"Don't mess with me!"

“Don’t mess with me!”

Fyldt med vrede

Det bobler af irritation, frustration og tanker i hele kroppen, når du husker på de sidste samtaler med dem der egentlig burde være dine allernærmeste. “Hvorfor siger han ikke undskyld…hvad bilder hun sig ind, at blande sig i mit liv på den måde…han er bare helt ligeglad, han taler alligevel kun om sig selv og sin forp..nye familie”.

Det er ikke rart, vel? En amerikansk bog “Healing from Family Rifts”  citerer et gammelt ordsprog: “at leve med vrede er ligesom at tage gift, og regne med at de andre bliver syge”.

Vrede tanker sårer dig selv meget mere, end ham/hende du er vred på – som måske ikke engang er klar over hvordan du har det. Vrede er ikke noget man tænker rationelt over; i stedet bliver det til en række af You-Tube videoer sat på uendeligt replay.

Hver film sætter sit eget aftryk, men hver gang du ser den for dit indre øje spænder hele kroppen op, glæden forsvinder – og ikke mindst energien til at være til stede i livet her og nu.

Konflikterne hober sig op

Som regel er den sidste konflikt – og bruddet – kun toppen af isbjerget. Der har været mange år med små og store konflikter indtil da, måske følelsen af aldrig at være blevet set og hørt..og pludselig er der et eller andet der sætter eksplosionen i gang.

Du bliver selv overrasket over din reaktion, men er stadig så vred at det ikke virker som en mulighed at tale sammen igen.

Samler du på uretfærdigheder, eller kan du lade dem løbe igen? For nogle bliver det et livslangt mønster at huske (alt for længe) på de situationer hvor andre har gjort noget mod dem der var:

  • overflødigt, uretfærdigt, tankeløst eller ondt
  • et svigt eller tegn på manglende interesse/omsorg

Vreden genopleves gang på gang, også selvom du siger højt til andre at du forlængst HAR givet slip på den – og da slet ikke tænker på det mere. Men hvorfor er det egentlig så ufatteligt svært bare at lade alle de der følelser der forgifter dit liv og dit sind flyde ud med badevandet?

Hvad skal vrede gøre godt for?

Fordi dét at være vred føles som den eneste vej mod at “få udlignet” den uretfærdige behandling du har været udsat for.Hvis du giver slip på vreden, bliver du efterladt alene med tristheden, såretheden og svigtene. Vrede giver håb om en skønne dag at få retfærdigheden til at ske fyldest, eller at få ret.

Men hvor stor er sandsynligheden egentlig for det? Hvis konflikten med dine allernærmeste slægtninge har bygget sig op igennem mange år, vil hverken deres eller din adfærd ændre sig særlig meget – medmindre én af jer får en “åbenbaring” (fx alvorlig sygdom eller andre livskriser der skaber akut ønske om forsoning). Det kan blive en lang ventetid – på undskyldningen der aldrig kommer.

Hvad gør vreden ved dit liv?

Jo mere du hænger fast i den dybt uretfærdige behandling forskellige familiemedlemmer har udsat dig for, jo sværere vil du få ved at skabe tætte forhold til de nye mennesker i din tilværelse.  Tristheden og de sorte skygger vreden fører med sig, kommer til at virke som en straf du bærer med dig ind i det liv du selv har valgt som voksen. Og vigtigst af alt: du får ikke arbejdet med sorgen. 

Det gør nemlig forbandet nas at måtte erkende, at det forhold du kan se din partner, dine venner eller kolleger har til deres familie, aldrig bliver dit. Du skal sige farvel til drømmen om at blive set, hørt og forstået som det menneske du er – og leve med at der er nogle derude i verden (eller hinsides denne verden) som ikke var der da du havde brug for det.

Vreden bremser den proces, og forhindrer dig i at finde ro med tanken “ok, sådan var det altså – men hvad er det, der gør mit liv meningsfuldt her og nu”? Svigtet/bruddet med din familie skal ikke have lov til at være et åbent sår i resten af dit liv..men hvordan kommer du videre?

“Healing from Family Rifts”  foreslår følgende metoder til at give slip på vrede og bitterhed:

  • Bemærk om vreden er blevet en dårlig vane, du ikke tænker over mere. 
  • Kommer du til at blande mennesker fra din fortid og din nutid sammen (og dermed får holdt liv i vreden)? Fx en chef der opleves som meget nedladende, fordi han ligner og taler som din far gjorde engang?
  • Anerkend at du ikke kan kontrollere dem der har afvist dig eller behandlet dig dårligt (- uanset at du er vred, får du stadig ikke det du har brug for!)
  • Får vreden dig til at føle dig stærk? Prøv at lægge mærke til, hvad din ægte styrke, kraft og positive egenskaber består af, også uden at være vred.
  • Læg mærke til, hvilke signaler i omverdenen der udløser vrede. For eksempel kortvarigt at føle dig udenfor i forhold til din partner og dine børn – ligesom du gjorde da du voksede op?
  • Brug teknikker fra kognitiv adfærdsterapi til at stoppe dine tankemønstre “hov, nu begyndte vredestankerne igen – jeg kan enten vælge at give dem opmærksomhed, eller vurdere om de virkelig er vigtige at tænke over lige nu”.
  • Hvad var din del i konflikten? Havde du nogle muligheder for at stoppe/undgå den, som du nu ved at du skal bruge næste gang ? Så tilgiv dig selv for, at det gik galt i fortiden og find ro i din viden om at det sker ikke igen.
  • Kan du give din familie og dig selv syndsforladelse? Ikke nødvendigvis så der skal være kontakt igen, men så tidligere forkerte handlinger kan få mindre betydning.
  • SÅ: Tilgivelse er godt, men bevidst glemsomhed er også en mulighed – for din egen skyld, ikke for de andres!!

Har du selv erfaringer med at arbejde med vreden- og hvad har det betydet for dit liv?

OBS: Hvis du syntes indlægget var brugbart, så meld dig på min mailingliste i boksen her til højre – eller på Facebook. Der kommer meget mere godt:-)

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This