Skilsmisse og sammenbragt familie: hvad med juleaften?

Fie på 12 år er træt af, at hendes forældre ikke kan finde ud af julen – endnu engang.

Den kommer til at minde om resten af året, hvor hun har følelsen af at være en kostbar præmie som de står og river i fra hver sin side.

Sådan har det været de sidste 5-6 år, siden forældrene blev skilt, og senere fik nye kærester (med hver sin børneflok). Det er en en svær balance at få tilgodeset alles behov i sammenbragte familier – og det er tit de voksnes behov der kommer først…

Fie fortæller:

“Jeg er så træt indimellem, men jeg må aldrig være alene hjemme hos min far. Fordi jeg kun er der 5 dage ud af 14, vil han have at vi skal være sammen hele tiden og siger at det jo bare er fordi han har savnet mig sådan. Jeg vil bare gerne have lov til at slappe af på mit værelse med computeren. Og i julen er det endnu værre…”.

Sammen med sin mor henvender Fie sig til mig, fordi de gerne vil have nogle råd til at skabe en god jul for Fie og hendes lillesøster på 8 – selvom forældrene har det svært med hinanden. Christina, Fies mor, er også påvirket af situationen. Hun føler sig usikker på hvordan hun skal gøre i forhold til både børnene, sine egne reaktioner og eksmanden.

Hvis behov handler det om?

Når det gælder jul, fødselsdage og konfirmation kan voksne gå helt i barndom. Bestemte dage bliver tillagt en enorm betydning, fordi de fleste af os er vokset op med at “sådan er det bare”. Familierne samles, der udveksles gaver og mærkedagen bliver en fremvisning af den velfungerende familie.

Men er det også dit barns behov at gøre tingene lige præcis som det altid er blevet gjort i jeres familie siden tidernes morgen? Ikke nødvendigvis.

Prøv at kigge indad, og se på hvor meget der handler om at DU føler dig som en fiasko som mor/far hvis du ikke  er sammen med dine børn på disse vigtige dage? Du har mange andre muligheder for at skabe dejlige stunder sammen med dem, resten af året.

Styrer dit indre barn?

Dine børn reagerer fordi de kan mærke din – eller den anden forældres – smerte over ikke at “have dem” i julen, til nytårsaften eller på andre tidspunkter. De reagerer ikke fordi det gør en kæmpestor forskel for dem, om julen bliver fejret med sushi eller and med fyld.

Det vigtigste for børn er at opleve glade forældre, der kan give slip og lade barnet nyde samvær med den anden familie. Og vide at du/din eks sørger ordentligt for sig selv.

Forældre der handler mere ud fra deres eget indre barn, end ud fra hensynet til det fysiske barn foran dem siger “åhhh, lille skat – mor kommer til at savne dig SÅ meget i aften…. jeg gider ikke lave noget julemad, når I ikke er her, vil bare sidde og se nogle film på Netflix”.

Det kan godt være at man på den måde tror at kærligheden udtrykkes (jeg savner dig=jeg elsker dig). Men det er ikke det budskab dit barn hører. Hun fanger det underliggende budskab: “hvis jeg nu er for glad henne hos far, svigter jeg mor”.

Barnet bliver et redskab i de voksnes konflikter med hinanden, i stedet for at være synlig som et lille menneske med egne tanker, følelser og behov. Hver forældre mener at have den korrekte fortolkning på barnets behov, eller glemmer dem helt når egen vrede, “det har jeg ret til”, sårethed eller sorg midlertidigt klipper forbindelsen til den voksne tankegang.

Hvad er den bedste løsning?

Selv når der er et acceptabelt, eller ligefrem velfungerende, samarbejde mellem forældrene kan barnets behov stadig forsvinde i alle de gode hensigter.

Hvordan ville du selv have det, hvis alt i dit liv skulle være dobbelt op? To juleaftener, to konfirmationer, to sommerferier, to fødselsdage – for ikke at tale om alle arrangementerne hos de to familier, bedsteforældre etc.

Budskabet kan sagtens sælges til dit barn “ejjj, hvor er det dejligt…tænk at du får dobbelt så mange julegaver og kommer meget mere på ferie”. Men  hvornår bliver der plads til den tomme tid, til at kede sig og bare hænge ud med vennerne når man har lyst?

