I det sidste års tid har min kalender været fyldt til randen: nyt job, afslutning på krævende efteruddannelsesforløb, børn og familieliv. Indimellem har det føltes som at sidde på en rutchebane der suser derudaf..det kilder i maven, kan også være lidt sjovt – men noget inde i én selv skriger højt, og vil gerne af igen.

Mens jeg her i forårsmånederne har siddet i mange weekender (efter en lang arbejdsuge) og skrevet på min afgangsopgave har mantraet inde i hovedet været “når det er slut, SÅ begynder livet igen”. Midt i juni blev den afsluttende mundtlige eksamen godt overstået, men roen har svært ved at indfinde sig.

Det er som om følelsen af evig dårlig samvittighed er blevet kronisk: der er altid noget der kan gøres bedre, nogle mennesker jeg svigter ved at bruge tid på mig selv – fulgt af en en konstant indre uro og rastløshed.

Stress og travlhed

Det er gået op for mig, at det ikke kun handler om at jeg har travlt…men om hele den måde vi har valgt at indrette vores familieliv på. Samtaler med flere kloge veninder har gjort det tydeligt at det er et vilkår for de fleste familier: travlhed, uro, stress, følelsen af aldrig at slå til. To forældre der hver især har gang i et aktivt liv, to børn i en spirende teenage-alder hvor venner og fritidsaktiviteter fylder, men hvor de stadig har behov for meget voksenkontakt og praktisk hjælp.

Jeg savner ganske enkelt FORDYBELSE….ro, stilhed, nærvær i familielivet. Alt det vi tager på ferie for at finde sammen med hinanden, men som forsvinder lige så snart den hektiske hverdag tager over.

Familien som livsgrundlag

Familien er fundamentet for vores liv som mennesker, uanset konstruktionen: én voksen med børn, to voksne af samme køn med børn – eller den traditionelle kernefamilie. Det centrale er: hvad vil vi egentlig med hinanden? Er det kun en praktisk foranstaltning, eller er der rent faktisk en højere mening med at leve sammen?

Vi har et biologisk ansvar for vores børn, men derudover er vi som forældre også modeller for “det gode voksenliv”. Og skal vise dem gennem vores egne handlinger, hvordan nære og dybt betydningsfulde relationer til andre mennesker bygges op.

Find de gode stunder i din familie

Jeg er ved at genlæse bogen “Slow Family Living” af Bernadette Noll. I en af de sidste korte kapitler beskriver hun en øvelse, som sætter tanker igang (det gjorde den ihvertfald hos mig!). Den kan laves af dig selv alene, men bliver endnu mere interessant hvis alle i familien laver den hver for sig. Frit oversat efter bogen:

  • Hvornår føles det allerbedst at være sammen som familie? Lav gerne en liste med flere punkter.
  • Tænk på (og skriv ned) de tidspunkter, hvor du følte “Yes..det er lige præcis sådan her jeg synes vi skal være sammen som familie!”
  • Uddyb detaljerne: hvorfor var det godt, hvad lavede I helt konkret?
  • Hvad var det for en følelse, der fyldte hos dig i situationen?
  • Er der noget fra den situation, der kan gentages i dit/jeres hverdagsliv?

Bernadette Noll beskriver som eksempel hvor hun selv er allermest glad: en lang køretur med familien – alle er sammen i bilen, ingen skal noget andet, der er musik, spil, snacks, samvær – og mulighed for bare at slappe af og kigge ud af vinduet.

Det kan (delvist) genskabes derhjemme ved at hænge ud i samme rum, vælge at lukke alt udefrakommende ude..og bare have fokus på at hygge med hinanden med brætspil, bøger etc. Og ikke bruge mobil-medier der får den omkringliggende verden til at mase sig på.

Brug de små lommer af tid – til nærvær…

Det er måske ikke realistisk i en travl hverdag hvor alle skal afsted til håndbold og aftenskole, men mindre kan også gøre det. Bogen “Fringe Hours” af Jessica Turner er egentlig rettet mod voksne kvinder, der ikke synes de har tid nok til at gøre de ting de har lyst til. Det kan de fleste af os vist nikke genkendende til, men pointen i bogen kan også bredes ud til det helt almindelige familieliv: det handler om IKKE hele tiden at vente på at de der magiske 2-3 timers uafbrudt tid til samvær og afslapning dukker op, men at udnytte de små “frynser” af tid der dukker op indimellem. Og lade være med at fylde alle disse huller med vasketøj, to-do lister og indre stress.

Den halve time efter aftensmaden, hvor alle er samlet ved aftensbordet behøver ikke at blive brugt på at ræse hurtigst muligt hen til opvask, madpakker, putning etc etc. Det kan også være helt i orden at sidde og snakke lidt, mærke hvordan hinandens dag har været, få én af børnene på skødet og fornemme “nu er vi sammen som familie”.

Målet er ikke at blive klar til at sidde foran fjernsynet hurtigst muligt. Det er derimod at opdage de små lufthuller der skaber ro og fordybelse..både hos dig selv, og sammen med dine allernærmeste mennesker: din familie.

Jo flere traditioner I får skabt for den form for samvær i hverdagen, jo mere vil I alle komme til at opfatte det som en selvfølge – og savne dem hvis det glider ud igen. Det kan også være højtlæsning for selv store børn, rygmassage inden sengetid…alle kneb gælder 🙂 Held og lykke med det!

………………

Dette er kun første indlæg – der udspringer fra tanker som du kommer til at læse meget mere om. Jeg vil blive superglad for at høre fra jer der læser med: hvordan oplever I mulighederne for fordybelse i familien..og hvad gør I for at skabe det?

Læs evt også et af mine tidligere indlæg om familieliv og alenetid med dit barn. 

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This