Hvem har det klogeste og sødeste barn?

Du har sikkert – som alle andre forældre – prøvet at sidde i en hyggelig sammenhæng med gode venner, hvor en uskyldig bemærkning om noget dit barn har gjort eller sagt lynhurtigt bliver trumfet af en historie om vennernes børn. Deres barn er lige en tand længere fremme, går i en heeelt fantastisk skole, bliver kimet ned af legekammerater hver weekend og har i øvrigt også læst alle Harry Potter-bøgerne som frilæsning i 1. klasse.

Løsningsmodeller – inden du går amok

Her kan du vælge to måder at reagere på: (Men med stor sandsynlighed vil du kunne mærke irritationen syde inde i dig uanset hvad!) Enten kan du:

1) Kaste dig ind i kampen, og derefter stopper enhver form for gensidig lytten. I skiftes til at forsøge at overgå hinandens historier én for én.

2) Anerkende modpartens behov for at dele sin glæde over sit barn, og udbryde gentagne gange “ja, det lyder søreme rigtig flot/spændende/exceptionelt fremmeligt”. Herefter lægger ping-pong dialogen sig forhåbentlig, og I kan få samtalen drejet ind på mere relevante voksenemner. (Dine frustrerede følelser må du få på plads igen sammen med din bedre halvdel, når i sidder i sofaen derhjemme;-)).

Beskriver du dit barn rigtigt?

Desværre stopper den ikke helt dér. I den allerkærligste hensigt kommer du – både i konkurrencesnakken og sammen med dine nærmeste – ganske givet til at sætte nogle etiketter på dit barn. Den ene er  på en bestemt måde, er hurtig til at tale, fange tingene eller meget nysgerrig, mens dit andet barn er mere følsom, har sværere ved det boglige, er mere usikker på nye ting. Listen er uendelig.

Du snakker med bedsteforældre og andre familiemedlemmer, der sammen med dig kan være med til at bygge historien op omkring at dit barn er på en bestemt måde. I fortæller hinanden om episoder der bekræfter oplevelsen.

Tror du på, at det vil/kan ændre sig, eller bliver barnet altid ved med at være på den måde..også som voksen?

Vær nysgerrig overfor dit barn

Vennerne vil gerne overgå dig i beskrivelserne, bedsteforældre bakker din egen verdensopfattelse op – ingen over eller ved siden af lille Noah (undtagen hans søskende, selvfølgelig). Og med begge typer samtalepartnere er det let at falde i fælden. For at kunne beskrive guldklumpen kan du ikke undgå at sætte nogle ord på hans personlighed, færdigheder og mulige fremtidsudsigter.

En god måde at tale om sit barn – og de andres børn! – kan derfor være at flytte sig væk fra vurderinger og betegnelser, og i stedet være nysgerrig på:

  • hvad kan lille Noah godt lide at lave lige nu? Hvad synes han er sjovt, og hvad laver han sammen med venner, søskende og dig? (Vær obs på at det IKKE bliver til indirekte pralen af hans færdigheder her)
  • Hvordan har I det sammen som familie…hvilke tvivl, tanker, glæder og udfordringer er der?
  • Har du (som forældre) nogle tanker, drømme og bekymringer for dit barn, som vil være rart at dele med andre voksne? Måske kan de endda genkende følelsen, og give brugbare erfaringer.

At turde være sårbar giver samhørighed

Hvis du du åbner op, med spørgsmål, usikkerhed, undren, glæde – og møder den anden på samme måde – vil I få en langt mere givende snak om livet som forældre. Ingen konkurrence, kun fælles udvikling.

Og samtidig vil jeres børn få den kæmpe gevinst at de ikke bliver fastlåste i bestemte roller, men derimod får lov til at have en identitet der flytter sig med hvert udviklingsspring.

Win-win for alle parter! 🙂

……………

Kommentér gerne, eller del indlægget hvis du kender nogle der kunne få glæde af at læse det.

(Indlægget er oprindelig fra marts 2013, men er redigeret og genudgivet i juli 2017)

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This