Din 10-16 årige dreng bliver “høj” af at spille videospil- skal du blande dig?

Dit barn får samme følelse i hjerne og krop som en stofmisbrugers “sus” ved at spille udfordrende computerspil. Det er ikke en fysisk afhængighed, men hjernens belønningscenter stimuleres – og det fører naturligvis til et behov for at få den samme oplevelse igen. Og gerne i lang tid. Det udnytter spildesignerne helt bevidst!

Totalt opslugt.....

Totalt opslugt…..

Hvem er vigtigst- mor, far eller Xbox’en?

I forbindelse med mit arbejde kommer jeg ind imellem på besøg hos børnefamilier. Jonas på 12 år er rigtig glad for at spille, og kan næsten ikke løsrive sig fra GTA 5 for at snakke i 5 minutter. Vi snakker om, hvordan Jonas har det efter at hans forældre er blevet skilt.

Jonas fortæller at han helst vil være hos sin mor, fordi det er hende der har Playstation’en stående. Men hans far er ved at købe en ny computer, så det kan være at Jonas snart gerne vil ha’ flere dage hos ham. Det er bare irriterende at far blander sig i hvor meget spilletid Jonas må få – det gør mor ikke.

Kammeraterne kommer mest på besøg hos mor, og så spiller de hele eftermiddagen.Måske holder de lige et par pauser, men spillet kalder hurtigt igen. Jonas er glad for begge sine forældre, og hans tydelige prioritering overrasker mig. Ikke “hvem kan jeg bedst lide”, men “hvor kan jeg spille mest?”.

De usikre voksne

Hvordan er det hjemme hos dig? Sidder din (præ-)teenager og hænger foran skærmen hele dagen? Og hvad tænker du om spilleriet – er det godt eller skidt? I har sikkert haft diskussioner om, hvor meget tid de skal bruge..uden at du er helt afklaret med, hvad der er rigtigt/forkert.

Medmindre du selv er inde i videospils-universet, er det en verden der er svær at forholde sig til. Din rolle som voksen bliver politibetjenten, der hele tiden skal sige: STOP, ikke mere spil nu.

Hvad sker der i dit barns hjerne?

Videospil og onlinespil stimulerer en del af hjernen der hedder “striatum”. Her ligger belønnings-centeret og lysten til at tage en risiko.

Når spillet er svært og din teenager knokler koncentreret med at overvinde forhindringerne – også selvom det går skidt undervejs – udløses dopamin. Dette stof stimulerer striatum, og giver en rar følelse i kroppen.

Sammen med dopamin’en udløses også mere blod og ilt til hjernen, og det bliver lettere at skabe overblik over spillet.

Umuligt at sige stop

Har du nogen sinde undret dig over, hvorfor folk på et casino ofte bliver ved til alt er tabt? Scanninger har påvist at hjernen udløser mest dopamin når spillet er meget svært/går dårligt, mens mængden falder når det går godt.

Det kan være en forklaring på at det er svært at stoppe, fordi det faktisk føles allermest fedt i høj-spændings-situationerne.

Scanninger af spilleres hjerner har vist, at striatum gradvist vokser ved meget spil – og at følelsen af lykke dermed øges. (En undersøgelse fremfører dog, at det måske er dem, der i forvejen har et stort center for “belønningssøgende adfærd” der vælger at spille meget).

Handlinger der udløser dopamin kan bruges til at styre både rotter og mennesker i bestemte retninger – og videospil virker på samme måde!

Det er en hel videnskab: spillene er bevidst designet så “belønningscentret” bliver stimuleret, og spilleren får lyst til købe flere mønter, figurer mv i spillet.

Lærer de ikke noget af at spille?

Der indlæres (også) en række brugbare færdigheder ved videospil:

  • bedre opmærksomhed/visuelle evner
  • brug af logik og en udvidet arbejdshukommelse
  • evne til hurtigt skift mellem forskellige udfordringer
  • træning i struktur (lærer at se små forandringer, skifte handling hurtigt, finde rundt i et landskab og bruge kort)
  • øje-hånd koordination øves
  • samarbejde med andre om en fælles spilmission

Psykolog Douglas Gentile skriver, som forsvar for unges computerspil, at ALT hvad dit barn foretager sig vil ændre på hjernen, både som følge af indlæring i skolen og deres fritidsliv.

