I kølvandet på omtalen af FamilieFred har jeg i de senere uger haft samtaler med adskillige mennesker som håber at få vejledning “den anden vej”.

Enten har de slet ikke kontakt med deres voksne børn, eller en kontakt der føles som at gå på glasskår hele tiden.

Man kan komme til at træde bare lidt forbi, og så gør det ondt at blive mødt med vrede. Et typisk problem kan være den midaldrende kvinde der beskriver at en positivt ment kommentar til hendes voksne datters påklædning bliver opfattet negativt- og fører til en pause i kontakten.

Forældrene beskriver sig selv som uforstående og magtesløse overfor problemerne, og ønsker hjælp til at beholde en eller anden form for relation.

Alt er bedre end ingenting..eller- dog ikke helt, for som nogle siger “hvis jeg skal være så bange hele tiden når vi er sammen, er det ikke det værd”.
Er der nogle der har haft lignende oplevelser? Og hvordan kom du/I videre?

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This