“Mig – nej, jeg går da slet ikke op i hvad andre tænker om mig! Jeg er cool…”

“Jeg er dummere end alle andre”

Har du oplevet at lade være med at gøre noget, fordi du allerede på forhånd har vedtaget “det kan jeg ikke finde ud af”? Eller mærket det kriblende ubehag i hele kroppen, mens du snakker med en gruppe mennesker; “de synes sikkert jeg er enormt intetsigende…lige om lidt vender de sig om og snakker med nogle andre”?

Tanker som ovenfor har vi allesammen. Men det der gør forskellen, er hvor meget de får lov til at styre. Kværner de inde i hovedet hele tiden, og påvirker dine handlinger i en grad hvor du bliver hæmmet af det – eller kan du godt tænke “arhh…vrøvl – nu kører jeg videre derudaf, så går det nok” ?

Hvis du hører til den første kategori, har du sikkert ofte tænkt på hvordan du kan give slip på kværneriet og bare føle dig afslappet. Første skridt er at gå på opdagelse efter tankernes oprindelse.

Hvor kommer det fra?

Den engelske psykolog Melanie Fennell beskriver i bogen “At overvinde lavt selvværd”  grunden til at du ikke har særlig høje tanker om din værdi for andre mennesker: du er så fyldt op af bestemte idéer om dig selv (som i eksemplerne ovenfor), at du kommer til at tro at det er sandheden. Det opleves som et faktum, men er jo egentlig bare en formodning du selv har lavet.

Det kan være så svært at gå rundt med de tanker om sig selv, at mange oplever tristhed, selvkritik, vanskeligheder med at sige fra og stå ved egne beslutninger – og ikke mindst føler sig mindre berettiget til at blive elsket/accepteret af andre. Kort sagt; et liv der rummer mange flere svære følelser, end det dybest set behøver at gøre.

Er idéerne om dig selv dukket op ud af den blå luft? Nej, selvfølgelig er de ikke dét! De kommer som følge af alle de oplevelser og erfaringer du har samlet sammen igennem livet. En meget forudsigelig, men ikke desto mindre ret trist pointe, er at gode erfaringer op igennem livet som regel giver et godt syn på dine egne evner – mens negative erfaringer ender ud i massive mængder selvtvivl, selvkritik og usikkerhed. Det er jo i sig selv logik for burhøns, men er stadig et temmelig bredt statement. Hvad kan du bruge det til?

Dét, der er vigtigt for lige præcis DIG er at finde frem til, er hvilke erfaringer der igennem livet har fået dig til at beslutte “jeg er ikke lige så meget værd som alle de andre, jeg er dum/grim/intetsigende/pinlig” ..Kan du selv fortsætte listen med dine egne sætninger? Hvis de dukker frem, så find et privat sted at skrive det ned. Du skal nemlig bruge dem som udgangspunkt for en tur tilbage i dine tidlige oplevelser.

Hvordan udvikles et lavt selvværd

Tidlige erfaringer:

  • Oplevelser, familieliv, livsvilkår, kontakt med andre – som altsammen er med til at forme din personlighed. 
  • Bundlinien: du kommer frem til nogle bestemte udsagn om dig selv, som hænger sammen med erfaringerne (som ovenfor) Fx: “jeg er ikke lige så meget værd som andre, jeg er ikke en person andre kan elske, jeg er ikke attraktiv..”
  • Strategier eller leveregler, der er baseret på bundlinien. Fx ” jeg skal være perfekt, fordi ellers opdager de andre hvor værdiløs og kedelig jeg reelt er / jeg skal altid være ubetinget sød ved andre, fordi det er den eneste måde jeg kan få dem til at ku’ li’ mig/ hvis jeg råber højest, er der ikke nogen der bemærker at jeg ikke ved noget”.

Hvad vedligeholder de negative tanker om dig selv: 

  • Hver gang dine leveregler kommer til kort – hvor du risikerer at opleve reel afvisning, tab af kontrol og rent faktisk at begå en fejl. Ikke særlig rart, når alt nu handler om at undgå disse situationer! 
  • Når dine negative forventninger bekræftes: “ja, selvfølgelig sagde hun nej til at gå på café med mig/ chefen roser mig bare på arbejdet fordi han skal, det kan ikke passe at det var godt/der er ingen der kommenterer mine opslag på Facebook, det må være fordi de er ligeglade med mig”… osv osv. Hele denne tankeproces kommer gang på gang til at bekræfte bundlinien og dine vedtagne leveregler.

Hvad kan de tidlige erfaringer være?

Læsere af tidligere indlæg her på bloggen har sikkert bemærket at der er meget fokus på forældrenes betydning for hvordan man trives, også i voksenlivet. Og det har også indflydelse, men ikke alene. Følelsen af ikke at kunne leve op til de normer og drømme som dine forældre har sat op, er én ting: det kan medføre leveregler som “jeg har skuffet dem, jeg er ikke god nok” – og det føres videre til alle mulige andre situationer i livet. Ligeledes hvis du ikke har følt dig elsket og accepteret som lige præcis dig…så er det vist ret logisk hvilke leveregler der kan dukke frem som resultat af det!

Ud over forældrene er der også mange andre betydningsfulde påvirkninger i opvækstårene. Først og fremmest skolegangen og kammeraterne. Rigtig mange mennesker der kommer til psykolog på grund af problemer med lavt selvværd, har en forhistorie med mobning i skolen. Hvis du har oplevet mange år med følelsen af at være psykisk, socialt og fysisk “kikset”, er det en historie om dig selv som er rigtig svær at ryste af i voksenårene. Hvorfor skulle andre voksne tænke på en anden måde end kammeraterne eller lærerne i skolen gjorde? (Ofte er børn der er sårbare i skolen også børn der har udfordringer på hjemmefronten).

Jamen, jeg har jo bare været helt almindelig…

Når du tænker tilbage på din opvækst, kan det være at du ikke som sådan kan udpege nogle særlig ekstreme begivenheder. Det var da sådan OK derhjemme, og skolen gik mere eller mindre acceptabelt. Men hvor var det egentlig rigtig rart? Hvis du er vokset op i en familie der ikke åbenlyst udtrykte kærlighed eller begejstring, og heller ikke havde en vennegruppe hvor du følte dig mødt med ubetinget accept…hvor skal følelsen af at være en person der har værdi for omverdenen så komme fra?

Kan du koge tankerne om dig selv ind til en enkelt sætning? “Jeg er…..” 

Så har du fundet frem til det syn på dig selv, som styrer stort set alle dine handlinger i forhold til livet og andre mennesker.

Lige nu går du rundt og samler erfaringer sammen, der altsammen er med til at styrke din idé om at bundlinjen er den skinbarlige sandhed. Men kunne det være muligt at ændre på det?

Læs videre i næste blogindlæg om hvordan du kan arbejde videre med – og udfordre-  dine fasttømrede begreber om dig selv. Du skal dog ikke forvente nogen “sådan løses det i 5 skridt” liste 😉 Der kommer idéer, øvelser og inspiration- men det er DIG der skal gøre arbejdet…

Et tidligere blogindlæg handler om, hvordan de indre forældrestemmer kan være blevet til de sætninger der styrer dit liv. Hop gerne tilbage og læs det igen her.

Kommentarer, indspark og spørgsmål er som altid hjerteligt velkomne;-)

(kilde: Melanie Fennell og kognitiv terapi generelt)

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This