeligt at se at ‘du’ er utilfreds med at børn ikke leger i markerne men sidder foran skærmen, fordi det gjorde du som barn.. og ved du hvad? Jeg har det på samme måde, jeg elskede at lege i marken og bruge utallige timer udenfor, og jeg ærger mig over at mine brødre sjældent gør det samme… Men jeg ved derimod at det kaldes fremskridt. Hvis vi ikke kendte til fremskridt, så boede vi stadigvæk i huler, hvis endda det?
De børn der sidder med teknologi allerede i en alder af 2-3 år, bliver jo SINDSYGT skarpe til teknologi når de bliver ældre, og det er ikke kun godt, men også nødvendigt; fordi hvis du synes det går for hurtigt nu, så synes jeg du skal flytte ud i skoven, fordi det kommer til at gå ekstremt stærkt fra nu af. Teknologien vi har nu, er forældet om et par år.. Tablets? Hah’ der går ikke længe før det vi kalder tablets nu, ses på som den old-gamle Nokia vi alle havde.. Det estimeres at selvkørende biler kommer på markedet i 2016-2018… Det er allerede muligt indenfor 1 år… 1 ÅR!… samtidigt er der fundet måder at man kan fremstille kød, uden at slagte dyr.. Forestil dig lige 2025 hvor man sidder og spiser ‘falsk’ kød der smager ligeså godt, ikke skader miljøet nær så meget, ikke skader dyr, og er langt sundere.. Teknologi baby!.. Der går ikke længe, det lover jeg dig.. Og netop derfor er det vigtigt at netop denne generation af børn kommer til at følge godt med. Det dur ikke at de bremser teknologien, fordi de ikke ved hvordan den fungere, og dermed gør at firmaer må vente til der kommer nogle der ved hvordan.
Jeg er LYKKELIG over at mine forældre ikke sagde til mig: “Lad nu være at sidde med computeren og kom ud og leg med din pind og et cykel-hjul som VI gjorde da vi var børn” (eller noget i den stil)… Fordi så var jeg ikke så teknisk kyndig som jeg er i dag, og jeg ville ikke have kunne følge med.. (+ jeg ville ikke have det erhverv jeg elsker) .. Det er vigtigt at man ikke går med skyklapper fordi man ikke ser sin egen barndom i sit barns.. Det kommer du ALDRIG til, hvis du lader dit barn følge med.. Du kan, ved tvang.. men lad dit barn følge med udviklingen og du vil INTET kunne genkende. Intet. Det du synes var moderne og high-tech da du var barn, er intet i forhold til det dine børn oplever.. Vi havde fandme ikke smartphones eller tablets da jeg var barn.. og jeg runder kun de 20 år her om et par dage.. Jeg er langt fra at have børn, så det bliver HELT sindsygt når jeg endelig får nogle.. så er min gamle HP stationær med 56MB ram, som jeg fik som 10 årig, jo noget ukendt og fremmed for dem.. Allerede nu er den jo helt forældet, og den er kun 10-11 år gammel..
lad nu være at begrænse dine børn.. det er ødelæggende.. Du kan SLET ikke forestille dig hvad der kommer til at ske i fremtiden, så det er vigtigt at lade dem forberede sig selv.
For et år siden lagde jeg et kortere svar på denne tråd. Min bekymring ligger alene på børnenes synsudvikling fordi alle de nuværende typer af pixelleret skærmpræsentation visuelt set er potentielt skadelige. Dels må de formodes at provokere til nærsynethed, dels forskruer de den naturlige udvikling af godt 3D-syn. Da synet er ansvarlig for styring og planlægning ALLE vores bevægelser er der en hård pris at betale ved ikke at bruge tid nok på at lære at håndtere den fysiske virkelige verden. Svensk arbejdsmedicin har kastet henved 100 millioner i at undgå sygefravær pga skærmarbejde for voksne, og der er fundet klare sammenhænge med synsfunktioner. Det kræver nogen omtanke at udnytte den moderne teknologi uden skadevirkninger, men det er der blot ikke megen fokus på.
Tak for din kommentar. Absolut en bekymring der er værd at tage alvorligt!
Hej Camilla.
Jeg giver dig fuldstændig ret, jeg har selv 2 børn (3 år og 5 år) og jeg føler bestemt at Ipad’en o.lign har taget overhånd, og derfor har vi lavet strenge restriktioner på deres brug af alt teknologi. Inklusiv fjernsyn!
Men det er desværre ikke kun børn, der begynder at få denne tendens af sig selv, men nærmere noget de lærer af deres forældre.
Til det vil jeg gerne nævne dette læserbrev jeg kom med efter endt sommerferie i år sammen med hele familien (12 mennesker med alder fra 2 år til 60 år!)
———————————————————————–
Overskrift:
Vindere og tabere
Brødtekst:
Vinderne er mobilproducenterne og teleleverandørene.
Taberne er dig og mig..
Efter 14 dages ferie sammen med hele familien, så står jeg tilbage med en masse spørgsmål og en stor frygt for hvad fremtiden bringer.
Kan livet overhovedet fungere hvis ikke der er Wifi eller mobildækning?
Skal selfien tages istedet for at nyde øjeblikket sammen med de næreste?
Er det sjovere at spille på telefonen?
Skal du snappe med dine venner istedet for at snakke med os?
Er jeg skør, blot fordi jeg ikke vil “tagges” på et billede??
Da jeg som barn lå på camping med mine forældre, der legede jeg sammen med andre børn, fiskede med min far og lavede mad med min mor. På alle måder var vi sammen med hinanden.
Hvordan bliver den næste generation påvirket af nutidens tendenser? Ender vi med en generation af usociale mennesker, som hellere vil snakke igennem Facebook og ikke de nærmeste om noget simpelt og basalt som vind/vejr ??
Og hvis nogen spørger til min alder, så er jeg 26 år 🙂
Hej Mike
Tak for din kommentar og det medsendte læserbrev. Du har helt ret – det er en tankevækkende kultur der er under udvikling. Jeg tror ikke det er muligt at bremse den for ældre børn, men du gør fornuftigt i at begrænse skærmbrugen for dine stadig små børn. For de lidt større børn, teenagere og voksne er det et nyt socialt sprog, som stadig ikke er indarbejdet “se mig, jeg er på Facebook/instagram/snapchat – så eksisterer jeg”. Jeg tror det bliver mere raffineret med årene, men vil stadig eksistere som noget vi hele tiden skal forholde os til: vælger du at være online eller ej, lige i dette minut? Vælger du det analoge samvær frem for det digitale? Der er ikke nogle lette svar, desværre.
venlig hilsen
Camilla