Løsningen er ikke – som jeg oplever i mange svære skilsmissesager – at reducere barnets samvær med den ene af forældrene til stort set ingenting.

Nej! Det handler derimod om at give slip på din “ret” som forældre til at få de helt særlige oplevelser med dit barn. Måske skal du i år være den kedelige mor eller far, der ikke tager barnet med på en eksotisk udlandsrejse men bare hygger derhjemme i haven…fordi rejsen sker med den anden forældre. Og på samme måde med juleaften og konfirmationen: er det for dit barns eller din egen skyld at der afholdes to identiske arrangementer?

Sådan gør du

En række gode råd:

  • Tag en grundig snak med dit barn (tilpasset alderen) – og find ud af hvilke juletraditioner der især er vigtige for ham/hende. Og husk: spørg IKKE “hvor vil du gerne holde jul, og hvor vil du være?”. Det er altid de voksnes beslutning. Men det er vigtigt at vide hvad dit barn allermest ser frem til, ud over gaverne. Er det legedagen i pyjamas 1. juledag, eller er det julefrokosten hos moster Anna, hvor alle fætrene og kusinerne også kommer? Du kan blive overrasket over, hvad det egentlig er der betyder noget –  måske noget helt andet end du tror…
  • Spørg også “hvad synes du er sværest ved at være delebarn i julen”?..og husk kun at lytte. Ikke bortforklare, modsige eller undervurdere.
  • Udvis storsind og fleksibilitet overfor din ekspartner: husk..der er ikke noget der hedder “jeg har ret til”, men derimod “vores barn vil få glæde af….”
  • Børn bliver ældre – husk at behovsafstemme år for år!
  • Lav nye traditioner hvis du ikke har dine børn selve juleaften..hvad med en indisk Bollywood-lillejuleaften: flotte farver, dejlig indisk mad og anderledes musik..? 🙂  Og når du er alene – find ud af hvad der skal til for at du kan glæde dig over en aften enten i andres selskab eller alene…d. 24 eller nytårsaften er en aften som alle andre, og har kun den betydning du selv vælger at lægge i den.
  • Hvis du har børnene: ring, Skype eller SMS med den anden forældre i løbet af aftenen, så der ikke er helt lukket.
  • Hjælp jeres børn med at købe eller selv lave gaver til den anden forældre og hans/hendes familie – ingen kan lide at komme tomhændet, og det sender et positivt signal.
  • Lad være med at overgå hinanden i gaveræs. Snak sammen om ønsker, og bliv enige om at fordele det. Og giv ikke barnet noget som KUN må blive hos dig. Så er det ikke en gave til dit barn, men udstyr til dit eget hjem du har indkøbt! Gaver er noget barnet selv bestemmer over.
  • Meld fra til arrangementer, hvis du kan se at jeres børn ender med at skulle afsted næsten alle julens feriedage. (Også selvom din ekspartner ikke tager det samme hensyn).

Jul handler om fred, glæde og samhørighed. Du kan være med til at skabe det med dine handlinger, også selvom du oplever at din ekspartner ikke gør det samme. Lang ikke ud, men vis en positiv hensigt og prøv ligeledes at se den gode intention hos den anden 🙂

Fie og hendes mor fik, efter vores lange snak, nogle idéer til hvad de skulle arbejde videre med. Fies mor Christina aftalte at hjælpe Fie med at sige til hendes far at hun gerne ville være hos ham – men ikke ville med ud til hans familie mange af juledagene, og gerne ville have lov til at slappe af på værelset i juleferien også.

Christina bakkede op ved at melde fra til nogle af de julefrokoster der var planlagt i hendes og hendes nye kærestes side af familien, så Fie og lillesøster fik hjemmetid dér. Og hun aftalte med en veninde at de tog på wellness-weekend henover julen..så Fie kunne vide at mor havde det rigtig godt.

Hvordan løser I det i jeres familie – og hvor er udfordringerne? Kommentér meget gerne 😉 Og læs eventuelt mit tidligere indlæg om jul og konflikter i familien (voksne børn og forældre).

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This