Creative people need time to just sit around and do nothing

Austin Kleon

Lige om lidt er det forår (forhåbentlig…) – og spirer der har ligget under jorden en hel vinter begynder at titte frem. Langsomt folder de sig ud, og man kan se hvad de ender med at blive til. Men pausen har været nødvendig, for at gøre klar til næste skridt.

Også min blog har ligget i dvale, men under jorden har der stadig været bevægelse. Idéer, tanker og et klart fokus har samlet sig sammen – og nu er tiden inde til at dele det med dig, der forhåbentlig stadig har lyst til at læse med.

Fokus er: “Hvordan får du stærkere og mere velfungerende relationer til de vigtige mennesker i dit liv?

Der er mange blogs, artikler og bøger, der skriver om kernefamilie-livet med yngre børn og forældre. Det er ikke her mit fokus er. Vi er nemlig lige så meget børn af en familie, når vi er 37 år, har forældre i 60’erne og voksne søskende.

Det holder aldrig op med at være vigtigt at kunne trives både med familien, venne-netværket og arbejdskollegerne. Faktisk er det hele fundamentet for, at du føler at du har et godt liv!

Børn – både de små, tweens og teenagere – vil helt sikkert dukke frem i nye indlæg, men også her vil det handle om hvordan den gode relation i familien styrkes.

OBS: I løbet af de næste 4-5 uger vil jer der er på min mailliste opleve at få en del mails i indbakken om nye indlæg, da jeg både skriver nye indlæg og opdaterer gamle. Men derefter vil det lande på et fast leje med ca ét indlæg om ugen. Så hav tålmodighed, og bliv hængende. Tak 🙂

Der bliver også lagt link ud på Psykologvidens Facebook – og Instagramsider når der er nye indlæg.

Du ønskes en rigtig dejlig forårsdag 🙂

Venlig hilsen Camilla

Shares

Pin It on Pinterest

Share This