IMG_0134

Krea-hygge…

Børneliv i 2014

Forleden dag var jeg sammen med lille Emma på 4 år. Vi snakker om, hvad hun godt kan li’ at lege med – og hun fortæller at hun elsker at hygge sig med med perleplader og påklædningsdukker.

Jeg laver tit perleplader sammen med min datter på 8, og spørger Emma om det er de små eller store perler hun bruger. “Det ved jeg ikke, jeg laver pladerne på min mors Ipad – og nogle gange på min fars telefon, når vi er et sted hvor jeg keder mig”. Jamen, hvad så med påklædningsdukkerne, spørger jeg?

Husker min egen barndom, hvor det var en masse papstykker der skulle klippes ud  – og hvor hele kassens indhold en dag var blevet lavet til konfetti af nogle frække mus.

Emma får lov til at låne Ipad’en, og viser mig hvordan hun med fingeren flytter forskellige stykker tøj over på nogle Barbiedukker på skærmen. Så ingen udklippede papting her… (og ingen mus, kun dem på skærmen :-))

Hvad sker der ved at hygge med Ipad’en…?

Emmas forældre er lidt stolte af, at hun allerede som 2-årig havde helt styr på hvordan både Ipad, telefoner og diverse børnespil på DR.dk skulle bruges. De fortæller at Emma er god til at beskæftige sig selv; “hun kan sidde i timevis med sine perleplader og Barbier, og fordyber sig i det”. Når familien skal ud og spise eller køre langt er det rigtig praktisk.

Men hvad går Emma egentlig glip af, når en del af hendes vågne legetimer bruges med en skærm?

  • verden bliver 2-dimensionel og flad, istedet for 3-dimensionel
  • hun får ikke rørt ved forskellige materialer, og oplevet den frustrerende jagt efter en perle eller et stykke dukketøj i en bestemt farve, hvor fingrene ikke vil som hun vil…
  • legen er bestemt på forhånd: Emmas egen fantasi er helt overflødig
  • der er ikke brug for at hente hjælp hos/diskutere med mor eller søskende, når noget skal findes, laves eller sættes sammen..det hele ligger klar på skærmen (= mindre kontakt med omverdenen).

Børn lærer og udvikler sig ved at røre, smage og flytte rundt på ting, igen og igen. Og gøre det i samspil med deres vigtige mennesker, ikke bare de andre børn henne i børnehaven.

En Ipad, telefon, computer (eller andre teknologiske vidundere) kan tilbyde en uendelig vifte af underholdningsmuligheder til hovedet, mens kroppen sidder helt passiv hen. Kun pegefingeren bevæger sig.

For det lille barn vil skærmen altid mangle den menneskelige kontakt, alle følelserne og mulighed for at afprøve forskellige handlinger “hvis jeg smider mig på gulvet og sparker, bliver mor sur…hvis jeg gør det samme når far er der, tager han mig op og trøster.” Endnu en erfaring til lageret, som afprøves igen og igen.

Hjernebanerne skal på plads

I årene fra et barn bliver født til det er ca 5 år, gennemgår hjernen sin vigtigste udvikling. Det er her alle de grundlæggende nervebaner formes: de er basis for alt det der skal fyldes på bagefter.

Det er “de magiske år” – barnet er igang med at danne sig et billede af, hvad verden indeholder. Hjernens nervebaner udvikles ligesom et sæt togskinner: alle de input barnet oplever, er med til at lægge nye skinner, eller udvide små spor..og jo flere spor der er åbnet, jo lettere vil barnet kunne tage imod indlæring efterfølgende. (Altså: nervebaner skal stimuleres for at vokse, ellers forbliver de ufuldstændige!).

Hvis du selv indimellem har kontakt med mindre børn, har du sikkert lagt mærke til at de omtaler forskellige spil og apps fuldstændig på linie med leg i den virkelige verden. For dem er der ikke forskel på, om de har lagt Memory på et bord – eller spillet et sjovt memoryspil på en touchskærm. Barnet føler at han eller hun “har leget” helt på samme måde som hvis der var efterladt et legeværelse fyldt med rod og smådimser over det hele.

Legen med fysiske genstande og mennesker er i langt højere grad end en skærm med til at sætte skub i hjernens udvikling. Børn skal i deres første år udvikle evnen til at:

  • tænke abstrakt (hvis jeg nu sætter den her klods ovenpå den anden vælter tårnet nok)
  • kunne fungere socialt sammen med andre børn og voksne
  • løse problemer: “hvordan gør jeg det her…. ?”
  • tænke logisk (den ene sko til dukken er her, mon ikke den anden ligger derovre)
  • kunne være fokuseret og opmærksom (nu bliver der læst historie, nu skal jeg høre efter)

Årene fra 3-5 år er især vigtige, fordi det er her sproget for alvor rykker og begynder at kunne bruges til noget. Før 3 år taler børn mest om meget konkrete ting, men godt på vej mod de 4 år kan de også snakke om hvad der er sket, skal ske- og hvad de har lyst til. Teknologien er alle steder hvor børn færdes, men skal deres vigtige, magiske år bruges på at lære den fysiske verden at kende… eller tilbringes med en Ipad i hånden?

– Jeg fik en god snak med Emma’s forældre om at de måske skal overveje at sætte en ret snæver tidsbegrænsning på Emmas skærmtid, indtil hun bliver nogle år ældre.

De ønsker kun det bedste for deres barn, og havde tænkt at det var godt at hun blev rustet til at hænge på med teknologien lige fra starten. Men uden at ville det, har de gjort Emma en bjørnetjeneste.

Al den indlæring Emma modtager fra nu og til hun bliver 100, skal sættes fast på det fundament hun leger sig til i disse allervigtigste første år af hendes liv. Og vel at mærke – leger i den fysiske verden, med rigtigt legetøj og rigtige mennesker!

……………….

(Fortsættes i næste indlæg: “hvad betyder skærmen for børns evne til at lege i børnehaven – og indgå i sociale relationer”) …stay tuned!

Hvis du vil høre mere kan din arbejdsplads eller forening booke mig til et foredrag, hvor alt det ovenstående uddybes – og I får brugbare inputs til samspillet mellem små børn og digital teknologi.

Skriv dig på i boksen her til højre, hvis du vil være sikker på at få mail når der kommer et nyt indlæg.

Kilde: “The Big Disconnect”, af Catherine Steiner-Adair 

(Emma* og hendes forældre er sammensat ud fra flere lignende cases, så ingen kan genkendes).

Shares

Robotterne giver lyd om nye indlæg

BipBip - få en mail lige ned i indbakken, når der er postet nyt på bloggen.

robotfamilie_fritskrab_510px

You have Successfully Subscribed!

Pin It on Pinterest

Share This