www.psykologviden.dkGræsset er altid grønnere hos naboen

To aber sidder i hver sit bur, og skal række en sten tilbage til forskeren foran buret. Stemningen er stille og rolig. Abe X lægger stenen i forskerens hånd, og får som belønning et stykke agurk. Han gnufler glad og fro på sin agurk, og synes det er en lækkerbisken. Abe Y venter i sit bur, og er klar til at række stenen ud da det bliver hendes tur.

Men til belønning får hun en vindrue, hvilket for aber står langt højere på guf-top10-listen end agurker gør. X ser på, men reagerer ikke nævneværdigt. Først da han har fuldført sin opgave, og får endnu en agurk bliver han muggen. Agurken kastes ud af buret, og der kommer lyde af utilfredshed. Y får atter en vindrue, efter at have udført samme opgave. Hun nyder den synligt.

www.psykologviden.dkDa tredje runde går i gang, får X igen serveret en agurk. Men denne gang er han seriøst utilfreds: agurken smides ud, der ruskes i buret, skriges højt – ingen er i tvivl om vreden. Y kigger på, og får sin vindrue. (Og mon ikke hun ser ret selvtilfreds ud..?).

Kender du det fra dig selv?

Hvordan har du det, når du har lagt en stribe billeder ud fra jeres sommerferie på Strandlyst Camping – med krabbefangst, grill og et par solnedgange? Sikkert rigtig rart indeni…det var en god (og billig) ferie, med dejligt vejr.

Et par timer senere ser du kollegaens fotos fra 3 ugers ferie i Caribien; dykning med www.psykologviden.dkhavskilpadder, eksotiske drinks og Bounty-strand med hvidt sand og palmer. Hvad gør det nu ved din egen oplevelse af din ferie? Føles den lige så fantastisk som før..?

Jagten på det gode liv

Frans de Waal fortæller i sin Ted Talk om abe-eksperimentet, som viser at (selv) dyr er opmærksomme på, om andre har ressourcer der er bedre end deres egne. Det har lige fra dyrearternes oprindelse været nødvendigt for overlevelse at kunne spotte, hvor man skulle holde sig til for at få den bedste næring/sikkerhed eller bedste partner. Social sammenligning startede således allerede for mange millioner år siden.

Selv i en bevidsthed der på mange punkter er meget mere primitiv end menneskets, er en evne til at bemærke ”dem der har noget der er bedre end mig – det er uretfærdigt”.

Så ethvert dyr vil været styret af følgende retningslinier: “hvis du kan se en gruppe der har bedre ressourcer end dig, kan du prøve at fedte dig ind hos dem eller skræmme dem væk med magt. ”Du har kød, jeg har ikke…lad os blive venner/kæmpe””. (=Enten deler du med mig, eller hvis du kigger væk, kan jeg nå at stjæle det).

Hvad gør misundelse ved dig som menneske?

I USA har forskning vist, at langt flere unge end for bare én generation siden lider af mentale problemer: stress, angst eller depression. Selvmordsraten er steget, selvom USA er et af verdens rigeste lande. Også blandt de voksne ses større antal med manglende livslykke.

Måske er det bare fordi vi er mere opmærksomme på det nu, i forhold til før. Eller fordi der er økonomisk krise i samfundet, med højere arbejdsløshed og belastet familieliv.

En anden grund kan være, at mennesker altid reagerer voldsomt på følelsen af ulighed. Det gør ikke nogen forskel hvor meget du tjener, hvis du hele tiden sammenligner dig med andre der tjener meget mere! Det gør det umuligt at finde ro med dit eget liv.

Har du hørt om Robin Hood-indexet? Det er en undersøgelse, som viser at de boligområder hvor der er størst forskel på folks levestandard har mest vold og kriminalitet. Hvis du er sammen med andre som dig selv, uanset indkomst, er der ikke noget at slås om.

Sociale medier og stress

Frem til for bare et par hundrede år siden vidste du kun dét som du selv kunne se, eller som blev fortalt af naboen. Hvis vi hopper frem til nutiden, bliver det helt uoverskueligt.

Sekund for sekund tæppebombes din hjerne med informationer der alt sammen kan bruges til at sammenligne dig med de andre. Sammenligningerne laves på mange niveauer: veltrænet krop, social status, udseende, spændende job og/eller masser af penge. Hot eller yt?

Du kan – slipper faktisk ikke for at- sammenligne dig selv med alle og alt: hele tiden, alle steder. Din smartphone smutter op i hånden ved hver lejlighed, på kontoret står PC’en foran dig , og derhjemme i sofaen er det nemt lige at se Facebook på Ipad.

Din hjerne er udviklet til at lægge mærke til forskelle, og vil hele tiden reagere på dem. Husk: Kun dem, der var i stand til at skrabe de bedste ressourcer til sig overlever, både i stenalderen- og nu. Men uanset hvad der sker af godt i dit liv, vil der altid være nogle der har det bedre. Du får dem hele tiden smækket i hovedet: filmstjerner, reality-kendisser, sportsstjerner – eller bare veninden, der har styr på sit liv.

Kan du hoppe af igen?

Det er ikke muligt at skrue tiden tilbage til hulemalerierne. Strømmen af viden om alle andres liv er kommet for at blive. Det eneste der kan ændre sig, er den måde du forholder dig til det.

Som én af grundlæggerne af  den psykologiske retning ”Acceptance and Commitment Therapy”  har Steven C. Hayes igennem mange år formidlet følgende budskab: DU skal finde frem til DINE personlige værdier.

Hvis du er åben og fleksibel følelsesmæssigt, vil du finde ud af at der kan være mange måder at være lykkelig… Selvfølgelig skal de basale behov være opfyldt: mad, gode relationer, varme, et trygt sted at bo osv – men hvornår stopper jagten på at det hele tiden kan blive “lidt” bedre?

Prøv at:

  • være bevidst om både dine egne og andres følelser
  • stille spørgsmålstegn ved din egen misundelse
  • overveje om det er godt for dig hele tiden at være online?
  • se verden fra andres perspektiv,
  • skabe en mere accepterende, mindful og værdibaseret verden ved at leve efter dine egne værdier, og støtte andre i at leve efter deres.

Start NU, med din familie, dine nære omgivelser  – og se om du på din egen måde kan bidrage til at formindske åbenlyse uligheder i dit nærmiljø..Fx ved at være frivillig i en hjælpeorganisation eller blive voksenven for et barn.

Hvad gør du selv nu – og hvad tænker du om ovenstående artikel..kan du genkende noget? Læs også om stress i hverdagen – og hvordan du giver slip på din smartphoneafhængighed 🙂

(ovenstående artikel er inspireret af dette blogindlæg af Steven Hayes)

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This