Så der vil hele tiden ske noget nyt i deres hjerner – og på den måde bliver det svært at finde ud af om lige præcis dét at at de spiller meget medfører en skadelig udvikling.

Douglas Gentile mener således ikke at det giver mening at snakke om videospil som “godt eller skidt”, men understreger at spil har en stor effekt på de unges hjerner.

Spil kan være en god læremester som de voksne skal forstå at udnytte. Og så skal der forskes nuanceret i de mulige skadelige effekter, set hver for sig:

  • Mængde (aktivt vs stillesiddende liv, fravalg af andre ting)
  • Indhold (nyttig viden vs tilvænning til vold – bedre hukommelse og problemløsningsevne?)
  • Sammenhæng: (teamwork/samarbejde/koordination vs ensomme timer uden kontakt – eller en gruppe der har udviklet aggression som fælles norm, også i det virkelige liv?)

Hvor bliver pigerne af – spiller de også?

Pigerne følger med på de sociale medier og spiller primært spil der handler om at være i et menneske- eller dyreunivers hvor der sker virkelighedsnære aktiviteter. De spiller ikke i så lange uafbrudte stræk som drengene, men er “på” døgnet rundt, i forhold til hvornår der kommer en besked eller én fra netværket har postet/liket en kommentar.

Drenge får tilfredsstillelsen gennem videospil (handling) og pigerne gennem Facebook, Twitter mm. Det udløser på samme måde dopamin at dele noget om sig selv som andre ser og anerkender med kommentarer. At fortælle om én selv giver mere lykkefølelse, end at høre om de andre.

Hvad kan I gøre som forældre?

Set udefra kan de mange timers spilleri give anledning til bekymring: hvad går de glip af imens? Hvad skal du være opmærksom på som forældre?

Prøv at se på, hvordan din (præ-)teenagers liv i øvrigt forløber:

  • har han regelmæssigt aftaler med venner?
  • dyrker han sport og/eller bevæger sig i passende omfang?
  • er han normalvægtig?
  • hvordan går det i skolen – bliver spil brugt til at flygte fra faglige problemer?
  • klager han over hovedpine eller rygsmerter?
  • bliver alle ledige timer brugt med en spilleting i hånden: videospil, smartphone, Ipad eller computer?
  • har han andre hobbies eller idéer, som også får lov til at fylde?

Hvis du er bekymret for noget af det ovenstående, skal du selvfølgelig reagere. Men tænk først over, om du sætter realistiske mål op for hvad dit barn skal leve op til?

Er det det amerikanske “populære sports-idol”-ideal, eller er det også OK at være lidt socialt på sidelinien og finde sit netværk gennem World of Warcraft?

Du skal stadig være bremseklods…

Forskning råder til 2 timers samlet skærm/-spilletid om dagen maksimalt. Undersøgelser har vist at teenagere der spiller mere end 12 timer om ugen får permanente ændringer af hjernen, som forstærker trangen til at spille mere og mere.

På et tidspunkt vil ønsket om at spille derfor betyde fravalg af et mere varieret udbud af aktiviteter. Som forældre er det dit  ansvar at sørge for at dit barn både fysisk og psykisk bliver stimuleret bredt.

Prøv at tage en snak med din søn om, hvad han selv tænker  om det – og om han virkelig synes det er rart at være lige så styret som en forsøgsrotte i et bur..?

Jonas’ forældre blev lige så overraskede som jeg over hans tydelige udsagn, og kunne heldigvis samarbejde om at rammerne for spilletid skulle være de samme hos både mor og far. Begge lagde sig i selen for også at tilbyde andre aktiviteter.

Hvordan er det hjemme hos jer? Hvad er regler og diskussionspunkter…og hvad tænker du om unges spilforbrug?

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This