En for alle - alle for én?

En for alle – alle for én?

Konflikter og brud mellem søskende

Har du oplevet perioder, hvor du ikke har haft kontakt til dine søskende? Måske ser I kun hinanden ved få lejligheder, med konflikterne lige under overfladen? Det er langt mere almindeligt end du tror; der er betydeligt flere brud mellem voksne søskende, end voksne børn og deres forældre.

Fornylig beskrev en række læsere på Psykologvidens Facebookside hvilke følelser de har i forhold til deres søskende. Modsætningerne blev tydelige: nogle beskrev et tæt forhold, hvor søskende også i voksenlivet er nogle af de allermest betydningsfulde mennesker. Andre fortæller om forhold der er overfladiske (på grund af konflikter eller svigt under opvæksten), eller deciderede brud – enten permanent eller i perioder. Når forældrene eller en søskende dør, kan det enten gøre kløften større – eller få de tilbageværende til at rykke tættere sammen.

Er søskendekonflikter normale?

Som regel stammer konflikter mellem søskende helt tilbage fra den måde de er blevet behandlet på i barndommen. De fleste forældre tænker at det er “naturligt” at søskende skændes. Det er det måske også: men forskning har vist at konflikterne for 1/3 del af søskende ender med at vare hele vejen ind i deres voksenliv!

En god portion af dét kan spores tilbage til de roller I har fået tildelt af jeres forældre. Hvis de ikke har lagt skjul på at du eller en af de andre af jer var “bedre” eller mere tilladte at drille end andre, vil det blive jeres position i gruppen fremover, også som voksne. Det kan også være den helt grundlæggende oplevelse af at dine forældre selv har – eller havde – så lille et overskud at der ikke er plads til at give omsorg til alle børn. Der skal kæmpes om de få ressourcer.

Der har i tidernes løb – lige siden Kain og Abel – været historisk fokus på rivalisering mellem søskende som en naturlig ting: om arv, position i familien, position i samfundet osv. Det modsatte findes i mindre grad; de fleste forældre håber, men tør ikke have en forventning om at søskende også vil betyde noget for hinanden i voksenlivet. Bryllupper og barnedåb fejres: men der er ikke nogle ritualer hvor søskende kan markere deres livsvarige forpligtigelse overfor hinanden. Hvorfor egentlig ikke?

Barndomserindringer – betyder de noget?

Har du oplevet at føle dig som den lille 7-årige igen, der bliver banket på plads af storebror og storesøster – “du skal ikke tro du er klogere end os”, til hver eneste familiesammenkomst i mange år? En naturlig måde at beskytte dig selv på her, kan være at fortælle både dig selv og alle andre at det med søskende ikke er så vigtigt – og at din partner og venner betyder meget mere. Også selvom du faktisk savner/er trist over den manglende tryghed mellem dig og dine søskende. Forskelsbehandlingen er faktisk noget, du har mærket lang tid før du selv kan huske det!

En forsker, Judy Dunn, har observeret at selv babyer ned til 15-mdrs alderen lægger mærke til hvordan de selv bliver behandlet af forældrene i forhold til deres søskende – og om de andre får mere opmærksomhed. Ulige behandling fra forældre slår direkte ud i en svækket søskenderelation. Men det er faktisk ikke altid at hverken du eller dine søskende selv er i stand til at se hvad der er sket, både dengang og nu – for “sådan har det jo altid været”. Rollerne i familien bliver gjort til ligestillet med “sådan er jeg” i stedet for at tænke “det her har mine forældre valgt at gøre mig til”.

Har du prøvet at løsrive dig fra din plads i flokken? Så har du sikkert oplevet at modstanden fra både dine forældre, og én/flere andre søskende kan være temmelig massiv. Det skaber uro hvis en af jer pludselig vil opføre sig på en anden måde, og fx vil være den succesrige/selvstændige i stedet for at være den alle de andre synes det er lidt synd for. Alene dette kan være grund til mange delvise brud eller længere pauser i kontakten.

Er det muligt at ændre på forholdet mellem dig og dine søskende?

Det kræver meget mod at gøre tingene på en anden måde. Du risikerer, som beskrevet ovenfor, at blive mødt med negativ kontakt fra din familie, måske endda trusler om brud af kontakt hvis du ikke “opfører dig ordentligt” og bliver den de kender igen. Men husk- søskenderivalisering/konflikter skal altid ses som produkt af nogle uheldige mønstre i familien, ikke som en uundgåelig ting.

Hvad kan du selv gøre for at blive klar til at give slip på rollerne fra dengang? (og måske møde dine søskende på en ny måde):

  • observer og skriv ned over en længere periode, når I er sammen i familien; hvad sker der, hvem bestemmer, hvordan har du det indeni, hvad siger/gør du, hvordan oplever din partner at du ændrer dig?
  • skriv herefter ned hvordan du godt kunne ønske dig at møde dine søskende – og hvilke sider af dig selv du har brug for at lægge væk, for at kunne gøre det på en ny måde. (Den underdanige, den aggressive, den grædende..?)
  • skriv ned, tal med venner og partner om; hvad er inden for det realistiske? hvor meget kan du forvente at de skal ændre sig, og hvor meget er du egentlig selv i stand til at lave om på dine egne reaktioner? Hvad er succeskriteriet- hvordan kan du se en udvikling, og hvornår må du erkende at det aldrig bliver anderledes?
  • tænk over: er din søskende egentlig en person du ville have lyst til at bruge tid på, hvis I mødtes i en anden sammenhæng?
  • til sidst; afprøv med små skridt, og gå på opdagelse i hvem din søskende egentlig er nu (som voksen)? Måske kan du spørge hvordan din/dine søskende oplevede jeres opvækst, hvordan de egentlig har det med jeres liv, jeres forhold og forholdet til forældrene nu..?
  • hvis det gik godt at tale om erindringer og hver jeres liv (måske kom I aldrig videre fra den snak?) kan du overveje at tage det et skridt længere – til at tale om hvad I kan bruge hinanden til, og hvad du tænker om jeres forhold som det er nu.

Og husk: roller der er cementeret igennem et helt menneskeliv, kan ikke bare ændres gennem en snak eller to. Der skal mange samtaler til, og en gensidig vilje til at finde hinanden. Held og lykke – og skriv endelig en kommentar, hvis du har lyst til at supplere dagens indlæg.

PS: Og til bloggens læsere; jeg vender tilbage med fornyet energi om nogle uger…der skal lige holdes lidt sommerferie. God ferie til alle jer derude i verden 🙂

Pin It on Pinterest

Share This